Kategorier
Blog COVID-19 Sindet

Fordi alle dage er ens

Stine Reintoft, der er erhvervspsykolog, har et indlæg i Politiken om hvordan vi bliver påvirket af den nedlukning af samfundet, som COVID-19-pandemien har ført til. Der er allerede skrevet meget om de psykiske følgevirkninger. Måske er det en gavnlig omstændighed, at vi alle har oplevet at skulle være isoleret og derfor bedre kan leve os ind i de ændringer, vi hver især har oplevet.

I dag gjorde jeg selv tre observationer.

Den ene er, at der efterhånden skal mindre til for at gøre indtryk på mig, fordi jeg sidder hjemme hver dag. I dag mødtes jeg de fleste andre i Amnesty Internationals kogruppe for at gå en tur i Østerådalen. Bare rolig, vi var kun fem mennesker – fire voksne og den enes datter på tre måneder. Det ville under alle omstændigheder have været en god oplevelse, for jeg holder meget af medlemmerne af kogruppen og af vores samvær. Men nu, hvor det var tre måneder siden vi sidst havde set hinanden, stod denne frostklare dag med blå himmel og høj vintersol ekstra stærkt. Efter gårsdagens tur til Asaa var det faktisk en endnu stærkere oplevelse. På cykelturen hjem kørte jeg over banegårdspladsen i Aalborg og opdagede for første gang, hvor meget vejarbejdet havde forandret dette sted. Det må være mere end en måned, jeg sidst havde været der – før i tiden cyklede jeg der forbi gange om ugen. Også dét syn var overrumplede for mig.

Det andet, jeg bemærkede, er at jeg føler mig mindre punktlig. Der er af og til mails og andre beskeder, jeg uforvarende kommer til at lade ligge længe og vente nu. Det gjorde jeg ikke i samme grad før i tiden, men nu, hvor alle dage forekommer ens, er det som om tidsfornemmelsen flyder ud. Fik jeg denne mail i dag eller var det mon en anden dag?

Og det tredje, jeg bemærkede, er at jeg efterhånden ikke har nogen illusioner om at den tilstand, jeg er i, vil holde op. Jeg har ikke engang forventninger til sommeren eller efteråret længere. Der er efterhånden så meget, der er blevet aflyst eller udskudt på ubestemt tid. Måske vil jeg bare ikke skuffes igen.