Foto: Cristiano Betta (Attribution 2.0 Generic (CC BY 2.0))

Jeg har kendt flere, der besøgte Imperial College i London eller endog lavede en PhD der. Mit indtryk af stedet har altid været godt, og der har generelt været meget stor respekt forbundet med Imperial College i de sammenhænge, hvor jeg har færdedes. Men jeg har nu kunnet læse om, hvordan forholdene er inde bag facaden, og det er virkelig skræmmende læsning.

En rapport fra 2020, bestilt af Imperial College selv, peger på, at der er noget helt alvorligt galt med virksomhedskulturen på institutionen og på at den faktisk er med til at opretholde ulighed og utryghed. Ledelsen på Imperial College taler ifølge rapporten ofte og gerne om mangfoldighed og bæredygtighed og initiativer på disse områder, men virkeligheden er ifølge rapporten tilsyneladende en anden. Der er hyppige, store omstruktureringer og lejlighedsvise fyringsrunder på Imperial College, og miljøet er konkurrencepræget i meget voldsom grad, skal man tro rapporten. Her er et rigtig grimt citat.

The researchers observed that Imperial College’s institutional culture is structured around the core concept of ‘excellence’. Excellence was the most commonly mentioned external-facing value by staff and students in the research interviews, who were quick to identify this aspect of the College’s mission and brand. For most, the meaning was restricted to excellence in research despite the fact that the College’s publicised mission statement gives equal prominence to research and education in the excellence context. Pedagogic excellence and the social contributions of its work were not cited as key features of the College’s culture.

Most participants believed the College was achieving its goals for research excellence and the outputs were commonly thought of as ‘innovative’ and ‘cutting edge’, resonating with the College’s external projection of itself as ‘a community of problem-solvers dedicated to finding innovative solutions to the world’s biggest challenges5’. Participants saw research excellence in metricised terms, positioning the College as a top-level player within the UK and in the world. The College’s culture in pursuit of excellence was described as very competitive and wanting to be the best.

It was reported that there was also a clear sense of staff and students feeling afraid to speak up about issues and not receiving clear information or answers due to unclear institutional processes and one-way communication channels.

Fra A review of Imperial College’s institutional culture and its impact on gender equality (https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/staff/public/Institutional-culture-and-gender-equality.pdf)

Det er ikke godt nyt. En sag fra 2014, hvor Stefan Grimm, der var professor i biologi, begik selvmord, fordi han over en længere periode ikke kunne skaffe eksterne forskningsmidler og blev udsat for repressalier på grund af afslagene, har spøgt længe, men den er tilsyneladende symptomatisk. Det seneste nye er vedholdende forlydender om hvordan ledelsen på Imperial College chikanerede ansatte. Flere af de chikanerede ansatte har siden sagt op. Der er blevet udarbejdet en rapport om ledernes adfærd i disse sager, men den er blevet holdt fortrolig. Ledelsen har sagt undskyld og begrundet deres adfærd med at de var under pres, men de studerende på Imperial College har krævet ledelsens afgang. Hvad end der skal til, håber jeg, at de får løst problemerne på Imperial College.

(Visited 64 times, 1 visits today)