Kategorier
Blog Filosofi i lommen

Gudsbeviser og den slags

Wikidebate graph showing a possible structure of a debate about the existence of God.

Den ungarske forfatter Eszter Bhrlik (hvis navn jeg vil afstå fra at prøve at udtale) skriver i Apeiron om et lidt specielt tankeeksperiment. Tænk hvis vi vidste at alt det, den katolske kirke sagde, var sandt – dvs. at det var en almindeligt godtaget, men falsificerbar påstand på samme måde som udsagn i naturvidenskab. Lad os antage, at eksistensen af skærsilden, transsubstantiation (at altervin og oblat ved nadveren bliver fuldstændigt forvandlet til Jesu legeme og blod), pavens ufejlbarlighed ex cathedra mm. havde samme status som udsagnet om at Jorden ikke er flad, men en næsten perfekt kugle.

Hvordan ville vi så leve? Det ville have samme status at være f.eks. buddhist, jøde eller ateist som det i dag er at hævde, at Jorden er flad og være bange for at “falde ud over verdens rand”. Jeg selv ville blive nødt til at efterleve alt, hvad pave Frans sagde, for jeg havde da ikke lyst til at havne i skærsilden, og jeg ville også rigtig gerne undgå en dom på den yderste dag, som sendte mig til evige pinsler i helvede. Jeg ville få lært en masse navne på helgener og få nærlæst Thomas af Aquinas’ værker- Det ville være en underlig situation. Man kunne klynge sig til håbet om at katolicismen alligevel tog fejl, men det ville være et uhyggeligt spinkelt håb.

Der er dog også et andet tankeeksperiment. Tænk hvis vi vidste, at der ikke var noget “liv efter døden”, dvs. at bevidstheden slukkes og forsvinder, når vi dør. Det er ikke nær så underligt et tankeeksperiment for mange af os. For mange af os forekommer dette nemlig at være en uhyre sandsynlig påstand. Men hvad gør vi? De fleste af os klynger os til et håb om at vi ikke skal dø. Måske er der for lige netop os en undtagelse? Mange andre afviser påstanden aktivt gennem at tro på en gud, og for dem er tankeeksperimentet lige så underligt som det foregående er for mig.

Eszter Bhrlik konkluderer lidt spagt, at det måske er godt for menneskene at vi ikke rigtig ved noget. Men jeg synes, hun overser noget væsentligt: At det første tankeeksperiment allerede virker utænkeligt for mange katolikker. Jeg ved ikke, hvor mange katolikker, der forsøger at verificere den katolske tros påstande på den måde, der her bliver antaget – er der overhovedet nogen? Der findes stadig forsøg på at bøje naturvidenskaben, og tænker jeg selvfølgelig ikke mindst på kreationismen. Men den er i høj grad protestantisk-kristen.

I tidligere tider var filosofi og teologi fuld af “gudsbeviser”; den slags er for længst gået af mode. Allerede Immanuel Kant talte imod dem, og Søren Kierkegaard kom med den formulering, at hvis Guds eksistens kunne bevises, ville der ikke længere være tale om at tro på Gud. Måske er det i virkeligheden sådan, at mange religiøse og mange irreligiøse i virkeligheden allerede er enige – om at man selv skal tage stilling. Over for dem står så kreationister og andet godtfolk (eller hvad vi nu skal kalde dem).