I dag begyndte det for alvor med kursusundervisning for mig i København – ironisk nok siddende præcis hvor jeg plejer, nemlig ved mit lave IKEA-skrivebord i hjemmet i Nørresundby. Det var godt at møde de studerende på Københavns Universitet og at tale med dem – omend det også er en stor udfordring for mig at gå i de erfarne og utroligt kompetente københavnske kursusholderes fodspor. Der er meget at leve op til for mig.

Online-undervisning er og bliver en erstatningsvare, for der er nu noget helt særligt ved at møde hinanden rigtigt. Mange nuancer risikerer at gå tabt, men det blev nu alligevel en god oplevelse, og jeg glæder mig til at fortsætte med at undervise. Jeg tror, jeg har haft mellem 10 og 20 Zoom-møder om ugen siden begyndelsen af marts 2020, så jeg er efterhånden helt fortrolig med Zoom.

Desværre vil min ryg ikke rigtig vænne sig til situationen; jeg døjer efterhånden med ryg og skuldre og måtte have en tid ved en klinik med fysioterapi og kiropraktik med kort varsel. Kiropraktoren kom med nogle formanende ord om arbejdsstillinger og behovet for jævnlig bevægelse, inden hun gav sig til at vride alt på plads inde i mig. (Det blev hun ikke helt færdig med. Flere tider venter forude.)