Foto: Hreinn Gudlaugsson (Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International)

I dag fylder Peter Laugesen 79. Her er hans digt fra sidste år om den pandemi, der dengang endnu var ny og underlig og utryg, og nu bare er underlig og utryg.

HYLDEST

I’m just paying my rent every day in the tower of song
Leonard Cohen

Efter rejsen
med masker og handsker
i flyet
fra lufthavn til lufthavn

og i det halvtomme tog
der kørte os hjem

Efter karantænen
står vi nu
i supermarkedet
fire meter fra de nærmeste

De store børn
sidder ved kasserne
i de lange aftener
op imod
den mørke nat

Højt over Rema
over dig og mig
over dem og alle
lyser stjernerne
på himlen i kulden

Kloder og sole
planeter og måner
drejende eksplosioner
af mørke og lys

Spæde supernovaer
og glemte universer

Månen er ny
og hænger ud med Venus
i egenes grenværk

Hank Williams og Bjørnvig
hoster der ude
i det forsvindende
og det der kommer
højt højt oppe
i sangenes tårn
som lys
som bareprikker af lys

Ufattelige rum
endeløst
i alle retninger

Vandrebilleder
af børnedrømme

De indeholder alt
og mere end alt
skal der ikke til

I dag har de fået
skærme foran sig
de store børn
der sidder
under stjernerne
(Visited 45 times, 1 visits today)