En kvinde på 30 er i dag blevet idømt to års fængsel for blandt andet at opfordre til vold under en demonstration i København mod corona-restriktionerne den 9. januar, hvor hun holdt tale. Hun blev dømt på baggrund af at hun bl.a. i talen sagde ‘Okay, er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde?’.

Jeg har overhovedet ingen sympati for den pågældende demonstration eller dens budskaber. Det er underligt og i bedste fald naivt, at man regner med, at man ved at tilføje ordene “…på en ikke-voldelig måde” kan slippe for at blive tolket som om man opfordrer til vold. Demonstrationen var da heller ikke fredelig.

Samtidig har jeg dog svært ved at se, at det kan være foreneligt med det sædvanlige proportionalitetsprincip i retspleje at fordoble straffens længde med baggrund i en særlov. Strategisk set er denne særlov også problematisk, for den kan let bruges til at skabe en slags martyrer af de grupper, der bruger tid på at anklage myndighederne for at opføre sig autoritært og for at undertrykke uenighed.