Foto: Jernej Furman – Attribution 2.0 Generic (CC BY 2.0)

I Danmark taler politikerne nu om genåbning, og der er endda en plan for hvordan der skal åbnes. Det er svært at forstå, når man ser på situationen i lande, der ikke ligger så langt væk. Jeg håber, det kan lykkes i Danmark, men i Frankrig og Tyskland rammer den tredje bølge af pandemien nu. I Storbritannien har der været mange og modstridende tiltag fra regeringen under pandemien, og jeg ved fra mine søskende i England, at det har været og er en hård tid for dem.

I dag er der en mindedag i Storbritannien organiseret af velgørenhedsorganisationen Marie Curie, der arbejder med kræft. Mindedagen bliver støttet af over 110 organisationer; her til middag er der et minuts stilhed. Boris Johnson, Keir Starmer, Nicola Sturgeon og Mark Drakeford forventes at være med til markeringen. Rundt om bliver bygninger og nationale vartegn lyst op i gult til minde om de døde.

De fleste mennesker rundt omkring har kun mærket pandemien indirekte i form af mundbind og håndsprit og alt det, man pludselig ikke kunne og ikke måtte. Nogle “frihedskæmpere” har brugt det til at bagatellisere konsekvenserne af sygdommen, men konsekvenserne af COVID-19-pandemien er særdeles reelle. Der er i dag mennesker med langvarige senfølger af en art, som de færreste ville have kunnet forestille sig for et år siden. Der er mennesker, som har tilbragt meget længere tid i en respirator, end man ville have kunnet forestille sig for et år siden. Der er mennesker, der nu må leve uden nogen, de holdt af, fordi COVID-19 kostede dem livet.

I The Guardian er der en lang artikel om dem, der har mistet under pandemien – deres gode helbred eller nogen, de holdt af. Her er et lille citat, som siger ganske meget.

“People don’t seem to care now,” says Josh Dean, 24, a student from Halifax. His uncle Andrew Dean died aged 53 on 19 January. 

“They care more about going to the pub than holding the government to account.”

Sirin Kale. ‘I’ve lost who I was’: UK pauses to reflect on year of Covid. The Guardian, 23. marts 2021 (https://www.theguardian.com/world/2021/mar/23/ive-lost-who-i-was-uk-pauses-to-reflect-on-year-of-covid)

Måske er årsagen til, at vi så sjældent taler om de syge og de indlagte, at det bare gør os mere utrygge i en tid, der i forvejen er utryg. Eller måske lader vi være, fordi vi bare håber på og prøver på at gennemføre en genåbning. Men vi må ikke glemme de syge.

(Visited 72 times, 1 visits today)