Jeg har tidligere skrevet om, hvordan det er blevet en udbredt holdning, at godhed skal skjules. Nogle mennesker på højrefløjen taler nedsættende om “godhedsindustrien”, og Marie Krarup fra Dansk Folkeparti har opfundet den ikke helt danske vending “at flashe sin godhed”. For hende og mange andre på højrefløjen er den ideelle gode gerning den gerning, som gerningsmanden (eller hvad vi nu skal kalde det) aldrig selv omtaler. På den tyske højrefløj findes det nedsættende ord ein Gutmensch.

I dag florerer der en tekst af Inger Støjberg på Facebook. Denne tidligere minister, der i år skal for en rigsret, har forfattet et såkaldt “Åbent brev til syrisk flygtninge”. Teksten skal forestille at være rettet til de flygtninge fra Syrien, der står til at miste deres opholdstilladelse, men man opdager hurtigt af tekstens ordlyd, at den i virkeligheden er møntet på Inger Støjbergs tilhængere. Jeg orker ikke at gengive den ubehagelige tekst her, men jeg bemærker, at den slutter med følgende ord:

Kære syriske flygtninge: Nu er tiden kommet til, at de af jer, der har fået inddraget jeres opholdstilladelse, pakker jeres ting sammen, rejser hjem og begynder genopbygningen af jeres eget fædreland. Og undervejs må I meget gerne sende danskerne en stor tak for al den hjælp, I fik, mens I havde brug for det. Det har danskerne faktisk fortjent.

Inger Støjberg: Åbent brev til syrisk flygtninge (Facebook, 30. april 2021)

Det, der er interessant, er at Inger Støjberg så helt utilsløret (om jeg så må sige) viser sig at være en “godhedsflasher“. Hun fremhæver alle de gode gerninger, som hun mener, at “danskerne” har gjort og beder modtagerne af disse gerninger om at takke “danskerne”. Ydermere er det tydeligt, at hun er en nedladende “godhedsflasher”, der føler sig mere værd end dem, de gode gerninger er rettet imod.

Jeg ser nu frem til at Marie Krarup vil kritisere Inger Støjberg for at fremhæve egen godhed.