Kategorier
Blog Menneskerettighederne

Assad-regimets valg

I dag var der en demonstration i Aalborg, arrangeret af syriske flygtninge i Danmark, vend mod Assad-regimets planer om at holde valg i Syrien – og her selvfølgelig den del af landet, som regimet kontrollerer. Amnesty International i Aalborg var blevet indbudt til at holde en tale. Uden at det oprindelig havde været planen, kom demonstrationen også til at handle om den danske regerings ubehagelige plan om at sende syriske flygtninge retur til Syrien.

Der har været fokus på Syrien i de danske medier på det seneste, men årsagen er til det er, at der er danskere, der sidder i fangelejre i Syrien.

Denne lokale vinkel er typisk for medierne. Som så ofte før, når borgere i eksil holder en demonstration med fokus på forholdene i deres oprindelsesland, er mediedækningen meget mangelfuld. I dag var stort set alle, der var til stede, fra Syrien, og der var ingen fra medierne til stede. Der er ikke andet at gøre end at blive bedre til at få mediernes opmærksomhed og at blive bedre til at skabe en bred skare af arrangører. De problemer, vi har med at gøre i Syrien, er ikke kun Syriens problemer – de vedrører i sidste ende os alle. Ingen er for alvor frie, før alle er frie.

Her er den tale, jeg holdt.

Man hører efterhånden temmelig tit den påstand, at Assad-regimet skulle have vundet borgerkrigen i Syrien. Men det må siges at være en tilsnigelse. Krigen er bestemt ikke slut – og hvad skulle det egentlig være, Assad havde vundet?

Vi, der står her i dag, ved at det, der blev til en krig, begyndte med protesterne rundt om i Syrien for 10 år siden. Alt det, de gik på gaden for at protestere mod dengang – fattigdom, korruption, undertrykkelse, dårlig forvaltning, uretfærdighed og straffrihed for overgreb – findes stadigvæk og er faktisk blevet endnu værre. Meget værre.

Det kan virke lidt underligt, at vi i Amnesty International kan være modstandere af amnesti. Men vores holdning er og har altid været, at de, der begår overgreb mod menneskerettighederne og derfor overtræder international lov, skal stilles for en domstol. Straffrihed skal bekæmpes.

Men den kamp mod straffrihed har trange kår, når det gælder de overgreb, der har fundet sted og stadig finder sted i Syrien. Mange af de overgreb står Assad-regimet bag, og de gemmer sig bag deres magtfulde venner Rusland og Kina.

I maj 2014 benyttede Rusland og Kina sig af deres vetoret i FNs sikkerhedsråd; de stemte imod en resolution, der ville have tilladt Haag-domstolen at undersøge krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået af alle sider af konflikten i Syrien. Hvis resolutionen var blevet vedtaget, ville det have været et meget stærkt signal om at de krigsførende parter ville blive holdt til juridisk ansvar for deres grusomheder.

Men sådan gik det jo ikke. Hvordan det er gået, kan vi se af det Syrien, som findes i dag. Assad er stadig ved magten og han har holdt sig ved magten ved at fortsætte grusomhederne. Prisen er høj. Syrien er i dag udstødt af det internationale samfund. Landets økonomi er kollapset; regimet er – sagt lidt smart – et rigtig dårligt brand.

Nu planlægger Assad-regimet at afholde endnu et valg, og det er meget nemt at forudse, hvad der vil ske ved dét valg: at Assad kommer til at vinde og at straffriheden for grusomhederne vil fortsætte i Syrien. Assad har ikke vundet nogen krig, men han kan vinde et valg, som han selv iscenesætter.

Så længe Assad kan slippe af sted med dét, så længe han uhindret kan blive ved magten og så længe der hersker straffrihed for ham og hans håndlangere, så længe er der alvorlig grund til bekymring for situationen i Syrien og for befolkningen i Syrien.

I februar i år blev den tidligere syriske efterretningsofficer Eyad al-Gharib dømt ved en domstol i Koblenz i Tyskland for at stå bag tortur af tilbageholdte demonstranter i Damaskus. Det er en dom af stor historisk betydning i kampen mod straffrihed i Syrien og en sejr for menneskerettighederne. Men det er ikke den sidste sag, men derimod den første blandt mange. En anden sag mod en anden officer, Anwar Raslan, er stadig ikke afsluttet. Hvis vi skal opnå retfærdighed, kræver det at man følger Tysklands eksempel ved at efterforske og retsforfølge personer, der mistænkes for at have begået forbrydelser i henhold til international lov. 

I spidsen for hele denne kampagne mod straffrihed står de syriske menneskerettighedsorganisationer. Syriens menneskerettighedsgrupper er nu bedre organiseret end de var for 10 år siden, og det er på sin vis ironisk, at undertrykkelsen har ført til netop dét. Men den syriske menneskerettighedsbevægelse har brug for massiv international solidaritet og økonomisk støtte for at kunne fortsætte deres afgørende arbejde med at sikre, at forbrydelser mod menneskerettighederne bliver dokumenteret og for at de ansvarlige bliver retsforfulgt.

Derfor er det også desto mere tragisk og bekymrende, at Danmark lige nu går i den stik modsatte retning. Det eneste, de danske myndigheder ser ud til at være interesseret, er at fratage syriske flygtninge deres opholdstilladelser og sende dem retur til det Syrien, de flygtede fra. Syrien er bestemt ikke et sikkert sted, og det gælder heller ikke for de områder, som Assad-regimet kontrollerer.

I Amnesty International siger vi

  • De ansvarlige for overgrebene i Syrien skal retsforfølges og dømmes!
  • Støt de syriske menneskerettighedsforkæmpere!
  • Ingen mennesker på flugt må sendes tilbage til overgreb og forfølgelse!
(Visited 25 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar