Kategorier
Blog Menneskerettighederne

Rejsevejledninger

Fra https://syrien.um.dk/da/om-os/kontakt/

Haifaa Awad gjorde i går opmærksom på noget interessant: Den danske ambassade i Damaskus er lukket på grund af sikkerhedssituationen. Ikke engang de, der har diplomatstatus, kan være sikre der.

Mange landes udenrigsministerier har rejsevejledninger for borgere, der giver en vurdering af hvor sikkert det er at rejse til landene rundt om i verden. Det danske udenrigsministerium har ingen rejsevejledning for Syrien (hvorfor mon?), men henviser til andre europæiske landes vejledninger og til rejsevejledninger fra USA og Australien. Alle lande på listen fraråder på de bestemteste alle rejser til Syrien. Mange nævner specifikt Damaskus-regionen.

Alligevel vil de danske myndigheder nu sende syriske flygtninge tilbage til Damaskus.

Min holdning er ikke, at Danmark skal tage imod alle borgere fra alle de steder i verden, som det er farligt at rejse til. Men det er forkasteligt, at de danske myndigheder vil fratage borgere i Danmark deres opholdstilladelse og sende dem til et sted, som man fraråder alle andre borgere med opholdstilladelse at rejse til.

(Visited 119 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar