Kategorier
Blog Datalogi Undervisning

Stakke og køer i computeren

Billede: https://open4tech.com/stacks-vs-queues/

Mark Guzdial har en interessant klumme i Communications of the ACM om hvordan man bruger metaforer i undervisning i datalogi. Som i så mange andre af Guzdials artikler har vi at gøre med en problemstilling, der er helt generel og ikke er speciel for datalogi.

Udgangspunktet er en berømt artikel (faktisk er det et transkript af et foredrag) af Edsger W. Dijkstra fra 1988, On the cruelty of really teaching computing science, hvori Dijkstra hævder at datalogi er så radikalt anderledes, at man ikke kan bruge sine hidtidige erfaringer og sit hidtidige sprog til at tale om faget i.

Han skriver/siger at

Coping with radical novelty requires an orthogonal method. One must consider one’s own past, the experiences collected, and the habits formed in it as an unfortunate accident of history, and one has to approach the radical novelty with a blank mind, consciously refusing to try to link it with what is already familiar, because the familiar is hopelessly inadequate. One has, with initially a kind of split personality, to come to grips with a radical novelty as a dissociated topic in its own right. Coming to grips with a radical novelty amounts to creating and learning a new foreign language that can not be translated into one’s mother tongue. (Any one who has learned quantum mechanics knows what I am talking about.) Needless to say, adjusting to radical novelties is not a very popular activity, for it requires hard work. For the same reason, the radical novelties themselves are unwelcome.

Edsger W. Dijkstra. (EWD1036) On the cruelty of really teaching computing science 
http://www.cs.utexas.edu/users/EWD/ewd10xx/EWD1036.PDF

Som Guzdial gør opmærksom på, er det, som datalogiundervisere gør i praksis, faktisk det stik modsatte. Dijkstra tager fejl, for erfaringen viser, at det ser ud til at hjælpe de lærende, når man bruger metaforer. Selv gør jeg flittigt brug af metaforer, når jeg underviser, for begreberne i datalogi og terminologien bag kommer aldrig ud af det blå. Vi taler f.eks. om at en rekursiv definition har en “bund”. Det er et ord, vi allerede kender fra dagligsproget.

Et andet eksempel, der gør det endnu tydeligere: Når man i datalogi taler om stakke og køer og træer, er disse begreber valgt ud fra en analogi med de stakke af bøger, køer af mennesker og træer i skove, som alle kender. Begreberne og sammenhængene mellem dem er konstrueret af videnskabsfolk, og konstruktivistisk læringsteori fortæller os, at de, der lærer, selv må være nødt til konstruere begreber også.

Men hvis Dijkstra har fat i noget (og det havde han; han var ikke dum) er det, at analogierne har deres grænser. Man skal som underviser være bevidst om de steder, hvor analogierne ikke kan bruges og hvor og hvordan, der opstår noget nyt. Det er netop, når videnskaben bryder med de dagligdags begreber, at der sker noget nyt, som rækker ud over dagligsproget og de sædvanlige forestillinger, vi lærer i dagligdagen.

(Visited 29 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar