Kategorier
Blog COVID-19 Hjemmearbejde

En typisk dag under pandemien

Netop denne onsdag i april blev et sindbillede på den venteposition og de forskydninger, der er blevet en fast del af dagligdagen. Efter morgengymnastik og romaskine fik jeg en sms med negativt testresultat og umiddelbart derefter kom dagens første Zoom-møde. Det blev afbrudt, da internetforbindelsen røg i store dele af Nørresundby; redningen bestod i at bruge min iPad, der har et sim-kort. Bagefter endnu en tid ved fysioterapeut (med visir) hvor jeg (med vaskbart mundbind) fik at vide, at der ville gå flere uger inden jeg kunne blive symptomfri. Så en tid ved frisøren efter fremvisning af det negative testresultat. Efter knap fem måneder var min sparsomme hårpragt underligt tjavset. Nu er den bare sparsom.

Eftermiddagens lange Zoom-møde blev aflyst via mail, så jeg havde pludselig tid til at hente nogle store papkasser hos Mogens Daarbak Kontorartikler i Gug til at pakke havemøbler i (de var defekte og skulle sendes tilbage til webbutikken). Mogens Daarbak solgte til min forbløffelse ud over papkasser og kontorartikler også alkoholfrit øl fra BrewDog (!!)) – når man skal tage smertestillende medicin, er alkohol bandlyst. Jeg tog en taxi hjem, for der var meget at bære på, og chaufføren og jeg talte om coronapas, genåbning og den spanske syge, for det var de samtaleemner, der faldt os ind.

Min hustru kom hjem og skulle have et langt møde på sit arbejde – men nettet var stadig nede i Nørresundby, så det endte med sim-kort-løsningen igen for os begge, for jeg skulle også arbejde videre. Undervejs tikkede dagens smittetal ind på min smartphone.

Til sidst blev internetforbindelsen genetableret i Nørresundby, og aftenens Zoom-møde kan nu forhåbentlig forløbe uden problemer.

Hvis nogen for to år siden havde fortalt mig, at min dagligdag i april 2021 ville se sådan ud, ville jeg have rystet på hovedet. Men efter et år kan man vænne sig til alt.