For tiden følger jeg med i dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, der i år ligesom i 2020 bliver holdt som en online-festival, hvor alle de mange film kan streames mod betaling til og med den 5. maj. I år har jeg købt et festivalpas, så jeg kan se alle de dokumentarfilm, jeg vil. Og der er noget for enhver smag – film om musik, naturvidenskab, rejser, internationale forhold, billedkunst osv. osv. Jeg har mest set film om aktuelle menneskerettighedstemaer, men der er også så meget andet. I går så jeg Stray, en film om herreløse hunde i Istanbul, og American Utopia, en koncertfilm med David Byrne.

Hvis man som jeg kan huske Talking Heads, hvor David Byrne grundlagde sin nu 45 år lange karriere i musik, vil man blive glad for American Utopia, for der er ganske mange af gruppens klassikere med i filmen – spillet af et usædvanligt tight ensemble, der alle kan spille, synge og danse og gøre alle fire dele helt eminent og det endda som oftest samtidig.

Der er selvfølgelig også en hel del sange fra David Byrnes solokarriere og også noget fra hans samarbejde med Brian Eno. Hvis man kan huske koncertfilmen Stop Making Sense, er der visse lighedspunkter i den enkle, men alligevel udtryksfulde opsætning. Og ligesom i Stop Making Sense, hvor det var Jonathan Demme, der var instruktør, er der en særdeles erfaren herre i instruktørstolen i American Utopia, nemlig Spike Lee.

Begge film viste sig faktisk også at have menneskerettigheder som sidetema. I Stray er det hjemløse drenge på flugt fra Syrien, der tager sig af hjemløse hunde. Og i American Utopia giver David Byrne en gribende udgave af “Hell You Talmbout” af Janelle Monaë. Byrne spurgte i sin tid Monaë, om det mon gik an, at en hvid mand af en vis alder foredrog en sang skrevet af en ung sort kvinde om politibrutalitet mod afroamerikanere. Ja, svarede Janelle Monaë – denne sang tilhører os alle. For det er vigtigt at vi sætter navne og ansigter på dem, der er ofre for racismen. Det sker også i American Utopia.

Se sangen ovenfor.

(Og så håber jeg i øvrigt, at CPH:DOX vil fortsætte med at være en online-festival til gavn og glæde for alle os, der ikke nemt kan gå i biografen i København. Til denne festival er der virkelig mange interessante film, der fortjener et stort publikum.)