Flygtninge i Etiopien. Foto: EU (Attribution-NonCommercial-NoDerivs 2.0 Generic (CC BY-NC-ND 2.0))

Venstre undrer sig over forløbet om regeringens aftale med Rwanda om modtagelse af mennesker på flugt – men vil ifølge Politiken alligevel stemme for. Der er efter sigende også aftaler på vej med Etiopien og Tunesien. Etiopien er forresten det land i Afrika, der huser flest mennesker på flugt.

Det er interessant på en bekymrende måde at se, hvad FNs højkommissariat for flygtninge, UNHCR, udtaler om de danske planer om at bruge tredjelande som modtagerlande for mennesker, der søger asyl i Danmark.

I UNCHRs svar fra 8. marts i år står der (i min oversættelse)

UNHCR er bekymret over, at forslaget enten ikke behandler eller overlader det til yderligere regulering at give relevante detaljer angående hvordan den foreslåede model vil blive implementeret i praksis, herunder: 1) hvordan de potentielle aftaler med tredjelande vil garantere, at Danmark såvel som tredjelande i praksis vil overholde forpligtelser i henhold til international ret 2) hvilke passende modtagelsesforhold, asylprocedurer, juridisk status, rettigheder og tjenester og holdbare løsninger, der vil være tilgængelige i tredjelandet 3) hvilke kategorier af asylansøgere der vil være undtaget fra overførsel 4) hvordan overførslerne konkret skal finde sted i praksis efterfulgt af proceduren under Dublin-systemet og 5) hvilke effektive retsmidler der vil være tilgængelige for enkeltpersoner, der er berørt af overførsel, hvis de har behov for at anfægte danske myndigheders adfærd inden, under eller efter overførsel samt adfærd fra myndighederne i tredjelandet. Efter UNHCR’s opfattelse kan sådanne grundlæggende aspekter ikke overlades til at blive reguleret i aftaler, som muligvis ikke kan underkastes parlamentarisk gennemgang.

Sagt meget kort: Det er helt uklart for UNHCR, hvordan retssikkerheden vil være for asylansøgere og for mennesker, der har fået flygtningestatus, bl.a. hvad angår hvordan de bliver behandlet, når de først er anbragt i Rwanda, Etiopien eller hvor de nu ellers skal havne.

Socialdemokraterne var engang et parti med et nært forhold til fagbevægelsen og med en international profil, men det vi ser nu, minder i uhyggelig grad om de former for outsourcing, som man kender i andre sammenhænge – call-centre i Indien, produktionsvirksomhed i Kina osv. Også her er meningen, at der skal leveres de samme ydelser som før, bare billigere, og uden så mange bekymringer om arbejdsforholdene.

Det er helt tydeligt, at hele regeringens manøvre først og fremmest handler om at de mennesker, der vil søge beskyttelse, først og fremmest skal være ude af øje og ude af sind – ligesom vi ikke skal se fabrikkerne i Kina og call-centrene i Indien.

(Visited 42 times, 1 visits today)