Foto: Mostafameraji (Creative Commons CC0 1.0 Universal Public Domain Dedication)

Dagens nye ord er falskhumanisme. Også dette bidrag til nysproget kommer fra en stor gruppe af mennesker på flugt kendt som Socialdemokratiet. Brian Bressendorf, der er folketingskandidat for Socialdemokratiet, skriver i et indlæg i Politiken at

Kære partikammerater, find tilbage til den reelle bekymring for verdens svageste. Find tilbage til solidariteten. Ikke med dem, der vælger undertrykkelse og terror over vores fællesskab og vestlige frihedsidealer, men med dem, der står tilbage i krigens ruiner og har brug for, at vi viser mod nok til at sende dygtige mennesker tilbage for at hjælpe med genopbygningen.

Indvandringsdebatten i Danmark er overtaget af den kreatives klasses falskhumanistiske floskler om, at vi bør hjælpe enkelte mennesker, der engang havde tilknytning til Danmark, og at flygtninge, der har kæmpet for at indgå i det danske samfund, ikke bør sendes hjem. Men hvis man ellers – i debattens intensitet – havde tid til at kigge på det lidt ovenfra, ville man måske putte disse grupper ind i et større billede af verdens humanitære situation.

Brian bressendorf: Kammerater, I er forblændet af den kreative klasses falske humanisme. Politiken 14. maj 2021 https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8208536/Kammerater-I-er-forblændet-af-den-kreative-klasses-falske-humanisme

Jeg ender med at analysere alle de formuleringer, der nu griber om sig, for de er altid præget af det, der ikke bliver sagt direkte. De mest usympatiske formuleringer i politik er typisk dem, der antyder på denne måde.

Brian Bressendorff prøver at tordne med en elite, men hvis man læser hans eget cv, vil man se at han selv ikke er så fjernt fra magten i den statslige forvaltning. Men lad det nu være: hans egen privilegerede baggrund skal ikke diskvalificere ham.

Noget af det virkeligt ækle i hele dette indlæg er noget andet, nemlig at socialdemokrater nu påstår at være de sande allierede for dem, der skal udvises, og for den syriske befolkning – at det er “den kreative klasse”, der ikke forstår verdens sande tilstand og derfor er dem, der faktisk gør skade på de mennesker, som nu skal udvises.

Men der er jo ingen genopbygning af betydning i gang i Syrien. Hele den økonomiske aktivitet i de dele af landet, som mennesker skal sendes tilbage til, er kontrolleret af Assad-dynastiet, så al større aktivitet i området styrker bare Assad. Og familier og venner til mennesker på flugt fra Syrien trygler netop ikke om at deres pårørende skal vende tilbage til Syrien nu for at genopbygge noget som helst; om noget, er de typisk lettede over, at de slap væk med livet i behold.

At socialdemokrater nu påstår, at de gør noget godt for syriske flygtninge og deres pårørende ved at fratage flygtningene deres opholdstilladelser, er endnu et eksempel på den nye demagogi.

Hvis de virkelig mener dét, er jeg stolt af at være falskhumanist og vil opfordre alle til at tilslutte sig den bevægelse. Vores eneste håb for verdens humanitære situation er, at der bliver så mange som muligt, der lader sig fange af medfølelse og bekender sig til falskhumanismen.