Abdullah Arslan al-Hariri, en arbejder på 36 eller 37 fra Namr, Daraa, var gift, men havde ingen børn. Ifølge sin bror blev Abdullah en fremtrædende leder af anti-regeringsdemonstrationer i sin hjemby Namr efter protesterne mod regeringen begyndte i 2011 og han begyndte senere at hjælpe syriske desertører, der ønskede at forlade landet. Han blev tortureret og dræbt (skudt på klos hold i hovedet) af militærpolitiet engang i juni 2012. Foto: https://www.pri.org/stories/2015-12-16/finally-naming-syrias-dead-these-are-victims-assad-regime

Socialdemokraternes udlændingeordfører Rasmus Stoklund har følgende at sige om inddragelsen af opholdstilladelser fra flygtninge fra Syrien:

Du får ikke beskyttelse for at komme fra et land, hvor det er lidt kedeligt at bo.

Rasmus Stoklund, Deadline 14. maj 2021 (https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-uro-i-s_bagland_252065)

Human Rights Watch har dette at skrive om flygtninge, der vender hjem, og om hvordan civilbefolkningen bliver behandlet i bl.a. Damaskus-området.

In February, a prominent human rights activist—Mazen al-Hummada—returned to Syria. According to his relatives and lawyer, he was detained upon return to Damascus airport. His whereabouts remain unknown. In June, Sweida residents began to organize mass gatherings to protest against the worsening economic conditions in the country. Syrian security forces and counter-protesters responded with brutal violence, quelling the protests, and arresting several anti-government activists. According to the COI, at least 34 men, one woman, and 10 children were disappeared in Daraa, Homs, Quneitra, Rif Damascus, and Sweida governorates by government security forces, including the Military Intelligence Directorate and the Military Police.

Humaaan Rights Watch: Syria Events of 2020 (https://www.hrw.org/world-report/2021/country-chapters/syria#119ef1)

I lande som Chile og Sydafrika har det krævet lange og svære retsopgør at prøve at gøre op med et regime af terror, og der er fuldstændig uklart for mig hvorfor det skulle være tilfældet, at vilkårlige arrestationer og brug af tortur skulle være stoppet i Syrien siden Abdullah Arslan al-Hariri blev tortureret og skudt fire gange i hovedet i 2012. Der har ikke været noget retsopgør mod torturbødlerne i Syrien, og det er slet ikke oplagt for mig, hvorfor det syriske militærpoliti og hemmelige politi af sig selv skulle være holdt op med at terrorisere befolkningen. Tværtimod har de altid brugt disse grusomheder til at konsolidere deres magt.

Jeg er en falskhumanist, fanget af medfølelse, og jeg ville derfor oprigtigt ønske, at Syrien var et lidt kedeligt land. Men det er det desværre ikke. Når en magtfuld dansk politiker omtaler et regime på denne måde, er det enten udtryk for kynisme eller uvidenhed – eller måske en grim blanding.

(Visited 330 times, 1 visits today)