Foto: David Holst (CC-BY-SA)

Der findes to former for “strategisk velvilje” i dansk flygtningepolitik. Den ene skyldes “nærområdehjælperne”, der siger at der ikke bør være flygtninge i Danmark, fordi man i stedet skal “hjælpe i nærområderne”. Den anden hører man fra “landegenopbyggerne”, der siger, at flygtninge bør forlade Danmark for at “genopbygge deres land”. Begge dele er som alle andre former for “strategisk velvilje” simpelthen kodesprog for, at der er bestemte mennesker, man ikke vil have i landet. “Landegenopbyggerne” bruger desuden den usympatiske dog whistle, som det hedder på engelsk, nemlig en usagt og indirekte kritik – en påstand om at de mennesker, der ikke vil tilbage til Syrien, ikke er nationaltsindede nok til at gøre deres pligt og genopbygge “deres land”.

Men lad os et øjeblik tro på, at “landegenopbyggerne” faktisk mener det, de siger.

Denis Dragovic fra the University of Melbourne er tidligere nødhjælpsarbejder med ganske megen erfaring fra Mellemøsten. I en artikel fra The Globe Post fra 2020 sætter han tal på en genopbygning af Syrien.

I 2020 var halvdelen af Syriens hospitaler ødelagt. Økonomien var gået tilbage med næsten to tredjedele. 70 procent af syrerne havde ingen adgang til rent vand, andelen af børn, der gik i skole, var faldet med 40 procent, og to ud af tre syrere levede i ekstrem fattigdom. Mere end halvdelen af syrerne var flygtet fra deres hjem.

En genopbygning er langt fra gratis. FNs udsending i Syrien, Staffan de Mistura, har vurderet omkostningerne ved en genopbygning til at beløbe sig omkring 250 milliarder amerikanske dollars, mens det syriske regime vurderede at det ville koste 400 milliarder dollars, men langt højere tal er også blevet nævnt. Eksperter er enige om, at det vil tage mindst et årti at udbedre ødelæggelserne efter borgerkrigen.

ISPI har lavet en grundig rapport på 145 sider om muligheder for og udsigter til en genopbygning af Syrien, og den bør alle kaste et blik på. Også her bliver der sat tal på omkostningerne ved en genopbygning og gjort grundige overvejelser over hvordan det hele skal finansieres.

Hvis man vil sørge for at Syrien bliver genopbygget, vil det kræve massive investeringer fra verdenssamfundet og i sidste ende vil det også kræve, at man samarbejder med Assad-regimet – og at kamphandlingerne er slut. Noget andet er, om det internationale samfund vil bryde sig om at vide, at de simpelthen er med til at genopbygge et diktatur. De fleste (måske alle) de midler, som det internationale samfund måtte give til en genopbygning, vil nemlig gå til virksomheder, der står regimet nær. Og kan man overhovedet “genopbygge” i den forstand, at man genskaber forholdene fra før krigens udbrud i 2011? Der er så meget andet end huse og veje, der er blevet ødelagt – en krig ødelægger også menneskers sind og deres tro på livet.

Der kommer ikke nogen “genopbygning” ud af at fratage mennesker deres opholdstilladelser, og det er på tide at nogen fortæller “landegenopbyggerne” det.

(Visited 77 times, 1 visits today)