Jeg skrev her for første gang den 28. maj 2011, dagen efter vi mistede Gil Scott-Heron. Borgerkrigen i Syrien var kun et par måneder gammel.

Krigen er der stadig. Meget andet er forandret. Jeg er en anden, bloggen er en anden. Bestemte emner, der har ligget mig på sinde og stadig ligger mig på sinde, bemærker man nu kun ved deres nødvendige og totale fravær.

Pandemien og isolationen har forandret mig. Måske har jeg COVID-19 lige nu.

Jeg har mødt mennesker, der har forandret mig, og blevet forandret af at miste mennesker. Jeg har oplevet ting, jeg ikke havde indset, jeg ville opleve. Jens Unmack er holdt op med at blogge; jeg håber, han vil begynde igen en dag. Måske er han allerede begyndt.

Og jeg savner Gil Scott-Heron.