Det er en verden med pandemier, krig og mennesker bragt i fare – og jeg møder det selv for tiden med COVID-19 i hjemmet og kontakt med mennesker fra Syrien, der står til at miste den tilværelse, de har bygget op i Danmark.

Stoicismen byder os at fokusere på det, vi kan ændre. I de andre sammenhænge prøver jeg at gøre, hvad jeg kan, men det er ofte uvist for mig hvad jeg kan formå.

På en solskinsdag i maj var det derfor ugens mindste sejr at udskifte den defekte vippemekanisme i min Aeron-kontorstol med reservedele købt i USA. Det krævede megen omhu, men det lykkedes med hjælp fra en knibtang, en spartel, en stjerneskruetrækker og nøglesættet, jeg plejer at bruge til efterspænding af min cykel. Monteringen af kablerne og placeringen af tandhjul krævede såvel omhu som tålmod.

Desværre flækkede topdækslet under sædet, så en dag skal også dét skiftes ud (et nyt blev prompte bestilt). Men nu kan jeg atter læne mig frem og læne mig tilbage efter behov. Det veldefinerede mål blev nået. På den måde var det alligevel en lille sejr for en kluntet akademiker i Nørresundby, der ikke ved hvad fremtiden bringer.