En tragisk konsekvens af beslutningen om at fratage mennesker på flugt fra Syrien deres opholdstilladelser i Danmark, er at nogle familier bliver adskilt. Et eksempel er en ung mand på 18 år, der kan blive i Danmark, mens hans mor og søskende mister deres opholdstilladelse.

For mig at se er denne beslutning på kant med international lov og er formodentlig kun mulig, fordi den unge mand lige netop ikke er mindreårig længere. I artikel 16, stk. 3 i Verdenserklæringen om menneskerettigheder står der at

Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Verdenserklæringen om menneskerettigheder (https://www.ohchr.org/EN/UDHR/Documents/UDHR_Translations/dns.pdf)

Verdenserklæringen er ikke juridisk bindende, men dens indhold er i stort omfang konkretiseret i internationale konventioner, der har bindende status. Den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder er del af lovgrundlaget i Danmark i form af bekendtgørelsen herom. Her står der næsten den samme formulering:

Artikel 23 

     1. Familien er samfundets naturlige og grundlæggende gruppeenhed og har ret til samfundets og statens beskyttelse.

https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1976/30

Det er ikke meget, man hører fra regeringen om adskillelsen af familier. Min formodning er, at adskillelsen vil brugt som incitament til at få alle berørte flygtninge i samme familie til at forlade Danmark. Politikken om adskillelse som incitament er ikke ny – tværtimod foreslog den daværende regering i 2017 Dansk Folkeparti at flygtninge kunne få et kontantbeløb, hvis de ikke bad om familiesammenføring efter de tre år, de havde måttet leve uden deres familie. 

(Visited 48 times, 1 visits today)