Fire normalfordelingsfunktioner

Da jeg var en vred ung matematikstuderende i 1984, fulgte jeg det dengang obligatoriske kursus i matematikkens didaktik, som det år blev afholdt af Allan Tarp. Allan havde nogle uortodokse og tilsyneladende enkelt-naive, men meget fascinerende ideer om faget matematik, grundlagt mens han selv var gymnasielærer. En af hans ideer var, at man skulle skelne mellem tyngdeloven, straffeloven og risikoloven for at forstå matematikkens beskaffenhed og anvendelser. De lovmæssigheder, man beskæftiger sig med i bl.a. fysik og kemi, falder i The World According to Tarp under “tyngdeloven”. De selvdefinerede lovmæssigheder, der findes i jura, falder under “straffeloven”. Og de stokastiske lovmæssigheder, som bl.a. statistik har metoder til at undersøge, kaldte han for “risikoloven”.

Medierne holder af alle tre love, men har det svært med den sidste af dem. Netop derfor tænker jeg stadig ofte på det sidste begreb – for risikovurderinger er svære og fyldt med dilemmaer. Hvor farlig er COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca egentlig? Hvor farlig er COVID-19-sygdommen egentlig? Hvor farlig er biltrafikken egentlig? Hvor gode muligheder har herrelandsholdet i fodbold egentlig ved EM? Også diskussionen om de danske børn i fangelejrene i Syrien har et element af “risikoloven” over sig i den ramme, nogle politikere foretrækker at se dette inden for. Hvor farligt er det egentlig at lade dem komme til Danmark?

Medierne vil gerne have sat en sandhedsværdi på, så de kan sige at et fænomen er farligt eller slet ikke farligt. Til nød kan journalister bruge en sandsynlighed, der helst skal være tæt på 0 eller tæt på 1. Det handler nemlig om enkle historier og måske også om tryghed (eller utryghed). Men svaret på hvert af ovenstående spørgsmål er faktisk en fordelingsfunktion, og ofte (men bestemt ikke altid) er der tilnærmelsesvis tale om en normalfordeling. “Risikoloven” handler om fordelingsfunktioner.

(Visited 27 times, 1 visits today)