Kilde: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/0/0e/Islamic_State_of_Afghanistan_1994.png

Det er tragisk, men ikke overraskende, at høre om hvad der udspiller sig i Afghanistan lige nu.

I december 2019 offentliggjorde Washington Post og The Guardian interviews med nøglepersoner i USAs statsadministration og militær foretaget fra 2014 og frem. De slog fast, at regeringen og militæret faktisk vidste, at krigen ikke ville kunne vindes, men at man faktisk vildledte offentligheden om dette. På det tidspunkt var omkring 50.000 afghanere blevet dræbt.

På denne baggrund er USAs tilbagetrækning lige så lidt overraskende som Sovjetunionens tilbagetrækning i sin tid var.

Jeg ved heller ikke, hvad man skal gøre. Der er intet pænt at sige om Taliban overhovedet – tværtimod: de udgør endnu et eksempel på en hær af mænd, der hader kvinder, opfordrer til vold og gennemtvinger et religiøst diktatur. Endnu et kapitel i Afghanistans lidelseshistorie er indledt. De mennesker, som flygtede fra Afghanistan til Europa (som bl.a. Danmark), men blev sendt tilbage til det skrøbelige land, kan sige Hvad sagde vi? – men næppe nogen vil høre dem.

Det er dog samtidig ikke underligt, at et så grusomt regime som Taliban kan få støtte også internt i dele af befolkningen, for USA og dets allierede har også begået krigsforbrydelser.

WikiLeaks lagde i juli 2010 90.000 fortrolige dokumenter fra Pentagon om krigen i Afghanistan ud på internettet. De påviste at USA og dets allierede bestemt ikke kun dræbte partisaner – mange hundrede civile blev hvert år dræbt.

I november 2020 offentliggjorde en undersøgelsesdommer i den australske hær en undersøgelsesrapport om krigsforbrydelser begået af australske specialstyrker (SAS) fra 2005 til 2016. Rapporten slog fast, at de australske styrker tilsyneladende var skyldige i 39 mord på afghanske civile.