Den 8. juli i år indførte den nu afsatte regering i Afghanistan et midlertidigt stop for hjemsendelse af afviste afghanske asylansøgere. Så sent som den 5. august var den danske regering sammen med Østrig, Grækenland, Tyskland, Nederlandene og Belgien med til at opfordre EU-Kommissionen til at lægge pres på de afghanske myndigheder for at tage imod dem alligevel, så man kunne fortsætte hjemsendelserne til Afghanistan. Dagbladet Information har en længere artikel om dette i dag.

Regeringen og oppositionen taler nu om beskyttelse af afghanere på flugt, og det virker som om al tale om lejre er forstummet, i al fald for en stund. Det er da også det eneste tilnærmelsesvis anstændige lige nu.

Samtidig er det påfaldende, at det for ikke engang to uger siden var den danske regerings holdning (og andre regeringers holdning), at Afghanistan var et sikkert sted. Enten er den danske regerings vurdering af sikkerheden i et land baseret på et tvivlsomt grundlag (ikke mindst fordi situationen i ustabile og borgerkrigshærgede lande hurtigt kan ændre sig) eller også er man reelt mere interesseret i at slippe af med mennesker end i at yde dem beskyttelse.

Dette bør ikke undgå at få konsekvenser for vurderingen af om og i hvilket omfang andre lande er sikre. Her tænker jeg naturligvis ikke mindst på Syrien.