Igen er det blevet tid til et par arbejdsdage på Københavns Universitet, og endnu engang havde jeg min cykel med.

Det begyndte ellers ikke godt: Baglygten på min cykel ville ikke lyse – jeg slog til den, for det hjælper af og til på en løs forbindelse, og så knækkede den påsvejsede lygteholder af… Heldigvis kunne jeg huske, hvor der var en cykelforretning på vej hen til Datalogisk Institut. Uden for den holdt flere af de fra hovedstaden så kendte ladcykler, som nogen havde afleveret i håb om at de kunne blive repareret. Men ak! netop den butik var af uvisse grunde lukket nu i dag. En anden cykelforretning var straks mere medgørlig, og da det viste sig, at jeg i kampens hede havde mistet noget af min forlygte også, blev enden på alt dette at min cykel nu er udstyret med både for- og baglygter købt i København.

På instituttet var der kommet den skærm og mus og USB-C-adapter, som jeg havde bedt om – men intet tastatur. En tidligere beboer af kontoret (han er desværre død for nylig) havde efterladt et Microsoft-tastatur, som jeg så lånte.

Og så fik jegt tre dåser øl i gave! En adjunkt stoppede på DIKU for nylig for at få et job i en stor virksomhed; han gav alle andre kage, men jeg fik øl. Han har nemlig sit eget mikrobryggeri.

Det blev en god arbejdsdag med interessante faglige input og en frokost i Farmaceutisk Kantine, hvor mange søger hen for at undgå køerne i H.C. Ørsted-kantinen.

Om aftenen fik jeg genset min bror, der bor i Birkerød. Der var gået to år og en pandemi tillige, siden vi havde mødtes sidst. Som altid kunne man se forandringen på børnene – den ældste var flyttet til USA for at studere og dyrke elitesvømning, mens de to andre gik i gymnasiet (og nu var temmelig meget højere end undertegnede).

(Visited 19 times, 1 visits today)