Vi har for et par år siden kunnet læse en masse om en opfinder, der voldtog og myrdede en ung kvinde i sin hjemmebyggede undervandsbåd, hvorefter han prøvede at skaffe sig af med liget på grusom vis. Vi har for få måneder sige kunnet læse en masse om en sognepræst, der myrdede sin hustru og prøvede at skaffe sig af med liget på grusom vis. Og i dag er der grundig dækning af en forbrydelse, hvor en ung mand, engang aktiv i ungdomspolitik, er blevet dømt for at have myrdet sin endnu yngre kvindelige kæreste og forsøgt at skaffe sig af med liget på grusom vis.

I alle tre tilfælde – og mange flere – er det bemærkelsesværdigt at se, hvor meget medierne har interesseret sig for disse mænd, der myrder kvinder, for deres grusomme handlinger og for mændenes baggrund. Der er stort fokus på de pågældende mænd men gennemgående ikke nær så meget fokus på den sorg og det tab, mordene har forvoldt. Mord er den yderste form for forsøg på kontrol med et andet menneske, og vi kommer let til at bidrage til denne kontrol over de kvinder, der har mistet livet, ved at fokusere så meget på de mænd, der slog dem ihjel.

Men det behøver ikke at være sådan. I efteråret 2020 viste TV2 dramaserien Efterforskningen, der er baseret på opklaringen af sagen om mordet i u-båden og følger opklaringen, uden at morderen optræder i serien eller bliver nævnt. Den norske film Utøya fortæller om terrorangrebene i Norge i 2011 uden at nævne morderen – man ser terroristen i det fjerne et par steder undervejs, men ellers ikke.

(Visited 38 times, 1 visits today)