Fire små flasker med hver deres essens

Den amerikanske forfatter David Brooks skriver om essentialisme og mener, at essentialisme er et af de store problemer i USA i vor tid.

Essentialismen er det filosofiske synspunkt, at mennesker (og lande og erhverv og alt muligt andet) i sig rummer en uforanderlig “essens”. Konsekvensen af det synspunkt bliver, at mennesker er uforanderlige og i det inderste væsentlige ikke kan ændre sig og at dårlige og gode egenskaber bliver nedarvet. I sin værste form indebærer det, at mennesker fra forskellige folkeslag er grundlæggende forskellige – f.eks. at hutuer er fundamentalt forskellige fra tutsier eller at serbere er fundamentalt forskellige fra andre borgere i det tidligere Jugoslavien, for nu at tage fat i de to grimmeste etnisk definerede konflikter i min levetid.

Det underlige er, at nogle meget forskellige synspunkter er enige om at essentialismen findes og er vigtig. Nationalister vil sige, at der er noget særligt dansk, som bor (og kun bor) i bestemte mennesker, og at andre mennesker derfor aldrig vil kunne blive danske. På den anden side vil andre mennesker, der vil forsvare mindretal, i nogle tilfælde sige, at etnicitet ligger så dybt i det enkelte menneske, at man skal betragte samfundet ud hvordan etniciteten definerer mennesker og tale om grupperinger, der har særlige rettigheder.

Det er holdninger, man ser og altid har set i USA, men vi kender dem også fra Danmark, bl.a. i begrebet “udlændingepolitik” eller ideer om “danskhed”. Nogle taler om mennesker, der er født og opvokset i Danmark som “fremmede” eller omfattet af “udlændingepolitik”.

Det, som er så svært for essentialister at forklare, er hvor essensen egentlig kommer fra. Er den medfødt? Hvis et menneske bliver født i København af københavnske forældre, men straks efter fødslen bliver bortadopteret til en familie i Vendsyssel og aldrig mere får kontakt til sin oprindelige københavnske familie, findes den københavnske essens så stadig derinde? Hvis dette bortadopterede menneske i sin essens er københavner og gifter sig med et andet menneske med samme baggrund, bliver deres børn så også københavnere? Hvis ikke, hvornår forsvandt den københavnske essens så?