Kategoriarkiv: Blog

Mareridtet i Palæstina

image

Jeg havde egentlig som plan at lade min blog være tavs mens jeg holdt ferie. Men virkeligheden holder ikke pause, og jeg må derfor nu reagere. I de seneste tre uger har Israel intensiveret sin kollektive afstraffelse af palæstinenserne i form af bombardementer af Gaza og øget militær tilstedeværelse på Vestbredden med alle de sørgeligt velkendte konsekvenser i form af udgangsforbud, masseanholdelser og drab. Og endnu engang er det civilbefolkningen, der bærer langt de største ofre. I dag kunne jeg således læse om fire børn, der blev dræbt af israelske bomber på stranden i Gaza.

Intet anstændigt menneske kan se igennem fingre med dette vanvid. Min kritik af Israels disproportionale angreb er ikke det samme som en støtte til Hamas. Intet folk fortjener den skæbne som det palæstinensiske folk har fået.

På fredag den 18. juli kl. 18 er der demonstration på Gammel Torv i Aalborg i sympati med det palæstinensiske folk; jeg er selv bortrejst og kan desværre ikke deltage, men jeg opfordrer hermed alle der kan, til at gøre det.

flattr this!

Her kommer sommeren

sommer

I disse dage er vi lige midt i året; netop i dag er det dag nr. 185. Den første halvdel af året har budt på bekymringer, sorger og glæder i en sælsom blanding. Noget af det har jeg skrevet om her.

Billedet ovenfor viser træet, jeg kan se fra mit kontor.  Om ikke ret lang tid er jeg på vej hjem fra arbejde. I de næste tre uger vil jeg holde sommerferie, og det kommer også til at præge denne blog, der nok kommer til at ligge helt stille. Der skal være tid til familien, til morgensøvn, til fodbold i fjernsynet, til gensyn med venner og bekendte, til en tur sydpå og til et dyk ned i bogsamlingen. Jeg glæder mig til at opleve hvordan dagene til sidst vil flyde sammen og til at have lov til ikke at have dårlig samvittighed over ikke at tænke på de mindre behagelige sider af mit arbejdsliv.

Hermed ønsker jeg jer alle en god sommer – vi ses efter ferien!

flattr this!

Min mors bankboks

bankboks

I dag var jeg for første gang i lang tid tilbage i Algade-afdelingen af Danske Bank, hvor min mor arbejdede i 42 år. Anledningen var at jeg nu skulle opsige den bankboks, som hun havde haft i mange år. Nøglerne til boksen havde jeg fundet på stuen på plejehjemmet; de lå lidt tilfældigt i en skuffe og jeg fandt først i går ud af at de faktisk passede til boksen.

Den medarbejder, jeg talte med, havde været ansat i banken længe nok til at huske min mor. Boksen var spærret, og brugergrænsefladen på det apparat, der kan ophæve spærringen, så noget underlig ud og voldte da også besvær. Men til sidst lykkedes det, og jeg blev fulgt ned i bankens krypt. I et øjeblik følte jeg mig hensat til en gammel film af Erik Balling.

Jeg havde aldrig før set min mors bankboks, og jeg skal aldrig se den igen. Hvad jeg havde forventet mig at finde i den, ved jeg faktisk ikke. I en sort æske lå nogle aflyste pantebreve og andre dokumenter fra dengang min mor købte sin ejerlejlighed tilbage i 1982. Jeg lagde dokumenterne i min rygsæk og tog på arbejde.

flattr this!

En regnbue over byen

2014-07-01 21.26.09

Noget af det helt særlige ved en midsommeraften på disse breddegrader oplevede jeg her til aften. Selv nu har solen magt. Dagene er dog langsomt ved at blive kortere igen; jeg glæder mig ikke til november. Her den 1. juli er jeg alligevel tæt på at synes at den mørke tid alligevel er det hele værd.

flattr this!

Min mors stue

2014-06-29 16.06.012014-06-29 14.18.012014-06-29 16.56.21

I dag kunne jeg omsider rydde min mors stue på plejehjemmet i Nørresundby. Det var første gang siden min mor døde, jeg genså den stue, der havde dannet rammen om de sidste 13 år af hendes liv. For sidste gang tændte jeg for det lille musikanlæg og hørte nogle af de cd’er, hun holdt af, mens jeg gennemgik min mors ejendele. Hendes tøj lagde jeg i plasticsække, de fleste andre ting, der ikke skulle kasseres, kom i flyttekasser og nogle ejendele beholdt jeg som minder om hende. Det var blandt andet fotoalbummer, en bog om banken, en lille skål og et billede af min mormor.  Nederst i en kommode fandt jeg nogle gamle avisudklip og skolefotos, som min mor havde gemt inden hun blev dement. Også dem tog jeg med. Da min mors lejlighed blev ryddet i 2004, røg en stor del af mine barndomsminder med ud. Denne gang var jeg lidt mere forsigtig.

En anden skuffe viste sig at være fyldt til randen med – julepynt. Al denne pynt og de andre af min mors ejendele, som plejehjemmet kan få glæde af, forærer jeg dem. Resten giver jeg til en genbrugsbutik.

Personalet på Elmely behandlede min mor godt og var meget omsorgsfulde gennem alle årene. Dagen sluttede med at en af de ansatte, der havde fulgt min mor gennem de sidste 10 år og holdt meget af hende, hjalp mig med at gøre rent på stuen.

flattr this!

Tre år med bloggen

Blog

Det er gået op for mig, at jeg nu har haft denne blog i tre år. Det hele begyndte den 28. maj 2011.  Nogen redaktionel linje har jeg aldrig fået lagt, og jeg tror heller aldrig, jeg kommer til at gøre det. Noget af det, jeg har skrevet, er blevet meget personligt af natur, og af en eller anden grund virker det som om der i år er sket ganske meget i mit liv, som jeg har villet skrive om. Meget andet bliver refleksioner over det jeg læser og ser derude. Og for en uges tid siden var denne blog tæt på at få Egholm som tema.

Noget af det vigtige for mig er at jeg ikke vil være polemisk eller letkøbt. Internettet har i mere end én forstand en stor overflade, og der er en masse konfliktpotentiale i et medium, hvor man kan skrive alt muligt til en uvis målgruppe. Den slags vil jeg helst ikke.

Á propos målgruppe: Jeg bliver stadig noget overrasket over at der er flere end min umiddelbare omgangskreds, der tilsyneladende kigger forbi bloggen her. Her til morgen blev jeg således ringet op af Birthe Andersen fra København, der ville tilbyde mig sit gamle Olympus Trip-kamera; hun havde nemlig læst hvordan jeg for et års tid siden skrev  længselsfuldt om mit gamle Olympus Trip! Tak til Birthe – jeg glæder mig allerede!

flattr this!

Kragearitmetik

krage

Oppe bag ved vores hjem i Nørresundby ligger Skanseparken, hvor der er ganske mange krager, der bygger deres rede højt oppe i de gamle bøgetræer. Af og til kan jeg høre de gråsorte fugle skræppe op; derudover har jeg ikke tænkt så meget over hvad der er særligt ved kragerne.

Men artikel fra 2000 af tre ornitologer fra Moskvas Statsuniversitet tyder på at krager har et talbegreb. Forskerne serverede foder i to skåle for fuglene, der så kun måtte indtage foder fra den skål, de første valgte. Kragerne valgte typisk den skål, hvor der var flest stykker foder.

Det gjorde duer også, men de var ikke så gode til at tælle som kragerne – duer kunne kun vælge den mest fyldte skål, hvis der var mere end 3 stykker foder til forskel på antallet af de to skåle. Krager kan endda forstå en ordningsrelation; de kan skelne mellem en skål med få, større stykker føde og en anden skål med flere, men synligt mindre stykker foder.

Sådan et resultat er interessant, for det viser at talbegrebet også har en eksistens uden for den menneskelige forstand – hvis krager kan tælle, kan andre intelligensvæsener langt fra vores planet det sikkert også. Også en artikel fra Videnskab.dk fortæller om hvad krager forstår. Og alt dette får mig også til at tænke en noget mere jordnær tanke: at ganske vist er naturen vel ikke “besjælet”, men den er på den anden side heller ikke “dum”.

 

flattr this!

Det sidste ord

Egholm-vue

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive mere om den skammelige plan om en motorvej gennem Aalborgs grønne områder og tværs over Egholm lige nu, men i går besluttede Folketingets transportudvalg at anbefale den.  Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen er begejstret og skriver på sin blog:

Jeg håber virkelig, at vi i Aalborg kan finde fælles fodslag i glæden ved de fordele der, uanset øst eller vest, er i, at forbindelsen nu er en realitet. Ingen kan modsætte sig de argumenter der er for, at der ER brug for en 3. Limfjordsforbindelse – og dem må modstandere af Egholmforbindelsen hæfte sig ved, nu hvor beslutningen er truffet.

Thomas Kastrup-Larsen bruger meget af sit blogindlæg på at fortælle om nødvendigheden af motorvejen i fremskridtets navn – hvor ofte har vi ikke hørt den slags før? det virker som et levn fra de (lige)glade 1960′ere – men ærgrer sig samtidig over at pengene til motorvejen (og dermed selve motorvejen) ikke ligger der allerede nu og skriver (som reaktion på et kun delvist statsligt tilsagn om finansiering af en tilkørselsvej):

Det bør de selvfølgelig ikke slippe godt af sted med, og derfor vil vi fortsat kæmpe for et andet udfald.

Disse ord vil jeg gerne gøre til mine egne – men med modsat fortegn. Underskriftsindsamlingen fortsætter, og kampen for at beskytte Aalborg kommunes grønne områder og for at undgå skamferingen af Egholm er ikke slut – tværtimod.  Det sidste ord i denne sag er ikke sagt.

flattr this!

Midsommer på Egholm

2014-06-23 19.58.05

I går fulgtes jeg med min datter til spejdernes Skt. Hans-fest i Solsideparken i Nørresundby og en lille time senere tog jeg over til Egholm for at være med til Skt. Hans-festen dér også. Vejrudsigten havde truet med en lidt trist aften, men det blev det heldigvis slet ikke.

På Egholm fik jeg hilst på flere af dem, der er med i borgerinitiativerne mod en motorvej over Egholm. Båltalen blev holdt af byrådsmedlem Jens Toft Nielsen; han er også modstander af motorvejen. Efter at vi havde sunget Midsommervisen og “Danmark nu blunder den lyse nat”, fik jeg mulighed for at gøre opmærksom på underskriftsindsamlingen mod motorvejen. En besøgende fra USA fortalte mig, at han slet ikke kunne forstå at nogen i Danmark kunne finde på at ville bygge en motorvej på sådan en smuk og fredfyldt ø; den slags steder ville man længes efter at have i amerikanske byer. “Hvis du har set trafikpropper i San Francisco eller Los Angeles, ved du hvor slemt det kan være derovre”, sagde han. (Og ja, det havde jeg.) Jeg fik også hilst på Lászlo Szábo, der er en herboende ungarsk studerende og fotograf, der er gået i gang med at lave en film om Egholm.

Da bålet var ved at brænde ud, tog jeg og mange andre den store færge over til fastlandet og cyklede hjem langs fjorden.

Her til morgen var der kommet 2290 underskrifter ind i løbet af en periode på knap 3 døgn.  Jeg har nu lavet en PDF-fil og sendt den til medlemmer af borgerinitiativerne og til medlemmer af Folketingets transportudvalg.

Underskriftsindsamlingen fortsætter, så længe det er nødvendigt – og man kan stadig nå at skrive under.

I de seneste 4 dage har jeg brugt en del tid på at tænke over Egholms skæbne og på at reagere; min blog har mere eller mindre haft Egholm som tema. Der kommer mere om Egholm en anden gang her, men nu vil jeg lade andre ting træde lidt i forgrunden igen.

flattr this!

Flere veje giver…mere trafik

seoul
Den nedlagte motorvej i Seoul.

Et bærende argument i argumentationen for en Limfjordsforbindelse over Egholm er at den samme mængde trafik nu blot vil blive fordelt over flere strækninger – at denne forbindelse vil gavne miljøet og mindste trafikgenerne. Den ofte benyttede analogi er at man udskifter et lille rør med et stort, så det samme kvantum strømmer hurtigere igennem.

Men nyere resultater fra trafikforskning viser at resultatet af flere veje bliver mere trafik. Strømningsproblemet bliver ikke løst.

En artikel fra denne måned i Wired forklarer dette. Og som så ofte før viser den hvor meget man kan lære af dataanalyse. I 2009 undersøgte Matthew Turner fra University of Toronto og Gilles Duranton fra University of Pennsylvania hvordan trafikudviklingen havde været i USA mellem 1980 og 2000. Turner og Duranton formulerer det, de kalder The Fundamental Law of Road Congestion: Antallet af kørte kilometer vokser proportionalt med øget tilgængelighed af veje!

(Man kan læse alle resultaterne af Turner og Durandons undersøgelse i en artikel fra National Bureau of Economic Research.)

Denne lovmæssighed er ikke overraskende, hvis man tænker nærmere over det: den er reelt endnu en konsekvens af sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel. Der bliver ikke solgt færre varer, fordi der bliver sat flere varer til salg – tværtimod. Løsningen på problemet med øget trafik kan derfor ikke være at bygge flere veje. Løsningen er heller ikke simpelthen at udbygge den kollektive trafik; Turner og Durandon undersøgte også dette, og en udbygning gav bare mere plads på vejene til andre! Hvis man vil have løst problemet med trafiktæthed er at man nødt til helt at begrænse trafikken.

I Sydkoreas hovedstad Seoul gik man så vidt som til at sløjfe en motorvej. Resultatet blev mindre trafik og mindre forurening. Den sløjfede vej afdækkede en lille flod, der længe havde været glemt og gemt og i stedet kom der et grønt åndehul midt i hovedstaden. Måske skulle man sende de nordjyske fortalere for en motorvej over Egholm på en studietur til Seoul.

flattr this!