Kategoriarkiv: Blog

At vokse op i medierne

10300445_10153036475453644_3078726673638173303_n

I disse dage kan man se, hvordan det er som om en hel masse smuldrer mellem hænderne på Yahya Hassan – måske er det overmod, måske er det manglende dømmekraft og situationsfornemmelse, måske er det så meget andet også.  Jeg må indrømme, at det gør mig ked af det at opleve. Yahya Hassan er en vigtig stemme i dansk litteratur og i den politiske debat og har aldrig været bange for at provokere.

I vore dage vokser alle unge i Danmark (og mange andre steder i verden) op med medierne – for de flestes vedkommende er det de sociale medier. Men Yahya Hassan er vokset op ikke bare her, men i særdeleshed også i alle de andre massemedier, og det har været en overvældende og hurtig rejse siden efteråret 2013. Ja, længere er det ikke siden. Inden han fyldte 20, nåede Yahya Haasan blive forfatter til den mest sælgende danske digtsamling nogensinde, at at få flere store litteraturpriser og at være gæst i adskillige tv-programmer hvor han har udtalt sig om sociale problemer, Palæstinas situation og meget, meget andet.  Man glemmer derfor ofte hvor ung han er og hvor hurtigt han har skullet vokse op i medierne. Der er mange unge musikere, der har prøvet en lignende opstigningens rus , og det er ikke altid endt godt.

Billedet ovenfor er fra en af Yahya Hassans fineste stunder, for mindre end et år siden ved fredsringen om synagogen i København. Her mødte han faderen til Dan Uzan, der blev myrdet samme sted to måneder tidligere under terrordrabene i København. Skildringerne af samtalen mellem Sergeot Uzan og Yahya Hassan er bevægende læsning.

Jeg håber (og tror på) at der kan komme flere af den slags stunder en dag for Yahya Hassan. Men det kræver noget af os alle sammen.

Flattr this!

En svag karakter

En salami (der helt i bloggens ånd er vegansk).
En salami (der helt i bloggens ånd er vegansk).

Københavns Universitet vil indføre et karakterkrav på 6 på de fleste af sine uddannelser for kvote 1s vedkommende.

I 2014 lavede Mikkel Meyer Andersen og jeg en karakterundersøgelser af progressionen studerendes karakterer i fag med væsentligt indhold af matematik på de datalogiske uddannelser på AAU, set i sammenhæng med de studerendes eksamensresultater fra ungdomsuddannelserne. Dette har jeg tidligere skrevet om her. Der er en signifikant sammenhæng her, der kunne tale for adgangsbegrænsning – der er ingen glæde ved at begynde at studere, hvis man med stor sandsynlighed ikke vil kunne gennemføre.

Jeg bemærker at datalogi ikke er blandt de fag på KU, der vil blive berørt at karakterkravet.

Men adgangsbegrænsning kan også begrundes i hensynet til hvad de videregående uddannelser kan magte. Hvis vi havde resurserne til det i den danske universitetsverden, ville jeg faktisk ikke have noget problem med at optage alle, der er interesseret i at studere. Der er nemlig en del studerende med lave gymnasiekarakterer, der rent faktisk er late bloomersog kan gennemføre, og der er også efterhånden kommet et usundt fokus hos potentielle ansøgere på selve karakterkravet på bestemte populære uddannelser.

Det der bekymrer mig, er at vi ikke har resurserne til en indsats, der kan få flere med. Der er sammenhæng mellem undervisningens kvalitet og resursetildelingen. Når vi kun har resurser til at undervise X studerende, bør vi også kun optage X studerende. Og samtidig: Når vi har færre undervisningsresurser, er vi uvægerligt nødt til at koncentrere indsatsen om de studerende, vi er mest sikre på. Og resurserne bliver stadig færre. I denne uge kan vi se, hvordan nedskæringerne i universitetsverdenen langsomt bevæger sig vestover. Indtil videre er de nået til Roskilde, der nu fyrer 80 medarbejdere.

Jeg kan ikke lade være med at bemærke at Lykke Friis i sin begrundelse for adgangsbegrænsningen på Københavns Universitet alene taler om det faglige niveau og ikke laver en kobling til resursespørgsmålet. Om årsagen hertil er hendes forbindelse til partiet bag den siddende regering, ved jeg ikke. Men det er meget tydeligt at en konsekvenserne af den pseudo-selvstændighed, som danske universiteter har, er at regeringen ikke selv vil lave denne kobling. På den ene side taler ministre ufortrødent om ambitioner om styrket fagligt niveau og på den anden side kan den politiske ordfører på området fra Venstre frit anklage Københavns Universitet for at fyre 500 medarbejdere, selv om der “kun” bliver skåret 2 procent i midlerne.

Flattr this!

Hvad gør vi ikke for at…?

The-Things-We-Do-For-Love1

Den amerikanske filosof Ernest Becker skrev en berømt bog, The Denial of Death, hvis hovedtese var at mange store menneskelige præstationer egentlig kom fra et ønske om udødelighed. Men mindre kan også gøre det.

Men det behøver ikke være så voldsomt. Af og til kan man læse at kendte (mandlige) rockmusikere egentlig begyndte at spille musik, fordi de håbede på at kunne få en kæreste på den måde. Da det så skete, fortsatte de alligevel musikkarrieren.

I dag gjorde jeg selv flere ting i håbet om en dag at kunne få det, som jeg egentlig gerne vil have det. Jeg holdt endnu et møde på nettet med de kolleger, som jeg igen i år skriver en ansøgning om forskningsmidler sammen med. Vi vil egentlig gerne lave grundforskning, men det kan vi ikke få penge til. Så nu prøver vi at søge midler til noget anvendt, så vi kan bruge lidt af tiden i det anvendte projekt (hvis vi får de midler, vi søger!) til at beskæftige os med de teoretiske problemstillinger, vi godt kan lide. Og så kommer vi til at lave en masse anvendt forskning ved siden af.

Nogle gange bliver det tydeligt, at den vigtigste styringsmekanisme er motivationen fra det, vi egentlig gerne ville have. Alle de mange konkurrencemekanismer er baseret i dette. Mange gange vil vi måske bare elskes af nogle bestemte eller opleve anerkendelse. For at kunne opleve bare lidt af dét, er vi villige til at lave alt muligt andet også. Det ærgerlige og dybt utilfredsstillende er så, at der bliver mere og mere udenomsværk for at man kan nå frem til det, man egentlig gerne vil. Hvis arbejdet bare er der for at vi kan tjene penge, så vi kan have det fritidsliv, vi gerne vil have, er det et tegn på en slags livskvalitet, der er noget galt med. Lever vi for at arbejde eller arbejder vi for at lave?

Og når vi gør alt det andet for at gøre det, vi egentlig gerne vil, er det alt udenomsværket, der ændrer os – og ikke altid til det bedre. Konkurrencemekanismerne giver os rundsave på albuerne og gør os på nogle måder måske til dårligere mennesker. Behøver det virkelig at være sådan?

Flattr this!

Besøg fra Moldova

dinu
Foto: Dinu Turcanu.

I denne uge har Aalborg Universitet haft besøg af Dinu Turcanu og Dumitru Ciorbă fra det tekniske universitet i Chisinau i Moldova. Her har man nu som ambition at indføre problemorienteret projektarbejde på universitetets uddannelser.

Det var interessant at snakke med de to besøgende, og det gav mig en god lejlighed til at fortælle om hvad det er, projektarbejde kan. Det sker ikke helt sjældent, når man skal fortælle andre om problemorienteret projektarbejde i grupper, at de udtrykker en stor skepsis: Kan det overhovedet lade sig gøre? Hvad nu hvis de studerende ikke gider lave noget? Den slags spørgsmål var der ingen af her; der var derimod stor nysgerrighed for at finde ud af hvordan det kan lade sig gøre at udføre og at vejlede i problemorienteret projektarbejde i grupper. I Moldova er man nemlig blevet meget bevidst om at man i mange år har brugt en meget traditionel og autoritetsstyret opfattelse af universitetsundervisning, og det vil man nu gerne væk fra.

Vores besøgende nåede også at få snakket med to af vore studiesekretærer og nogle af vore mest erfarne studerende, nemlig specialestuderende på 10. semester af datalogistudiet. For mig var det spændende at opleve hvordan det er at ville lægge den pædagogiske model helt om. Og det var især vigtigt at blive mindet om at det, der for de af os, der har mange års erfaring med projektarbejde på AAU, forekommer selvfølgeligt og måske næsten ritualagtigt, er velbegrundet og skal begrundes og skal være genstand for stadig refleksion for ikke at stivne og gå til grunde.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Moldova er et land der har haft mange problemer siden landet i 1991 blev selvstændigt. Måske kan en pædagogik, der fokuserer på de studerende og grundlæggende tør være søgende og ikke-autoritær, ende med at få en positiv indflydelse på forholdene i Moldova, også uden for universitetet.

Flattr this!

Hurra, Assad vinder?

Børn på flugt ankommer til Bab-Al Salam, nær Azaz i det nordlige Syrien. Foto: Bulent Kilic/AFP/Getty Images
Børn på flugt ankommer til Bab-Al Salam, nær Azaz i det nordlige Syrien. Foto: Bülent Kilic/AFP/Getty Images

De seneste meldinger fra borgerkrigen i Syrien tyder på at Assad-regimet vinder frem. Mere end 35.000 mennesker er inden for de seneste få dage flygtet fra Aleppo, der nu er truet af belejring, og ind i Tyrkiet. Hvis Aleppo falder til regimet, kan op mod en halv million mennesker blive tvunget på flugt. Hvis det kommer til en langvarig belejring inden Aleppo falder, vil det også betyde endnu en optrapning af den alvorlige humanitære krise. Alle parter i borgerkrigen, men ikke mindst Assad-regimet, bruger sult som våben.

Hvad det vil præcis indebære, at Assad er blevet styrket når borgerkrigen en dag er slut, ved vi endnu ikke. Men der er formodentlig ganske mange flygtninge fra Syrien, der ikke tør vende tilbage til deres land af frygt for repressalier. Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor mange syrere aldrig vil kunne vende hjem.

Hvad den danske regerings politik er på dette område, ved jeg ikke. Lige nu er man egentlig kun optaget af at holde syriske flygtninge væk fra Danmark og af at bruge udenrigsministeriet til at forsvare dette mål. Udenrigspolitik er derudover tydeligt nedprioriteret hos regeringen – hvad end der er af dansk udenrigspolitik, skal granskes af én eneste mand, nemlig Peter Taksøe-Jensen, der er Danmarks ambassadør i Indien. Dvs. nogle få tiltag er der da over for Mellemøsten: Den danske regering og det danske kongehus står over for at skulle besøge Saudiarabien og Iran. Iran har i mange år været trofaste støtter for Assad-regimet, og jeg har en ubehagelig fornemmelse af at der i mange vestlige lande er en tendens til nu at opfatte Assad som garant for en “stabilitet”. En grusom form for stabilitet, ganske vist, men dog en stabilitet.

Flattr this!

Svensk er et sangbart sprog

Jeg har først nu opdaget den svenske gruppe Amason. Meget af deres musik er på engelsk, men deres seneste EP, Flygplatsen, der kom i efteråret 2015, består af fire sange på svensk. Og hvor fungerer det dog godt – ikke mindst takket være sangerinden Amanda Bergman. Hun udsender snart et soloalbum, der desværre (synes jeg) har engelske tekster. Svensk er et usædvanligt sangbart sprog på en måde som dansk desværre ikke helt er.

Flattr this!

Strategisk velvilje

maxresdefault

Et af de mest almindelige, men samtidig mest lumpne retoriske greb er det, jeg vil kalde den strategiske velvilje. Senest har vi set den i forbindelse med Danmarksindsamlingen, hvor Richard Ragnvald har brugt dette greb. I en statusopdatering på Facebook skriver han

Nu syntes jeg snart at alle de danske solister / artister og skuespillere, skulle skulle stå sammen om at lave et kæmpe indsamlings show til fordel for de hjemløse i Danmark. Det, vi har set i aften, har for mig kun været et stort reklame show. Det kan ikke være rigtigt at DR og TV2 overser disse mennesker. Jeg er sikker på, hvis man lavede et kæmpe stort underholdningsprogram for disse mennesker ville der kommer rigtig mange penge i kassen, så de for det første kunne få et sted, hvor de kunne være i den kolde tid. Danmark, vi kan ikke være det bekendt.

(Jeg bemærker at statusopdateringen slutter her; der er ikke noget “For det andet”). Den strategiske velvilje har først og fremmest til formål at kritisere andre og dernæst, men kun som en afværgemanøvre, at påpege egen støtte til en anden indsats, som man udtaler er vigtigere. Grunden til at jeg kategoriserer dette som eksempel på strategisk velvilje, er at Richard Ragnvald ikke selv har ytret ønske om at afholde en koncert til fordel for de hjemløse.

Den strategiske velvilje er især berygtet fra bemærkningen om at “hjælpe flygtninge i nærområderne”, men den dukker op i mange forskellige sammenhænge. I forbindelse med de seksuelle overgreb i Köln nytårsaften 2015/2016 var der pludselig mange, der talte for en ekstra restriktiv flygtningepolitik med baggrund i kvinders rettigheder. Og i forbindelse med karikaturkrisen i 2005-2006 var der en masse strategisk velvilje – politiske kredse, der aldrig før havde interesseret sig for ytringsfrihed, begyndte pludselig at tale om nødvendigheden heraf. Den strategiske velvilje ser man i disse år mest i mere eller mindre nationalistiske sammenhænge, men der er tale om et retorisk greb, som alle kan benytte sig af. Jeg kan selv huske, hvordan medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti vældig ofte brugte strategisk velvilje for at forsvare Sovjetunionens adfærd rundt omkring.

Hvis de personer, der ytrer strategisk velvilje, reelt brugte den postulerede velvilje til at skabe de forandringer, som velviljen nævner, ville det være rigtig godt. Men de hjemløse får ikke bedre vilkår af Ragnvalds bemærkning og det er desværre også tydeligt, at der trods den megen tale om “hjælp i nærområderne” ikke bliver gjort så meget.

Jeg ved ikke præcis, hvad man kan gøre for at begrænse brugen af strategisk velvilje, men jeg er træt af den. Måske burde Hus Forbi tage Richard Ragnvald på ordet og opfordre ham til at være igangsætter på et initiativ for Danmarks hjemløse?

Flattr this!

DM i poetry slam 2016

Så blev det den dag hvor jeg deltog i DM i poetry slam. Jeg har været med én gang før, i 2012, og da endte jeg som nummer sjok. Også dengang fandt DM-finalen sted i Odense, og også dengang overnattede jeg med familien på Ansgarhus Motel. Også på andre måder blev det et déja vu. Scenen var også den samme som sidst – nemlig Teater Momentum.

Men denne gang røg jeg da ikke ud i første runde. Alene at nå til anden runde var en bedrift for mig, den suverænt ældste af dem alle. Den anden deltager fra Aalborg, Jais Christiansen, røg desværre ud i første runde. Det var ikke helt retfærdigt, men han skal nok klare sig – Jais er trods alt specialestuderende i datalogi.

I finalen så og hørte vi Dennis Buchleitner, Emil Nygaard og Tobias Dalager. Det blev Emil der blev Danmarksmester (han er i forvejen regerende Fynsmester), og det var fuldt fortjent. Tillykke herfra!!

Flattr this!

Anne Frank nåede aldrig til USA

imrs-1.php

I 2007 blev der fundet dokumenter, der viste at Otto Frank i 1940 søgte asyl til sig selv, sin hustru Edith og døtrene Margot og Anne  i USA. Han fik afslag. USA havde lige været igennem en alvorlig økonomisk krise, der var en negativ holdning over for jøder hos mange og man var bange for at flygtninge var Tyskland ville være en slags “femte kolonne”. Og så var der jo også europæiske lande, meget tættere på det Tyskland, Otto Frank ville flygte fra. Otto Frank fik et visum til Cuba til sig selv i 1941, men det blev annulleret på grund af krigen.

Familien Frank havnede i Amsterdam, hvor de skjulte sig for tyskerne, men som bekendt blev de opdaget i august 1944. Anne og Margot døde af tyfus i koncentrationslejren Bergen-Belsen; deres mor døde af sult. Otto overlevede og blev fundet i Amsterdam i 1946, Anne Franks dagbog er senere blevet en litterær klassiker, et enestående dokument af en teenagepige fanget i Holocaust.

Det er selvfølgelig anderledes at se alle disse begivenheder på afstand, men argumenterne for USAs asylpolitik ligner i påfaldende grad de argumenter, der nu fremføres mange steder i Europa.

Flattr this!

Decorumkravet

Decorumkravet

I denne uge henvendte en person sig til bl.a. Politiets Efterretningstjeneste, Justitsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Aalborg Universitets rektor fordi vedkommende følte sig krænket af en bemærkning fra mig på Facebook. Bemærkningen var en kommentar fra mig fra efteråret 2015 til en Facebook-vens indlæg – og hvis jeg ikke husker forkert, var der tale om at jeg skrev et par linjer i en lukket Facebook-gruppe. Om jeg gik rent faktisk gik over stregen i min kommentar og i den pågældende sammenhæng, ved jeg ikke. Men jeg synes at reaktionen fra den pågældende person er helt ude af proportioner.

Hvorfor har vedkommende henvendt sig til AAUs rektor og Styrelsen for Videregående Uddannelser? Formodentlig fordi personen har opdaget (efter at have opdaget min korte kommentar med flere måneders forsinkelse), at jeg er universitetsansat og dermed ansat i den danske stat. Jeg opdagede henvendelsen, da jeg i går fik en mail fra rektors sekretariat herom. Mod slutningen i denne mail står der

Styrelsen har opfordret universitetet til at overveje, hvorvidt der er grund til at indskærpe decorumkravet. Universitetet har dog vurderet, at udtalelserne ikke er en overtrædelse af decorumkravet.

Decorumkravet er en forventning til hvordan offentligt ansatte opfører sig. Kravet som sådan er naturligt og rimeligt – som ansatte i stat, region eller kommune kan vi komme i kontakt med enhver borger i Danmark. Derfor skal man opføre sig ordentligt, også når man har fri fra arbejde. Der er en grundig kronik i Politiken fra 2002 om dette krav. Det findes i tjenestemandsloven, hvor der står

§ 10. Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

De allerfleste offentligt ansatte i dag er dog ikke tjenestemænd. Jeg er heller ikke. Der findes da også andre decorumkrav rundt omkring.

De grelleste eksempler på overtrædelser af decorumkravet er vel eksempler på offentlig ansatte, der udvisker skillelinjen mellem deres job og privat økonomisk aktivitet. Det er en overtrædelse af decorumkravet at være skattemedarbejder og samtidig have et privat revisionsfirma.

Adfærd kan dog også være upassende på anden vis. Hvis jeg f.eks. tissede i et springvand på et museum, tog tøjet af og gik nøgen rundt på åben gade eller skrev falske læserbreve i andre menneskers navn (alle disse handlinger er eller kan være overtrædelser af love eller bekendtgørelsen om offentlig orden), ville jeg temmelig sikkert overtræde decorumkravet og formodentlig få en påtale.

Sagen om en bemærkning i en lukket Facebook-gruppe opfatter jeg selv først og fremmest som en bizar hændelse. Men i andre tilfælde kan decorumkravet være i konflikt med den ytringsfrihed, man har som borger. Det skal være muligt at kritisere det, der sker på den arbejdsplads, man er ansat ved.

På webstedet for Folketingets ombudsmand kan man således læse at Odense Kommune i 1994 afskedigede beredskabschefen på Odense Brand- og Beredskabscenter. Efter kommunens opfattelse havde han udvist manglende dømmekraft og man fyrede ham med udgangspunkt i netop §10 ovenfor. Umiddelbart inden afskedigelsen havde beredskabschefen i forbindelse med en ulykke på et værft udtalt sig til pressen og efter Odense Kommunes opfattelse skabt urimelig og ubegrundet tvivl om hjælpeindsatsens effektivitet. Her udtalte ombudsmanden at denne udtalelse kun kunne tillægges beskeden vægt i grundlaget for afskedigelsen og henstillede til at sagen om afskedigelse blev genoptaget.

Mange ved at jeg har selv været meget kritisk over for forhold på Aalborg Universitet. Udgangspunktet for min kritik er mit virke som fagforeningsmedlem, medarbejderrepræsentant i officielle organer og stedfortrædende tillidsrepræsentant. Forhåbentlig kan alle skelne imellem, hvornår jeg udtaler mig i kraft af mit embede, hvornår jeg udtaler mig kritisk om min arbejdsplads og hvornår jeg udtaler mig i andre sammenhænge.

Flattr this!