Kategoriarkiv: Blog

Alexander Van Der Bellen

Alexander Van Der Bellen vandt i dag præsidentvalget i Østrig over den højrenationalistiske Norbert Hofer. Det er en god nyhed oven på nogle af de uventede sejre for nationalismen i 2016, ikke mindst præsidentvalget i USA. 

Det er dog stadig bekymrende at hele 46 procent har stemt på Norbert Hofer, og det er også bekymrende at der er politikere og medier i Østrig, som åbenlyst hylder Hitler. 

Flattr this!

Sandheder eller kendsgerninger 

mennesker

En artikel i Information i dag satte tankerne i gang hos mig. Det er en kendsgerning at dødsstraf i USA er forbundet med store udgifter. Men jeg taler imod dødsstraf, ikke fordi den er dyr i drift, men fordi den er en grusom og umenneskelig form for straf. Hvis dødsstraf var økonomisk fordelagtig for myndighederne, ville jeg mene det samme.

Der er en forskel mellem sandheder og kendsgerninger. Sandheder er subjektive – de er de erkendelser, hver af os når frem til ud fra politiske eller etiske eller religiøse overvejelser.  Kendsgerninger er objektive – de er de erkendelser, alle vil kunne nå frem til på samme evidensgrundlag.

I dag kan vi læse om debattører, der vil fjerne stemmeretten for mennesker på overførselsindkomst.  Der er politikere, der taler åbent imod menneskerettighederne, og der er personer som i store danske dagblade får masser af spalteplads til at fremføre holdning om biologisk determinisme, der reelt er racisme. I denne uge har der på CNN i USA været en mystisk diskussion af en højreorienteret politiker, der sår tvivl om hvorvidt jøder er mennesker.

Når det i vore dage er lykkedes at så tvivl om forhold som ingen engang ville betvivle, er det ikke et tegn på at de pågældende  mennesker “har fået ret”. De har nemlig altid været der et sted i udkanten. Det, der sker nu, er mere et tegn på at mange af os nu stadigt oftere bliver fanget på det forkerte ben: Vi er nødt til at forsvare de sandheder, vi længe har taget for givet og derfor ikke har tænkt på, at det er nødvendigt at forsvare over for de konkurrerende sandheder, der siger f.eks. at ikke alle mennesker skal være frie og lige i rettigheder og værdighed.

Og samtidig ser vi at mange argumenterer for de konkurrerende sandheder ved at prøve at fremstille dem som kendsgerninger i stedet for at tale om det menneskesyn, der ligger bag. Det er let at gå i fælden og spilde en masse kræfter på at diskutere om det nu også er korrekt. f.eks. at bestemte folkegrupper virkelig er andre underlegne eller om det nu også er en god idé, at arbejdsløse ikke skal kunne stemme til valg.

Jeg er ikke tilhænger af en form for subjektivisme, men det er blevet stadigt vigtigere at huske at der er en skelnen mellem sandheder og kendsgerning og at være opmærksomme på hvornår der er tale om hvad.

Flattr this!

Diplomatiske forsikringer?

Diplomatiske forsikringer som toiletpapir
Diplomatiske forsikringer som toiletpapir

Nu kan jeg læse, at den danske regering vil indføre såkaldte “diplomatiske forsikringer” for at gøre det muligt at sende udvisningsdømte mennesker ud af Danmark. For 8 år siden var jeg (som medlem af Amnesty International) med til at kæmpe mod denne idé, som altså nu bliver genlanceret. Ideen er at myndighederne i det modtagende land skal give en forsikring om at den person, der bliver udleveret, ikke vil blive udsat for tortur.

Hvad er det, der er galt med diplomatiske forsikringer? Det lyder jo smukt alt sammen. Der er mindst tre problemer. For det første er disse forsikringer ikke meget værd – når først personen er blevet udleveret, kan de danske myndigheder reelt intet gøre. Og for det andet: Skulle en diplomatisk forsikring rent faktisk virke, vil de danske myndigheder nu være havnet i den prekære situation at de fordømmer at et land kan udøve tortur mod bestemte mennesker, men samtidig ikke udtaler sig i forhold til alle andre fanger.  Og for det tredje: Hvem skal kontrollere, at den udleverede person ikke bliver udsat for tortur? Skal det være myndighederne i udleveringslandet? De er jo selv er ansvarlig for torturen af andre.

Prøv at læse Amnesty Internationals kommentarer til den daværende regerings lovforslag fra 2008.

Det er trist, at den nuværende regering ikke er blevet klogere. Formodentlig er der er tale om en egentlig kynisme, hvor regeringen tager udgangspunkt dels i de stadigt mere negative holdninger til menneskerettighederne i kredse i befolkningen, dels i en lige så fremherskende holdning om at mennesker på tålt ophold skal sendes ud af landet, uanset de menneskelige omkostninger.

I sin tid var det udleveringen af en dansk statsborger til Indien, nemlig Niels Holck, der skulle til for at denne idé blev skrinlagt. Østre Landsret udtalte sig mod udleveringen, netop fordi den diplomatiske forsikring var værdiløs. Men nu dukker ideen altså op igen, og det er vigtigt at få den standset mens tid er.

Flattr this!

Fordommene sidder i tindingelappen

1280px-dont_hate_communicate_-_save_auslan_tafe_diploma_course_protest

Der er i vore dage nogle meget negative holdninger til bestemte folkegrupper, som i stort omfang er baseret på fordomme og ikke  kan henføres til objektive data. De stærkt negative holdninger til flygtninge, der nu eksisterer hos mange europæere, er for mig et eksempel på dette. Holdningerne til etniske mindretal i USA er et andet eksempel.

Negative holdninger forandrer sig ganske meget gennem historien. Lige nu ser f.eks. vi en langt mere positiv holdning til LGBT’ere, som udmønter sig i ændret lovgivning om ægteskaber og om mulighed for behandling af transpersoner. Antisemitismen kommer og går til gengæld, og lige nu ser det desværre ud til at den er på fremmarch rundt om i Europa.

Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan fordomme opstår. Fem neurobiologer har i eksperimentel sammenhæng undersøgt hvordan forskellige dele af menneskehjernen medvirker, når fordomme bliver til.  Især den bageste del af tindingelappen skulle ifølge fMRI-scanninger være aktiv i forbindelse med dannelsen af fordomme. Dette er i øvrigt langt fra den første neurobiologiske undersøgelse af hvordan hjernen skaber og vedligeholder fordomme – i 2014 kom der en oversigtsartikel om emnet.

Den nye undersøgelse (som også bliver diskuteret i The Guardian) tyder på at det er de negative oplysninger, der efterhånden vejer tungest, når et negativt billede af en gruppe mennesker skal justeres – dvs. at det negative billede bare bliver forstærket. Der er nemlig også særlige reaktionsmønstre i hjernen ved den kognitive dissonans som skyldes oplysninger af positiv art om den gruppe, man har dannet en negativ fordom om. Tilsvarende kommer der også et tidspunkt, hvor en gruppe, om hvilken man har en positiv fordom, bliver endegyldigt accepteret som positiv.  Men den negative fordom bliver bare mere og mere negativ.

Man skal selvfølgelig passe på med at drage store konklusioner på baggrund af én undersøgelse, men det er interessant at man kan se, hvor i hjernen fordomme bliver til – og at vi dermed vil kunne undersøge om mennesker virkelig ikke er racister. Og det er også værd at tænke på at undersøgelsen peger på at medierne i høj grad skal tænke over hvordan de omtaler grupper, der er ved at opstå negative fordomme om. Fremstillingen af bestemte grupper i medierne kan nemlig nemt være med til cementere disse fordomme.

Flattr this!

Aleppo – imens jeg sad i min stue

Her er en 25 minutter lang udgave af den danske journalist Nagieb Khajas beretning fra tidligere i år fra Aleppo. Syriens største by er skueplads for de voldsomste krigshandlinger i verden i dag og må være det værste sted, et menneske kan opholde sig. Måske er det østlige, hidtil oprørskontrollerede Aleppo snart på vej til at falde.

I disse måneder er det som om tilskuerrollen har indfundet sig igen. Assad-regimet er blevet opmuntret af valget af Donald Trump, og USA og EU gør ikke rigtig noget. Det er som om de bare venter på at dette skal blive overstået.

I 1960’erne og 1970’erne var det de voldsomme protester i Europa og Nordamerika, der var med til at standse krigen i Vietnam – der nåede at koste over 5 millioner mennesker livet. I 1980’erne var der en meget aktiv fredsbevægelse som reaktion på våbenkapløbet og krigene i Mellemamerika og Afghanistan. Det må være tid at protestere igen i stedet for at være tilskuere.

Flattr this!

Marken er høstet

En aften på hotelværelset på 19. etage i Hanoi kom jeg pludselig i tanke om denne gamle sang af og med Kim Larsen.  Formodentlig er det på grund af linjen “Vietnam blev mast og knust for min fod, imens jeg sad i min stue”.

“Marken er høstet” blev spillet en del i radioen i sin tid (omkring 1975), og den ville have passet fint ind på Værsgo.  Den udkom dog kun som b-side og på opsamlingsalbummet Skru op, hvor der bl.a. var en del andre sange med Kim Larsen og Gasolin’ og bidrag fra Alrune Rod – og Gnags.  På “Marken er høstet” er Kim Larsen sammen med Willi Jønsson og med de nu afdøde Ole Frø og Thomas Grue (der begge var med på Værsgo), men også med Stig Møller og Preben Devantier fra Steppeulvene. På denne måde er sangen en meget interessant del af dansk musikhistorie. Det er underligt, at den ikke er blevet genudsendt siden da.

Hvis sangen fejler, er det i den rent ud sagt usammenhængende tekst, der springer mellem årets gang på landet, Vietnamkrigen, nogen der går på “damecafé” og en hyldest til “min kvinde”. Alle er temaer, der kunne findes i hver deres sang af Kim Larsen, men her optræder de sammen. Den interessante observation “Jeg følger med med Gud som stafet” var nok en bedre gennemarbejdet tekst værdig.

Flattr this!

Min nye chef

Politi har l¯jet for Folketinget i tre Âr

Nogle partier har et rotationsprincip. Hos Venstre består dette princip, så vidt jeg kan se, i at Søren Pind får en ny ministerpost, hver gang der skal dannes regering. Nu er han så blevet min nye chef. For en forsknings- og uddannelsesminister har han noget så usædvanligt som en fuldført kandidatuddannelse fra et dansk universitet (Esben Lunde Larsen fik det meste af sin uddannelse pr. meritoverførsel fra en norsk bibelskole).

Flattr this!

Bedrag og resignation

Jeg har fulgt trofast med i begge sæsoner af Bedrag, og det var med let bævende hjerte, jeg så afslutningen på denne sæson. Det er interessant, at 1864 fik voldsom høvl fra højrefløjen for at være kritisk over for nationalisme og krig, mens Bedrag, der er stærkt kritisk over for kapitalismen og her specielt den moderne finanskapitalisme, ikke har været ude for det samme.

Det var ikke helt uforudsigeligt, at de store sammensværgelser ikke førte til nogen domfældelser og at de store fisk kunne leve ufortrødent videre. På den måde er serien på én gang udtryk for resignation og for en kritik af at ingen får gjort noget afgørende, men søger private løsninger i familiens skød hos børnene.

Seriens mest interessante udvikling er den, hvor Mads krydser over fra at ville det gode og til at blive kynisk resigneret, mens Claudia krydser over i den stik modsatte retning. Det er vel hende, der (sammen med Alf) er den egentlige helt i Bedrag, og lige lidt hjalp det hende. 

Flattr this!

Angst og usikkerhed i den akademiske verden

cartoon-professor-presents

Mens jeg var i Vietnam, faldt jeg i snak med en PhD-studerende, der nu stod for at skulle være postdoc, og vi kom til at tale om alle de usikkerheder og al den tvivl, der er forbundet med at være i den akademiske verden. Der er en interessant artikel på webstedet Academic Ladder om hvordan usikkerhed og egentlig angst er del af en akademisk karriere.

Jeg kender det nemlig kun alt for godt selv. Når jeg får en artikel afvist, føler jeg mig en overgang som en voldsom fiasko, og der har været tidspunkter, hvor jeg mest har haft lyst til at give op. Jeg kender andre, der har haft den sådan, når de har modtaget et afslag.

Da jeg selv var PhD-studerende, følte jeg ikke den store nervøsitet, men det var en anden tid dengang – der var ikke samme konkurrence om forskningsmidler, jeg befandt mig i en situation, hvor jeg var med til opdage et nyt teoretisk problemområde (som jeg siden forlod) og jeg havde faktisk ikke oplevet ret mange afslag endnu.

Vi er selv til dels med til at skabe denne følelse af angst. Den måde, vi tit taler til hinanden på, når vi kritiserer hinanden og når vi hævder os, er en form for herskerteknik og er beslægtet med nogle (især mandlige) studerendes trang til at “strutte“. Også dengang for knap 30 år siden var der klare psykologiske mekanismer i spil om anseelse og eksklusion/inklusion i det akademiske miljø; jeg husker selv hvordan jeg nogle gange følte mig beæret over at kunne være på et  britisk elite-universitet sammen med en masse dygtige mennesker. Tænk at de ville have en almindelig person som mig! Mange år senere kom jeg til at tale med en meget respekteret kollega fra udlandet, der havde været samme sted (men ikke samtidig med mig), og det gik op for mig, at hun havde følt præcis det samme. Det interessante er selvfølgelig, at de aldrig ville have taget imod nogen af os, hvis ikke det var fordi vi rent faktisk var dygtige. Men sådan følte vi os ofte ikke.

De økonomiske rammer og den eksternt betingede situation gør kun ondt værre og er med til at fremme de mere ubehagelige sider af akademisk adfærd. Man vil formodentlig aldrig kunne få de beslutningstagere, der bestemmer over den akademiske verden, til at indse at de stadigt mere konkurrencebetonede vilkår, de taler så varmt for, har denne bagside: at de er med til at skabe en grundlæggende følelse af angst og usikkerhed. Og det ironiske er, at angsten og usikkerheden faktisk ofte kan have en negativ indvirkning på akademisk performance.

Flattr this!

På vej hjem

fotografi-den-25-11-2016-kl-16-05
Min nye hat.
halong-1
Udsigt over Ha Long-bugten fra Ti Top-øen.
halong-3-1
Statuen af hr. Ti Top.
halong-2-1
Udsigt over Ha Long-bugten fra båden.
halong-4-2
De andre deltagere forsøger at lave vietnamesiske forårsruller.
halong-4-1
Mit foredrag, inden dataprojektoren gik ned.
halong-4-3
Busturen tilbage til Hanoi førte til endnu et ophold ved den store souvenirbutik.

I skrivende stund sidder jeg i Noi Bai-lufthavnen uden for Hanoi og skal vente endnu et par timer før jeg kan tjekke min bagage ind. Min korte uge i Vietnam sluttede med en slags krydstogt i Ha Long-bugten, der er en meget spektakulær og stor skærgård. Mange af øerne i skærgården er små, skovklædte bjerge. Under sejlturen var der en lille workshop, hvor jeg også havde tilmeldt et foredrag.

Højdepunktet på turen var i helt bogstavelig forstand turen op til udsigtspunktet på Ti Top-øen, hvor der er en enestående flot udsigt over bugten og de mange udflugtsbåde. Jeg fandt hurtigt ud af at ordet “top” ikke har noget med bjerget at gøre – øen er opkaldt efter en mand ved navn Ti Top, og der var en højtidelig statue af ham ved den lille bådehavn. Jeg kunne ikke mindes at Vietnam skulle have haft en præsident med dette navn, men vietnameserne fortalte mig at han var en berømt pilot fra Rusland. Først lidt senere faldt tiøren – “Ti Top” er ingen ringere end den berømte kosmonaut German Titov, som var det andet menneske i rummet (hvis man ikke medregner de to amerikanske suborbitale flyvninger) og det første menneske, der gennemførte mere end ét kredsløb om Jorden. Hr. “Ti Top” besøgte Vietnam i 1962, og her bl.a. den lille ø i Ha Long-bugten – som vietnameserne derefter opkaldte efter ham.

Det har været en streg i regningen, at hele mit ophold i Vietnam har været præget af en regulær forkølelse. Mindst én anden deltager, en japansk professor, har haft et tilsvarende forløb, og han formodede også at det var den usunde luft i Hanoi, der udløste forkølelsen.

I dag var det så tid til mit foredrag, men det gik vist ikke så godt. Fem minutter inde i foredraget gik dataprojektoren ned, og fordi jeg var noget svækket efter at have ligget vågen med hoste en del af natten, kom mit foredrag aldrig ordentligt tilbage på sporet. Men i det mindste har jeg da nu prøvet at holde et foredrag på en båd – og det har været spændende at besøge Vietnam. Nu vil jeg hjem og sove og have et bad.

Flattr this!