200 klimatosser i København

Her er gruppebilledet fra Dansk Magisterforenings kongres i København den forgangne weekend. Vi kunne ikke være med til klimamarchen, men vi sender dette billede som vores fælles støtte til kampen for at forhindre den truende katastrofe.

Alle har ret til en begrundelse for deres fyring

Jeg er lige nu på vej hjem fra DMs kongres. Som noget af det sidste på dagsordenen vedtog et stort flertal på kongressen ovenstående resolution, stillet af mig og tre andre delegerede fra AAU og med en delegeret fra KU og DMs tidligere forkvinde Ingrid Stage som yderligere stillere. 

Resolutionen handler direkte om fyringsrunderne på statslige arbejdspladser og den mørkelægning, der sker i den forbindelse. Det er handlingslammende for den enkelte at vide, at der faktisk sker en individuel vurdering i ledelsen inden en fyring, men at de, der bliver fyret, udelukkende får at vide, at “du er den, vi bedst kan undvære” og derfor reelt aldrig kan anfægte fyringens grundlag. Det er netop dét, vi har ville fokusere på med resolutionen.

Som resolutionen viser, vil vi fortsætte kampen for at de, der bliver fyret alene med baggrund i “institutionens forhold”, kan få en reel begrundelse, så høringsprocessen ikke bliver så indholdsløs og frugtesløs, som den, alle de, der er blevet fyret på AAU i 2019 har oplevet – og som de, der bliver fyret i denne måned på AAU, også er ved at opleve. Vi ville ønske, vi kunne have gjort mere, men det kræver en ændring af den gældende praksis, og det er her, slaget nu skal stå og hvor DM skal tage fat.

Vi har bestemt ikke har glemt vore gode og dygtige kolleger, der har mistet deres arbejde og aldrig har kunnet få en ordentlig forklaring på hvorfor.

Tidligt op, men sent i seng

Det er ved at blive trendy at stå tidligt op. Men det har sine konsekvenser. Jeg har haft en høj undervisningsbelastning i dette forår; jeg har undervist omkring 800 timer. Jeg er begyndt at stå op klokken 5 om morgenen og jeg får derfor også nået en hel del i løbet af dagen. Men ud på eftermiddagen eller tidligt på aftenen sker der typisk det, at jeg falder i søvn.

Jeg er ikke sikker på, at min arbejdsindsats har været bedre, bare fordi jeg er stået tidligere op. Nogle gange oplever jeg, at jeg bliver en dårlig udgave af mig selv fordi jeg sover for lidt – mere modløs, mere tankeløs.

Måske er det ikke så smart at stå tidligt op alligevel. Moden med at stå tidligt op er også en del af en holdning til hvor stor en del af livet, arbejdslivet skal udgøre. Jeg har læst en interessant artikel af den amerikanske forfatter Michael Thomas om netop det. I de rige lande sover voksne mennesker gennemsnitligt mindre end man gjorde for en generation siden. Paradoksalt nok er arbejdstiden blevet kortere i mange lande, men det er ikke fritiden, der bruges som argument for at stå tidligere op – det er tværtimod produktiviteten.

Som Michael Thomas også bemærker: Det er sjældent, man hører nogen tale om vigtigheden af hvile for at kunne lave en god arbejdsindsats.

DMs kongres 2019

I denne weekend er jeg i København til kongres i Dansk Magisterforening. Det er godt at møde fagforeningskolleger fra hele landet. Gennemsnitsalderen er 47; det ville nu ikke gøre noget, hvis den var lavere.

Der var fra mange sider fokus på forholdet mellem forskning og politik og på den store vigtighed af at vi bruger vores videnskabelige ekspertise i samfundsdebatten. I dag er der klimamarcher rundt om i Danmark, og netop i et spørgsmål som klimakrisen er det vigtigt at markere sig. DMs kongresdeltagere kunne ikke deltage, men kongressen sendte en hilsen til klimamarcherne i form af et gruppefoto. Det var også godt at se, at der var stort flertal for at ændre DMs vedtægter; fra nu af står der i vedtægterne, at DM skal arbejde for et miljø- og klimamæssigt bæredygtigt samfund, der også tilgodeser kommende generationer. Dette er nemlig også en del af at have gode arbejdsforhold.

Noget, der ærgrede mig i dag, var at mange havde spørgsmål til forperson Camilla Gregersens beretning, men at tidsplanen gjorde, at der ikke var gode muligheder for diskussion i plenum. Det blev heldigvis bedre om eftermiddagen, da der skulle diskuteres forslag til DMs principprogram.

Flere af os har udarbejdet et forslag til udtalelse på kongressen, der skal sikre at DM arbejder for at de, der bliver ramt af fyringer på det statslige område, kan få en personlig, individuel begrundelse på at de skal fyres. Det har de krav på, og det vil kunne gavne deres retsstilling væsentligt.

Det er vigtigt at være organiseret, og på en dag som i dag genopdager vi, hvor meget vi egentlig kan, når vi er sammen.

British Rail in memoriam

I skrivende stund står jeg og venter på en perron i Aarhus. Jeg skal til København, men toget fra Aalborg var et IC4-tog, der kun kørte hertil. Min pladsbillet kunne ikke bruges til noget. De støjreducerende hovedtelefoner var til gengæld nyttige i det larmende italienskbyggede tog.

Forhåbentlig kommer der snart et IC3-tog, der kan få mig videre på rejsen. Men lige nu minder situationen mig foruroligende meget om mine oplevelser med togdriften i Storbritannien for knap 30 år siden. Dengang var Thatcher-regeringen i fuld gang med at køre British Rail i sænk. De konservative brød sig ikke om offentlig transport. Forsinkelserne var mange, utilfredsheden blandt passagererne voldsom. Få år senere blev British Rail privatiseret uden voldsomme protester – for hvorfor dog beholde en offentlig jernbane, når nu jernbanenettet tydeligvis er så dårligt? I dag er jernbanedriften i Storbritannien et uskønt virvar.

Inden for de seneste få år har den borgerlige regering i Danmark under dække af valgfrihed gjort noget lignende; infrastrukturplanen røber tydeligt, at det man drømmer om er motorveje. Forhåbentlig vil der efter folketingsvalget komme en ny holdning til togdrift i Danmark. Selv de nuværende tog er nemlig bedre for miljøet end de mange motorveje.

Valgplakater?

Valgplakater i Køge 20150530. Photo: News Øresund – Johan Wessman © News Øresund (CC BY 3.0)

Jeg ser en hel masse valgplakater på mine daglige cykelture over Limfjordsbroen; det mest interessante ved synet er de plakater, der hænger lidt skævt.

Det er også i disse dage, der cirkulerer et opslag på Facebook, der opfordrer til at man forbyder valgplakater, fordi miljøbelastningen ved produktionen, anvendelsen og senere destruktion af dem er høj. Politiken har lavet en grundig opfølgende analyse af påstandene, og avisens overslag er at valgplakaterne i Danmark fører til udledning af 1500 ton CO2. Det svarer til omkring 85 danske borgeres årlige klimabelastning. Om det er voldsomt eller ej, er ikke klart for mig. (Men i 150 byer i Irland har man i år valgt ikke at have valgplakater hængende.)

Men giver valgplakater overhovedet mening? Det er slet ikke klart for mig. Jeg talte med en kollega i dag, der var i tvivl om hvad der ville være bedst at stemme, hvis man ville have en helt anderledes miljøpolitik. Og noget af de, vi ikke talte om, var valgplakater.

Hvor mange vælgere træffer beslutning om hvor de skal sætte krydset efter at have set en eller flere valgplakater? Er der nogen, der kommer hjem fra en tur over Limfjordsbroen og nu tænker, at de vil stemme anderledes end før? Hvis ikke der bliver flyttet ret mange (om nogen) stemmer på denne måde, hvorfor bliver alle så ved med at bruge dem, selv nu hvor alle taler om Internettets store påvirkningsmuligheder?

Vejret i 1911 – og nu

Begyndelsen af artiklen i “Popular Mechanics” fra marts 1912.

Tilbage i marts 1912 bragte det amerikanske populærvidenskabelige blad Popular Mechanics en artikel, hvori forfatteren bemærkede det usædvanligt varme og omskiftelige vejr på den nordlige halvkugle i sommeren 1911 og at der blandt ældre mennesker var en fornemmelse af, at vintrene ikke var så strenge som de var engang.

I artiklen blev der spurgt, om dette mon var tegn på at klimaet var ved at forandre sig – og svaret var ja.

Forklaringen, som man gav i 1912, var den store udledning af CO2 fra afbrænding af kul, som danner CO2, der lægger sig som en dyne i atmosfæren. Allerede dengang var dette en gængs forklaring; den stammer fra 1896 og skyldes den svenske meteorolog Svante Arrhenius.

I artiklen fra Popular Mechanics i 1912 mener man kun, at klimaet vil blive mildere, men det er vigtigt at blive mindet om at meteorologer meget længe haft haft en mistanke om at menneskers brug af fossile brændstoffer vil forandre Jordens klima. Desværre er det først nu, mere end 100 år senere, indser mange alvoren af alt dette.

En uforbeholden undskyldning

Nogle gange går jeg over stregen på denne blog. Det gjorde jeg i denne uge med et indlæg om projektvejledning.

Jeg har såret mine gode og usædvanligt erfarne og kompetente kolleger, og det er jeg utroligt ked af. Det var aldrig min hensigt, men det jeg skrev, var noget skidt, for det kunne læses som en kritik af deres og andres indsats. Jeg ved at de gør alt, hvad de kan for at få undervisning og projektvejledning til at hænge godt sammen for et stort hold og har gjort det i snart mange år. Og jeg ved at det er en stor og vigtig indsats, der desværre ikke altid bliver påskønnet efter fortjeneste. 

Jeg kan ikke holde kæft med tilbagevirkende kraft, men jeg har slettet mit indlæg og håber nu kun på at kunne blive tilgivet en dag. Mine kolleger betyder meget for mig, mere end de aner.

En ny pakke te

Verden er sær, og menneskene er underlige. Men én gang om året har jeg en god og enkel tradition på universitetet: En ny pakke grøn te fra Japan skal tages i bruges. Da kan jeg omsider klippe hul på den blanke pose og indsnuse den friske duft fra de dampede teblade, der sidst så dagens lys ovre på den anden side af kloden. Så varmer jeg vandet til 70°C og brygger den første lille kande i min kyusu, sætter en klemme på posen og lægger den ind i køleskabet. Sådan en dag var det i dag.

Og grøn te fra Japan bliver faktisk grøn.

Et IT-ministerium

Enhedslisten foreslår, at der skal oprettes et særligt IT-ministerium. Det er en usædvanligt god idé, for netop hele informationsteknologi-området har det med at falde imellem indtil flere stole. Typisk er det jura, forskning og uddannelse. Det ville også gøre det nødvendigt for politikere omsider at tage hele dette tværfaglige problemområde alvorligt, og måske kunne man endda få opbygget en egentlig ekspertise inden for området og undgå at embedsmænd uden specialviden inden for dette område kommer til at dominere. Især ville det være godt med en mere informeret politik om Internet, herunder adgang til Internet-resurser, og om brug af stærk kryptering.