Foto af PIXNIO

I The Conversation skriver Patricia A. Young, der er professor i undervisningsteknologi ved University of Maryland i USA om fremtidens universitet. Hun forudsiger, at lektorer og professorer i stort omfang bliver overflødige, og det ser hun tre årsager til:

  • Øget brug af maskinintelligens i undervisningen, så mange undervisningsaktiviteter ikke kræver menneskelig indblanding. Nogle steder bruger man allerede chatbots til undervisning i fremmedsprog..
  • Flere og flere løstansatte undervisere. I USA har delstaten Kansas afskaffet tenure-muligheden, så det nu er nemmere at fyre lektorer og professorer.
  • Og det er flipped classroom, den undervisningsform hvor man mødes til aktiv læring, mens præsentationerne, der før i tiden ville have været forelæsninger, nu er planlagt og optaget på forhånd.

Patricia Young fokuserer på tingenes tilstand i USA, hvor universiteterne længe har været underkastet markedskræfterne i langt højere grad end det har været tilfældet i bl.a. Europa. Men tendenserne er også på vej her.

Ét er problemet med at det er blevet så almindeligt, at universiteterne bliver præget af løstansatte, der er på gennemrejse. Det er i meget høj grad med til at forandre det akademiske miljø.

Noget andet er det, undervisningsteknologien er med til at forandre. Jeg har svært ved at forestille mig, at robotter inden for en overskuelig årrække kan overtage egentligt forskningsbaserede undervisningsopgaver, og her ikke mindst projektvejledning. Men måske kan der simpelthen ske det, at nogen en dag konkluderer at projektvejledning er blevet dårlig anvendelse af resurser og at projektarbejde derfor skal nedprioriteres og erstattes med noget, der kan automatiseres?

Og så er der det med flipped classroom. For mig, som nu har otte års erfaring med flipped classroom, er det underligt at se denne tilgang til undervisning beskrevet på denne måde – men ikke uventet. Den motivation, den enkelte underviser har for at ændre på sin undervisning, vil ofte være en helt anden end den motivation, andre har. Fra et ledelsessynspunkt er motivationen typisk øget effektivitet, fra underviserens synspunkt er det at skabe bedre læring. Hvis flipped classroom simpelthen var “filmede forelæsninger”, var ændringen i forhold til traditionelle strategier lille. Men det vigtige er netop at flytte fokus over på en tættere kontakt til dem, man underviser, så man ikke taler til dem, men taler med dem.

Hvis universiteter først og fremmest skal drives for så få midler som muligt, er det ikke utænkeligt at Young får ret i et vist omfang. Men alle, der har med universitetsverdenen, bør spørge sig selv: . Hvad er det, vi vil med universiteterne og den særlige form for forskningsbaseret undervisning, der findes der? Mange af os er utrygge og betænkelige ved de visioner (eller til dels også mangel på samme), som beslutningstagere har.

Vi vil næppe have robot-undervisning og flere løstansatte på gennemrejse. Man kunne bruge den teknologiske udvikling til at give os større kvalitet i arbejdet. Men det er ikke det, der sker. Den udvikling, Patricia Young mener at kunne se, er et mareridt, ikke en drøm, og jeg tror, hun også har det sådan.