Det er bare gas?

Lars Lilleholt, der har titel af klima- og energiminister, udtaler i dag til dagbladet Information at

»Vi har en stor olie- og gasproduktion i Danmark. En produktion, regeringen har valgt ikke skal foregå på land eller i det danske farvand, men langt ude i vandet. I sammenligning med andre lande foregår Danmarks olie- og gasproduktion på en miljømæssig fornuftig måde og skaber også et økonomisk grundlag for bl.a. at gennemføre alt det, vi gerne vil, når det gælder den grønne omstilling.«

– Så det vil I fortsætte med?

»Der er ingen planer om at ændre på det.«

Men er jagten på gas og olie i Nordsøen ikke det stik modsatte af det, klimaforskere siger, der er brug for?

»Nej, jeg mener, der skal skabes en økonomisk mulighed for, at vi kan gennemføre alt det, vi gerne vil – herunder også den grønne omstilling. Uden en fortsat olie- og gasproduktion vil dele af vores velfærd være udfordret, men det vil også de mange ressourcer, vi bruger på grøn omstilling.«

Det er udtalelser, der er sørgeligt fascinerende, for de er udtryk for en alt for velkendt holdning, nemlig at der godt nok en dag skal ske en “grøn omstilling”, men at vi først er nødt til at skabe noget mere vækst og noget mere forurening. Ideen om at forandring kun kan ske gennem økonomisk vækst og forbrug af resurser er så dybt indlejret i mange politikeres tankegang, at de ikke kan se andet.

Jeg ved godt, at man ikke kan nedlægge olie- og gasproduktionen med kort varsel og at omstilling tager tid. Men de seneste års forandringer af miljøet viser, at tiden er knap. De menneskeskabte CO2-udledninger skal bringes ned på nul inden for få år. Jo længere vi venter, jo længere vil det tage at standse den globale opvarmning. Der er en latenstid på omkring 40 år; de konsekvenser, vi nu oplever, skyldes CO2-udledningen i 1970’erne. Og den var ikke engang så høj som den er nu.

Det er faktisk kun ved at nedsætte CO2-udledningen så hurtigt som overhovedet muligt, at vi får tid nok til at omstille os. Så paradoksalt kan det virke.

Det er bekymrende, at den såkaldte klima- og energiminister end ikke taler om hvordan olie- og gasproduktionen skal bringes til ophør, men reelt set blot slår til lyd for at vi først skal holde op med at sætte ild til vores tøj, når vi har fået varmen. Vi har i høj grad fået varmen nu. 

Verdens største kooperativ

Her ved afslutningen af knap to ugers ferie i Spanien går det omsider op for mig, at supermarkedet Eroski, hvor familien og jeg har gjort vores dagligvareindkøb, ikke er et hvilket som helst supermarked. Det er del af Corporación Mondragon, der ikke bare er Spaniens, men verdens største kooperativ med mere end 70.000 ansatte. Det blev stiftet i 1956, dvs. lige midt under diktaturet og dét endda i Baskerlandet. Det forklarer samtidig det usædvanlige navn Eroski, som er en sammensmeltning af de baskiske ord “erosi” (at købe) og “toki” (sted). Jeg bemærker også, at Corporación Mondragon er baseret på nøje formulerede principper såsom demokratisk organisering, ordentlig løn og et mål om at forandre samfundet (oprindelig: det baskiske samfund) i en retfærdig retning. Mondragon er i det hele taget en baskisk/spansk slægtning til den danske andelsbevægelse

At en sådan virksomhed kan findes og trives, er værd at huske på i en tid, hvor selvbestaltede fyrster som Jeff Bezos stjæler hele billedet med virksomheder, der er baseret på det stik modsatte af demokrati, retfærdig løn og ordentlige arbejdsforhold.

Jeg har købt varer hos Amazon

Jeg har gjort det en hel del gange – købt bøger og musik hos Amazon. Jeg ved, at mange af mine kolleger og venner også har gjort det. Det har været meget nemt.

For mit vedkommende er det forbi nu. Det er veldokumenteret at arbejdsforholdene hos Amazon er forfærdende ringe. Arbejdstidsreglerne er ikke-eksisterende, kravene til arbejderne er horrible og lønnen er uhyggeligt lav. Min lyst til at læse bøger, lytte til musik mm. skal ikke være med til at få andre mennesker ned med nakken.

Direktøren for Amazon UK er en af mine gamle studiekammerater fra min tid som PhD-studerende i Edinburgh. Han har boet i Aarhus og har lært dansk. Jeg husker ham som en flink fyr fra dengang for 30 år siden. Nu vil jeg skrive til ham.