Kategorier
Blog COVID-19 Filosofi i lommen

Tilbage til det normale?

Nu, hvor smittetallene er lavere end de har været i nogle uger, taler flere igen nu om hvordan det bliver godt at vende tilbage til en normal tilværelse. Ingen ved rigtig, hvornår det kan blive, og det virker i høj grad som om vi har at gøre med et bevægeligt mål.

Men hvorfor vil vi vende “tilbage til det normale”? Eller rettere: Hvorfor er normaliteten egentlig god? Hvad er “det normale” egentlig? Verdenssituationen var bestemt ikke god før pandemien begyndte. Samfundet var fuldt af problemer. Der var krige rundt om i verden, og mange mennesker var på flugt. De er så godt som alle stadig på flugt. Der var global opvarmning, og den findes i høj grad stadig. Der var ulighed, og den findes også stadig. Det er faktisk dén og det, den medfører af ulige adgang til sundhedsvæsenet, der er med til at udskyde det tidspunkt, hvor vi kan vende “tilbage til det normale”.

Jeg vil sådan håbe, at man kan lære noget nyt af COVID-19-pandemien, nemlig at intet bliver som før. Måske er der ligefrem noget, der nu kan blive bedre. Det, vi gør, når vi taler om at vende “tilbage til det normale”, er i virkeligheden at vi udtrykker vores længsel efter alt det gode, vi har savnet, og det er i høj grad samværet med andre. Værdien af det er vigtig at holde i live.

Mange af os længes også efter den dag, hvor vi ikke hele tiden har krisen i baghovedet – men måske kan vi netop ad den vej lære noget om vores egen forgængelighed og om alvoren i alle de trusler, der var der, dengang verden var “normal”. Der er ikke kommet meget godt ud af ikke at tænke på den globale opvarmning.