Kategorier
Amnesty International Blog Det er din egen skyld Godhedsflasheri

Det rette øjeblik

I dag talte jeg med andre aktivister i Amnesty International om, hvad der egentlig kendetegnede de gode aktiviteter, vi har haft, dem der fik rigtig megen opbakning. Jeg nævnte vores demonstration i Aalborg til fordel for borgerne i det belejrede Aleppo på tilbage i december 2016. Det var en demonstration vi fik organiseret i løbet af 36 timer. Grunden til at der kom så imponerende mange mennesker (og der kom omkring 1000 ifølge medierne) var, at problemstillingen var fuldstændig aktuel og at der var andre, der delte vores bekymringer. Andre Amnesty-aktivister kunne fortælle,at det var lignende aktiviteter, de har haft succes med – dem, hvor mange deltog, fordi en bestemt problemstilling pludselig var særligt aktuel.

Mange tilsyneladende store forandringer skyldes netop, at nogen har grebet øjeblikket. Et berømt eksempel er Berlinmurens fald. Det he kom en embedsmand til at sige, at der vistnok nu var en åben grænse mellem Øst- og Vestberlin, og det blev hurtigt til virkelighed, fordi berlinerne udnyttede situationens potentiale (uden at det var en bevidst strategi).

Selve mottoet Carpe diem (kendt fra Peter Weirs film Dead Poets Society, men egentlig et citat fra Horats) fremstår mere fortærsket, end det bør være. Moralen er enkel: Det gælder om at gribe det rette øjeblik, men samtidig om altid at være parat. Forarbejdet i “baggrunden” er derfor en konstant proces. Det gælder i aktivisme, men sikkert også generelt: vi arbejder løbende med problemstillinger, der så pludselig får offentlighedens store bevågenhed, og netop da skal man kunne bruge øjeblikket. Den slags øjeblikke er typisk helt uventede, men de har det med at komme. Et helt aktuelt eksempel er den opmærksomhed på systemisk racisme, der i år opstod efter amerikanske politifolks brutale fremfærd over for og drab på borgere med afrikansk baggrund.