Kategorier
Blog Etiske fordringer Mad og drikke

Vanedyrets magt

En vegansk burger.

Mette Mølbak, der er redaktør på Politiken MAD skulle prøve at leve vegansk i en uge. Det er meget tydeligt, at hun ikke kunne fordrage det, og det skrev hun en artikel om. Det hele slutter sådan:

Samme aften griller min mand jomfruhummere, og så gennembrydes forsvarsværket. Plantepølsen må blive tilbage, mens jeg føler, at jeg igen tager en ordentlig bid af livet, da smagen af saftig grillet hummer fylder min mund og breder sig som ren velvære. Det er som regn efter en lang tørke, og det ryger direkte ind på førstepladsen som det bedste måltid i mit liv. Måske fordi jeg faktisk har opbygget en enorm sult. Ikke fysisk. Men mentalt efter den dybe velsmag, som det animalske tilfører vores mad.

Fra (https://politiken.dk/debat/klummer/art7846859/»Det-føles-som-en-stor-undvigelsesmanøvre-og-spiseforstyrrelse«)

Men det en fascinerende artikel, for det er i forbløffende høj grad som at læse noget fra for 10-15 år siden, komplet med den defensive standard-afvigemanøvre “Jeg spiser ikke ret meget kød” og ideen om “erstatningskød”. Der er sket meget derude, omend det er gået Politikens madredaktørs næse forbi. Personligt synes jeg selvfølgelig også (efter 26 års lang tørke uden dybt velsmagende mad), at det er lidt bizart, at nogen kan opfatte det at spise dyr som et tegn på liv. Hele ideen om “vores mad” som “vi spiser” er i det hele taget normativ på en interessant måde.

Men det er vel i den sidste bemærkning, det bliver tydeligt: Hvis man først og fremmest tænker på en ændring i sin personlige kultur/livsstil som et afsavn, som noget, man ikke længere , bliver det selvfølgelig en plage. Der skal være tale om en ændring, man gerne vil indføre i sit liv, ikke om forbud, man skal prøve at overholde.

Det er ikke så underligt, som det måske lyder. Da jeg var lille, kunne jeg ikke fordrage at komme i bad. Jeg prøvede at gemme mig, når min mor skulle have mig i bad. Men lige lidt hjalp det. Da jeg flyttede hjemmefra, kunne jeg omsider vende tilbage til min tidlige barndoms idealer og holde op med at gå i bad.

Men det gjorde jeg ikke. I mellemtiden havde jeg nemlig fået et ganske andet positivt forhold til en tur under bruseren, for glæden ved et godt bad er meget større end frihedsfølelsen ved at være lidt snavset, havde jeg opdaget.