Det skete midt i juli

Nogle af mine sommerferier i udlandet med familien bringer desværre også triste minder om hvad der skete andre steder i Europa samtidig dér i juli måned.

Her tænker jeg specielt på terrorangrebene; jeg husker præcis hvor jeg var, da jeg først læste om dem, og det har i særlig grad været kontrasten mellem den fredelige sommerferie og de voldsomme dødsfald blandt mennesker, der troede at de skulle opleve endnu en rolig sommerdag, der skar. Jeg husker bombeattentaterne i Londons metro i 2005. Og jeg husker lastbilangrebet i Nice i 2016. Netop i dag er det præcis syv år siden bombeattentatet i Oslo og massakren på Utøya. Vi må ikke glemme.

Dorinas fødselsdag

I dag har jeg været med til at fejre at min kollega Dorina Gnaur fra Institut for læring og filosofi fyldte 50. Hun havde samlet familie og venner i sit hjem, og der blev også tid til en gåtur på den smukke sommeraften hen mod solnedgang i Mols Bjerge, hvor Dorina bor.

Dorina og jeg har siden 2013 samarbejdet om projekter om universitetsundervisning, og det er der kommet både publikationer og den nye PBL Exchange-portal ud af. Og nu er Dorina også blevet fastansat på AAU. Jeg ved, at det er en meget stor lettelse for hende.

Der er al mulig grund til at ønske tillykke!!

Sankt Hans 2018 på Egholm

Det er underligt at tænke på at dagene igen bliver kortere. Men lige nu er nætterne stadig lyse, og efter en kølig uge bliver vejret igen pænere.

Endnu en gang fejrede min hustru og jeg sankthansaften på Egholm. Det er noget helt særligt ved at være herude på øen mellem Aalborg og Nørresundby, en fredelig grøn plet midt i det hele.

Som altid, når jeg er her, tænker jeg uvilkårligt på planerne om en motorvej hen over Egholm, forrykte som de er.  Her til aften mødte jeg endnu engang mange af dem, jeg siden 2014 har lært at kende i vores kamp mod motorvejen.

Tilfældet ville at jeg også på denne aften mødte min gamle studiekammerat og tidligere kollega Lars Bækgaard, der fejrede 40-års studenterjubilæum med sin gamle årgang fra Nørresundby Gymnasium på Restaurant Kronborg på Egholm. Også dét var et godt gensyn.

Anes fødselsdag

Engang kendte jeg pludselig en masse mennesker, der fyldte 40. I disse år kender jeg mange, der bliver 50.

I år tilfaldt denne ære Ane Gaarden Gaardmark, som jeg kender fra Amnesty International.  Ane har rødt hår og deler fødselsdag med Inger Støjberg, men her hører ligheden heldigvis op.

I dag var jeg med til at fejre Anes fødselsdag i Aarhus og mødte hendes familie og venner. Stort tillykke herfra!

Martin Luther King

Netop i dag er det 50 år siden Martin Luther King blev myrdet. Han blev kun 39, og det er i dag specielt for mig at skulle indse, at jeg nu har levet meget længere end ham. King er som så mange andre betydningsfulde skikkelser i historien blevet “elsket ihjel” og har fået et tandløst eftermæle; selv ikke Donald Trump vil sige noget negativt om ham. Og skal man tro Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, er Martin Luther King hans store forbillede.

Men  mange glemmer hvor kontroversiel Martin Luther King også var i USA.  Selv om han var mindre barsk i sin retorik end Malcolm X, var han alt andet end tandløs. Hans kamp mod racismen var samtidig en kamp for en anderledes fordelingspolitik i USA, og ved flere lejligheder talte Martin Luther King direkte om socialisme. Dét vil Trump næppe nævne i dag.

Det er faktisk også underligt at tænke på, at en af de helt store antiracister fra det 20. århundrede er opkaldt efter en tysker fra det 16. århundrede, der var alt andet end antiracist..

Glæden ved et slips

Når jeg kommer hjem fra en lang arbejdsdag, bruger jeg ofte anledningen til at skifte fra den afslappede påklædning, som mange akademikere mere eller mindre forventes at benytte, til noget, der ligger mig langt nærmere. Da jeg var midt i trediverne, begyndte jeg at købe jakkesæt og lærte at binde slips. I dag har jeg efterhånden en større samling slips, og især de blå forårsnuancer holder jeg af. Der er en særlig, rolig følelse ved at gå rundt i hjemmet i jakkesæt, som jeg efterhånden har lært at sætte pris på. Ved de lejligheder føler jeg mig særligt tæt på de mennesker og de holdninger, der står mit hjerte nær.

Laugesen 76

Side 13 fra Traveling.

I dag bliver Peter Laugesen 76 – og Henrik Hall, elsket og savnet, ville være fyldt 70.

Peter Laugesen har vi heldigvis endnu, og sidste år udkom hans Traveling, der er endnu en vellykket digtsamling fra hans rolige hånd – fuld af rejseindtryk og natur. Jeg har haft den store ære og glæde at møde ham flere gange i årenes løb, og jeg håber en dag at kunne gøre det igen. Et særligt minde, jeg har, er at Laugesen engang sendte mig nogle af sine gamle udgivelser – kvit og frit. Og jeg husker hvordan jeg tilbage i 2015 havde den ære at stå på samme scene som ham (og Svend Åge Madsen)  i Aarhus.

Tillykke, Peter!

Endnu et år er gået

En lang kø uden for Liberty Theatre, Barrack Street, Perth, Australien den 8. januar 1964.

Og sådan blev det igen den dag, to uger efter jul, hvor jeg kunne fejre min fødselsdag. I dag har jeg levet i fireoghalvtreds år, og selv om verden er kompliceret, er det godt at være her. Jeg har tilmed det privilegium at dele fødselsdag med så berømte og inspirerende mennesker som Elvis Presley (jeg er nu tolv år ældre end han nogensinde nåede at blive), David Bowie, Shirley Bassey og Stephen Hawking.

Tak til alle for opmærksomhed på denne personlige mærkedag for mig – for gaver, for samvær og spadseretur i parken, for samtaler og for selskab, for telefonopkald og for hilsner på sms og på de sociale medier. Jeg er glad for at I er der.

Godt nytår 2018!

Og her slutter så endnu et år.  I år flyttede jeg kontor igen og vendte tilbage til Institut for datalogi, til et andet kontor og en anden gruppe.  Det var godt at kunne få opleve en ny begyndelse.

Min datter begyndte i gymnasiet. Også for hende var det en god, ny begyndelse.

2017 var til gengæld skavankernes år. I det år, der nu slutter, mistede jeg stemmen i februar – og igen i marts. Jeg skadede mine ledbånd i højre fod i november – og igen i december. Jeg kan tydeligt mærke, jeg er blevet ældre.

I år har jeg fået voldsom kritik af min undervisning, og den tager jeg til mig. Jeg er flov over at jeg har gjort det dårligt og såret mange studerende, og jeg bruger nu tid på at finde frem til hvad jeg kan gøre for at komme videre og blive en meget bedre og meget mere troværdig underviser. Det er meget vigtigt for mig at gøre det godt igen.

Et af de privilegier, man har som universitetslærer, er rejserne i forskningssammenhæng. I embeds medfør besøgte jeg Tyskland – igen – og Sydafrika for første gang. I ferierne nåede jeg Irland (også for første gang), Skotland og Portugal. Det var dejligt at gense Lissabon i oktober.

Jeg har kun meget få anelser om hvad 2018 vil bringe, men jeg håber at det bliver et godt og udviklende år.

Godt nytår til alle fra mig!

Glædelig jul 2017!

Så er der gået endnu et år. I aften slutter julen endnu engang efter tre måneder, og det gør den som altid med et bjerg af indpakningspapir og konfekt. Det har (vanen tro) været en travl juletid, og gad vide hvad der kommer nu. I morgen vil jeg og mange andre i al fald fejre alle anstrengelserne ved omsider at holde ferie. Glædelig jul til jer alle!