Kategoriarkiv: Miljøet

Kragearitmetik

krage

Oppe bag ved vores hjem i Nørresundby ligger Skanseparken, hvor der er ganske mange krager, der bygger deres rede højt oppe i de gamle bøgetræer. Af og til kan jeg høre de gråsorte fugle skræppe op; derudover har jeg ikke tænkt så meget over hvad der er særligt ved kragerne.

Men artikel fra 2000 af tre ornitologer fra Moskvas Statsuniversitet tyder på at krager har et talbegreb. Forskerne serverede foder i to skåle for fuglene, der så kun måtte indtage foder fra den skål, de første valgte. Kragerne valgte typisk den skål, hvor der var flest stykker foder.

Det gjorde duer også, men de var ikke så gode til at tælle som kragerne – duer kunne kun vælge den mest fyldte skål, hvis der var mere end 3 stykker foder til forskel på antallet af de to skåle. Krager kan endda forstå en ordningsrelation; de kan skelne mellem en skål med få, større stykker føde og en anden skål med flere, men synligt mindre stykker foder.

Sådan et resultat er interessant, for det viser at talbegrebet også har en eksistens uden for den menneskelige forstand – hvis krager kan tælle, kan andre intelligensvæsener langt fra vores planet det sikkert også. Også en artikel fra Videnskab.dk fortæller om hvad krager forstår. Og alt dette får mig også til at tænke en noget mere jordnær tanke: at ganske vist er naturen vel ikke “besjælet”, men den er på den anden side heller ikke “dum”.

 

flattr this!

Det sidste ord

Egholm-vue

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive mere om den skammelige plan om en motorvej gennem Aalborgs grønne områder og tværs over Egholm lige nu, men i går besluttede Folketingets transportudvalg at anbefale den.  Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen er begejstret og skriver på sin blog:

Jeg håber virkelig, at vi i Aalborg kan finde fælles fodslag i glæden ved de fordele der, uanset øst eller vest, er i, at forbindelsen nu er en realitet. Ingen kan modsætte sig de argumenter der er for, at der ER brug for en 3. Limfjordsforbindelse – og dem må modstandere af Egholmforbindelsen hæfte sig ved, nu hvor beslutningen er truffet.

Thomas Kastrup-Larsen bruger meget af sit blogindlæg på at fortælle om nødvendigheden af motorvejen i fremskridtets navn – hvor ofte har vi ikke hørt den slags før? det virker som et levn fra de (lige)glade 1960′ere – men ærgrer sig samtidig over at pengene til motorvejen (og dermed selve motorvejen) ikke ligger der allerede nu og skriver (som reaktion på et kun delvist statsligt tilsagn om finansiering af en tilkørselsvej):

Det bør de selvfølgelig ikke slippe godt af sted med, og derfor vil vi fortsat kæmpe for et andet udfald.

Disse ord vil jeg gerne gøre til mine egne – men med modsat fortegn. Underskriftsindsamlingen fortsætter, og kampen for at beskytte Aalborg kommunes grønne områder og for at undgå skamferingen af Egholm er ikke slut – tværtimod.  Det sidste ord i denne sag er ikke sagt.

flattr this!

Midsommer på Egholm

2014-06-23 19.58.05

I går fulgtes jeg med min datter til spejdernes Skt. Hans-fest i Solsideparken i Nørresundby og en lille time senere tog jeg over til Egholm for at være med til Skt. Hans-festen dér også. Vejrudsigten havde truet med en lidt trist aften, men det blev det heldigvis slet ikke.

På Egholm fik jeg hilst på flere af dem, der er med i borgerinitiativerne mod en motorvej over Egholm. Båltalen blev holdt af byrådsmedlem Jens Toft Nielsen; han er også modstander af motorvejen. Efter at vi havde sunget Midsommervisen og “Danmark nu blunder den lyse nat”, fik jeg mulighed for at gøre opmærksom på underskriftsindsamlingen mod motorvejen. En besøgende fra USA fortalte mig, at han slet ikke kunne forstå at nogen i Danmark kunne finde på at ville bygge en motorvej på sådan en smuk og fredfyldt ø; den slags steder ville man længes efter at have i amerikanske byer. “Hvis du har set trafikpropper i San Francisco eller Los Angeles, ved du hvor slemt det kan være derovre”, sagde han. (Og ja, det havde jeg.) Jeg fik også hilst på Lászlo Szábo, der er en herboende ungarsk studerende og fotograf, der er gået i gang med at lave en film om Egholm.

Da bålet var ved at brænde ud, tog jeg og mange andre den store færge over til fastlandet og cyklede hjem langs fjorden.

Her til morgen var der kommet 2290 underskrifter ind i løbet af en periode på knap 3 døgn.  Jeg har nu lavet en PDF-fil og sendt den til medlemmer af borgerinitiativerne og til medlemmer af Folketingets transportudvalg.

Underskriftsindsamlingen fortsætter, så længe det er nødvendigt – og man kan stadig nå at skrive under.

I de seneste 4 dage har jeg brugt en del tid på at tænke over Egholms skæbne og på at reagere; min blog har mere eller mindre haft Egholm som tema. Der kommer mere om Egholm en anden gang her, men nu vil jeg lade andre ting træde lidt i forgrunden igen.

flattr this!

Flere veje giver…mere trafik

seoul
Den nedlagte motorvej i Seoul.

Et bærende argument i argumentationen for en Limfjordsforbindelse over Egholm er at den samme mængde trafik nu blot vil blive fordelt over flere strækninger – at denne forbindelse vil gavne miljøet og mindste trafikgenerne. Den ofte benyttede analogi er at man udskifter et lille rør med et stort, så det samme kvantum strømmer hurtigere igennem.

Men nyere resultater fra trafikforskning viser at resultatet af flere veje bliver mere trafik. Strømningsproblemet bliver ikke løst.

En artikel fra denne måned i Wired forklarer dette. Og som så ofte før viser den hvor meget man kan lære af dataanalyse. I 2009 undersøgte Matthew Turner fra University of Toronto og Gilles Duranton fra University of Pennsylvania hvordan trafikudviklingen havde været i USA mellem 1980 og 2000. Turner og Duranton formulerer det, de kalder The Fundamental Law of Road Congestion: Antallet af kørte kilometer vokser proportionalt med øget tilgængelighed af veje!

(Man kan læse alle resultaterne af Turner og Durandons undersøgelse i en artikel fra National Bureau of Economic Research.)

Denne lovmæssighed er ikke overraskende, hvis man tænker nærmere over det: den er reelt endnu en konsekvens af sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel. Der bliver ikke solgt færre varer, fordi der bliver sat flere varer til salg – tværtimod. Løsningen på problemet med øget trafik kan derfor ikke være at bygge flere veje. Løsningen er heller ikke simpelthen at udbygge den kollektive trafik; Turner og Durandon undersøgte også dette, og en udbygning gav bare mere plads på vejene til andre! Hvis man vil have løst problemet med trafiktæthed er at man nødt til helt at begrænse trafikken.

I Sydkoreas hovedstad Seoul gik man så vidt som til at sløjfe en motorvej. Resultatet blev mindre trafik og mindre forurening. Den sløjfede vej afdækkede en lille flod, der længe havde været glemt og gemt og i stedet kom der et grønt åndehul midt i hovedstaden. Måske skulle man sende de nordjyske fortalere for en motorvej over Egholm på en studietur til Seoul.

flattr this!

Det lyder vildt…

Egholm7

Der er en særdeles velkoordineret indsats i gang for at få en Limfjordsforbindelse over Egholm. Personerne bag hævder at repræsentere erhvervsliv og bilister. (Det er dog værd at minde om at det bestemt ikke er alle erhvervsdrivende, der står bag, og at det bestemt heller ikke er alle bilister, der står bag.)

Jeg har ikke helt let ved at forstå substansen i argumenterne. Nogen skriver på det websted som er oprettet til støtte for planerne således at

Det lyder vildt, men det er det antal timer, som alle de borgere, som krydser Limfjorden samlet kan spare på årsbasis – 1.730.000 timer(*). Eller 4.739 timer hver eneste dag, hvis en 3. Limfjordsforbindelse går via Egholm.

Tidsbesparelserne fås ved, at mange af de ca. 110.000 trafikanter, der krydser Limfjorden, får kortere rejsestrækning, og at der for en del af de kørte ture i højere grad køres på motorveje end på veje med lavere hastighed.

Hvis man omregner de mange timer til værdien af det arbejde, som de mennesker udfører, vil det udgøre en samfundsmæssig værdi på ca. 315 millioner kroner, hvis der regnes med en timeløn på 182,- kr. i gennemsnit for de krydsende trafikanter.

Ja, det lyder vildt. Det er nemlig mest et eksempel på det, retorikprofessoren Christian Kock kalder for “talfnidder”. Lad os antage at de 110.000 trafikanter sparer 4739 timer pr. dag. Det er 17.060.400 sekunder, og det er 155 sekunder pr. trafikant, dvs. i gennemsnit 2 minutter og 35 sekunder pr. trafikant. Det er ikke engang varigheden af en typisk sang på ANR.

flattr this!

Underskrifter for Egholm

egholm

I går skrev jeg et blogindlæg her om de ubehagelige planer om en motorvej over Egholm, der nu er i akut fare for at blive til virkelighed. Reaktionerne på mit spontane indlæg var så gode og så mange, at jeg vil gøre mere.

Det er ikke normalt mit mål at bruge denne blog til online-aktivisme, men netop i dag gør jeg en undtagelse. Besøg underskriftsindsamlingen på http://www.skrivunder.net/ingen_motorvej_over_egholm og skriv under. Jeg indsender underskrifterne til Folketinget på tirsdag kl. 9.00.

Besøg også Egholms venner og Facebook-gruppen Bevar Egholm som en ø.

 

flattr this!

En dårlig investering i fremtiden!

LindholmFjordparkUdsigtVest

I dag læste jeg et ubehageligt rygte – at et flertal i Folketinget på tirsdag vil vedtage en plan om en motorvej tværs gennem Aalborgs Vestby og hen over Egholm. Dette afslører en grim uigennemskuelighed i den politiske proces og det baner vej for en beslutning, der gør mig meget dårligt til mode.

En tredje Limfjordsforbindelse som den, der nu er trussel om, er den dårligst tænkelige investering i fremtiden. I en tid hvor atmosfærens CO2-koncentration er vokset over 400 ppm (parts per million) og de fossile brændstoffer viser sig at være så knappe, at tjæresand og skifergas bliver forsøgt udnyttet, er det sidste, miljøet har brug for en motorvej. Det vil tilmed blive en motorvej der vil flænse sig vej gennem Østerådalen og hen over Egholm, de to steder der er Aalborgs tilbageværende store grønne åndehuller. Den natur, der bliver ødelagt, kommer ikke tilbage.

Dette kan om noget vække den gamle aktivist i mig. Det er tid at finde en strategi for hvordan vi kan forhindre motorvejen i at blive til noget og kan få vore medborgere til at forstå hvor dårlig en investering den er. Nogle tror at nordjyderne først og fremmest er ude på at få så mange motorveje som muligt i vores landsdel, men det kan da ikke passe, kan det vel?

Og det ene regeringsparti skriver i sit principprogram at

…målet om global bæredygtighed forudsætter, at atomkraft afvikles og at det globale forbrug af fossilt brændstof (kul, olie og naturgas) skal respektere det økologiske råderum. Det skal blandt andet ske gennem begrænsninger i de rige landes forbrug og en mere effektiv udnyttelse af energi globalt.

Det Radikale Venstre vil styrke udviklingen af bæredygtig teknologi og måder at organisere sig på, blandt andet inden for transport.

Det andet regeringsparti skriver i sit principprogram:

Europa skal bygge på en social markedsøkonomi. Økonomisk vækst må ikke føre til større pres på natur og miljø.

Det er svært at se hvordan dette skal kunne harmonere med endnu en udbygning af motorvejsnettet i Danmark.

 

flattr this!

En anden slags resignation?

kingsnorth

Min fjerne slægtning Kim Hyttel delte forleden et link til en interessant artikel om den engelske miljøaktivist Paul Kingsnorth.

Paul Kingsnorth har tidligere været aktiv i mange sammenhænge, men i dag har han opgivet håbet. Han sammenligner selv sin holdning med den erkendelse, man må gøre sig når en af dem, man holder af og står nær, er uhelbredeligt syg.

“Whenever I hear the word ‘hope’ these days, I reach for my whiskey bottle,” he told an interviewer in 2012. “It seems to me to be such a futile thing. What does it mean? What are we hoping for? And why are we reduced to something so desperate? Surely we only hope when we are powerless?”

Det er en holdning, mange har svært ved at acceptere. Det gælder også for mig.  Med til billedet hører at Paul Kingsnorth stiller et fundamentalt spørgsmål til hele vækst-tankegangen. Er vores nuværende civilisation virkelig så meget værd at vi skal bruge alle midler på at prøve at forhindre dens undergang? Analogien med at bruge alle behandlingsformer for at redde et døende menneske ligger lige for, og her er tale om et spørgsmål, jeg ikke kan svare på.

En anden interessant artikel i denne uge er en artikel fra Slate, der viser at USAs militær tager klimaforandringerne meget alvorligt.  Og nej, USAs militær er ikke blevet miljøaktivister, men man har konkluderet at klimaforandringerne vil føre til nye konflikter.

Tidligere har jeg skrevet om hvordan det var stigninger i fødevarepriserne, der kan have været den udløsende faktor i protesterne i Nordafrika og Mellemøsten. Og lige nu er der tørke i Syrien. Det er en tørke, der ikke kan undgå at påvirke borgerkrigen. FNs fødevareprogram er nu gået ind for at hjælpe de mange millioner flygtninge og internt fordrevne.

På sin vis er de holdninger, som Paul Kingsnorth og USAs militær har til klimaforandringerne, udtryk for samme resignation. Og så alligevel. Det er lidt underligt at skulle finde håb i det amerikanske militær, men i Slates interview med den pensionerede amerikansk kontreadmiral David Titley siger han et sted:

People working on climate change should prepare for catastrophic success. I mean, look at how quickly the gay rights conversation changed in this country. Ten years ago, it was at best a fringe thing. Nowadays, it’s much, much more accepted. Is that possible with climate change? I don’t know, but 10 years ago, if you brought up the possibility we’d have gay marriages in dozens of states in 2014, a friend might have said “Are you on drugs?” When we get focused, we can do amazing things. Unfortunately, it’s usually at the last minute, usually under duress.

 

flattr this!

Arven fra Bernard London

Green-My-Apple

Tilbage i 2011 skrev jeg et indlæg her på bloggen om indbygget forældelse. Jeg er træt af at eje ting, der ikke kan repareres. En aften kom jeg til at ødelægge skærmen på en standerlampe fra IKEA derhjemme – og det var der ikke noget at gøre ved. Jeg ringede til IKEA, og en ny lampeskærm var ikke til at få. Til gengæld har jeg fundet ud af at man kan genopfylde printerpatroner.

Lidt naivt har jeg altid regnet med at vi havde at gøre med en skummel strategi, som industrien ad åre er kommet frem til og aldrig har villet indrømme. Men det er ikke engang en hemmelig strategi: Indbygget forældelse blev i 1930′erne lanceret som en bevidst mekanisme til at øge produktionen og skabe den af mange politikere så efterstræbte økonomisk vækst.

Den amerikanske ejendomsmægler Bernard London rejste rundt i USA og slog til lyd for at man producerede varer med henblik på indbygget forældelse. Man kan finde hans kampskrift fra 1932, Ending the Depression Through Planned Obsolescence, på nettet.

Det  var et helt bevidst bud på en vej ud af den økonomiske krise at  producere varer, der ikke kunne holde længe. Kompetente ingeniører, producenter og matematikere (!) skulle i samarbejde med regeringen finde ud af hvor lang/kort levetid et produkt skulle have for at sikre økonomisk vækst.

I dag kan man heldigvis læse om reparationsværksteder, der dukker op rundt omkring og en hel masse anti-Bernard London-kampagner er omsider ved at blive født. Vi må kunne skabe et bedre livsgrundlag ikke gennem vækst men gennem at frembringe solide produkter som vi kan reparere og vedligeholde. Hvor underligt det end lyder, er den mest miljøvenlige mobiltelefon, jeg kan anskaffe mig, den jeg allerede har.

flattr this!

Historien om COP15

SONY DSC

Nej, jeg har egentlig ikke lyst til at skrive en hel masse om regeringens aktuelle bøvl. Der er allerede skrevet rigeligt inden for de seneste 7-8 timer, og det meste handler ikke om politik, men om hvad politikere siger (det er ikke det samme, hvis man spørger mig).

Dagens interessante nyhed er dagbladet Informations afsløring af hvordan USA (og måske også Kina) iværksatte en  overvågning af kommunikationen op til og formodentlig også under FNs klimakonference i december 2009.

COP15 var på mange måder en parodi på et topmøde, lige fra politiets hårdhændede behandling af fredelige demonstranter over den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens håndtering af mødelederrollen til selve mødets resultat. Alle håb om en aftale, der skulle begrænse CO2-udledning, blev til det rene ingen ting. Det er skræmmende, at et så alvorligt emne som vor klodes fremtid ikke blev taget mere alvorligt. Journalisterne på Information skriver:

Kilder blandt de danske delegerede ved COP15 siger til Information, at amerikanerne under forhandlingerne ofte var velinformerede om diskussioner, der var blevet ført i fortrolighed.

»Jeg var tit helt overrasket over, hvad de vidste,« siger en embedsmand fra det tværministerielle COP15-sekretariat.

Og ikke nok med at aflytningen påvirkede COP15; denne strategi vil skade kommende forsøg på forhandlinger om en global politik over for klimaforandringerne.

Det er ekstremt påfaldende er at den danske regering ikke vil tro på at udenlandske efterretningstjenester foretager en sådan ulovlig overvågning herhjemme. Statsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren var enige herom i dag. Om man reelt ikke tror på oplysningerne (der som så meget andet stammer fra Edward Snowdens NSA-læk) eller om man er bange for USA, ved jeg selvfølgelig ikke – jeg kan ikke aflytte hemmelige kommunikationer! – men det sidste er dog langt det mest sandsynlige, og det underminerer (ligesom Goldman-Sachs-aftalen) de på papiret pæne målsætninger for udledningen af drivhusgasser, som regeringen har. Og for en sikkerheds skyld, til alle der måtte se et alternativt håb i landets mest populære parti og dets allierede: En VC-regering ville med meget stor sandsynlighed handle helt tilsvarende.

flattr this!