Kategoriarkiv: Miljøet

Fravalgsuddannelser?

reparation

Igen i dag er der diskussion af karakterkravene for at kunne komme i gymnasiet. Nogle partier vil have at man skal have mindst 02 i relevante fag for at kunne begynde i gymnasiet, andre kræver karakteren 4, andre igen kræver 7.

Jeg tænker to ting. For det første at man bør lave en statistisk analyse af hvad folkeskolekaraktererne betyder for elevers succes i gymnasiet og bruge dette, hvis man vil lave adgangsbegrænsning. De nuværende diskussioner om karakterkrav ser ud til at være uinformerede. Jeg har selv en uvidenskabelig fornemmelse af at der er en korrelation mellem folkeskole- og gymnasiekarakterer, men lad os dog få noget substans i diskussionerne om karakterkrav.

For det andet opdager jeg at nogle politikere vil have højere adgangskrav til gymnasiet end til erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne igen havner i rollen som uddannelse for “de andre”, dem der ikke opfylder kravene for at kunne komme i gymnasiet. For at se urimeligheden i denne holdning kan man tænke på den hypotetiske situation, at det var omvendt – at der var en stiltiende konsensus om at studentereksamen var en trøstpræmie for dem, der ikke kunne finde ud af at blive håndværkere.

Denne forskel i status er trist. Jeg har ingen enkle løsninger på den udfordring, erhvervsuddannelserne står over for, men jeg kan ikke lade være med at tænke på at man kunne gøre meget for at skabe nye kompetencer inden for bæredygtige erhverv. Et af de potentielt bæredygtige erhverv, man tit glemmer, er det at kunne reparere. Der er inden for de seneste år vokset en skov af små værksteder frem, der tager sig af reparation typiske fejl ved mobiltelefoner og computere. Forleden havde jeg selv glæde af et lokalt værksted, da tænd/sluk-knappen på min telefon var gået i stykker. Jeg vil hellere give 400 kroner for en ny knap end at skifte en ellers god telefon ud til årets nye model – det sparer mig penge i det lange løb, og jeg undgår at producere nyt elektronikaffald.  Det at kunne reparere komplicerede produkter kan være et vigtigt korrektiv til masseproduktionens dogme om indbygget forældelse og køb-og-smid-væk og den outsourcing, den fører med sig. Tænk, hvis vi kunne uddanne en hel masse dygtige reparatører.

flattr this!

Shinkansen

shinkansen

I år er det 20 år siden, jeg for første og hidtil eneste gang besøgte Japan. Jeg husker min tur med Shinkansen, det japanske hurtigtog. De japanske lyntog har været der siden 1964, dvs. lige så længe som mig. Indtil de franske TGV-tog dukkede op først i 1980’erne, var de japanske tog verdens hurtigste. I hele vores fælles liv har 10 milliarder mennesker brugt Shinkansen, og der har i løbet af disse 50 år ikke været nogen dødsulykker eller fatale afsporinger. Gennemsnittet for forsinkelserne har været 36 sekunder.  The Atlantic har en interessant artikel om de japanske projektil-tog, som i dag fylder 50 år.

Tænk hvis Danmark og DSB ville (turde) satse på at lade højhastighedstog forbinde Danmark og Europa og turde have en målsætning om at få så mange trafikanter som overhovedet muligt væk fra de motorveje, de fleste politikere stadig er så forelskede i. De seneste års jernbaneplaner er et skridt i den retning, men kun et lille skridt.

Desværre kan man nu i The Economist læse at Shinkansen er truet i Japan – af lavprisflyselskaber.

flattr this!

Nordjyske planer

Fotografi den 06-10-14 kl. 15.38I dag var jeg til debat for folketingsmedlemmer valgt i Nordjylland arrangeret af Nordjyske.

Egholm-motorvejen var da også den egentlige grund til at jeg deltog. Mange, der har besøgt min blog, ved at jeg er meget bekymret over planerne om en sådan motorvej og har været med til at stifte foreningen Fremtidens Aalborg, der samler modstanden mod Egholm-motorvejen.. Sammen med mig var da også flere andre fra foreningen.

Men også regeringens planer om totaldimensionering af de videregående uddannelser, studiefremdriftsreformen og den forkortede dagpengeperiode og de skærpede genoptjeningskrav er problemer, der bekymrer mig. Der er nok at spørge politikerne om.

Komiteen 3. Limfjordsforbindelse nu! havde lagt sit glittede materiale frem til uddeling – komiteen er bestemt ikke en græsrodsbevægelse, men et konsortium af regionsrådsmedlemmer, borgmestre og virksomhedsledere med alt hvad der er af private og skatteyderbetalte midler bag.

Mødet startede med en times plenumdebat, og herefter var der tre separate fora, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål.

I det forum, jeg havnede i, var der politikere fra regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti. I denne sammenhæng fik jeg stillet et spørgsmål om Egholm-motorvejen med fokus på miljøet. Det er interessant at der i kommunalt regi er klimastrategier, der skal tage hensyn til den stigende vandstand – og de strategier er i åbenlys modstrid med nogle af de lokale ambitioner om store anlægsprojekter; Aalborg kommune har specielt en klimastrategi, der siger at

Klimaændringerne skal tænkes ind i byplanlægningen, så der ikke planlægges ny byudvikling i oversvømmelsestruede områder, eller der skal indtænkes klimasikring i planlægningen. I eksisterende byområder lægger klimastrategien op til, hvor og hvordan, der skal sikres mod oversvømmelser fx forhøjede bygningskvoter for byggeri i lavtliggende områder.
Et af målene er, at der ikke byudvikles eller anlægges store vejanlæg i områder, der på sigt må opgives.

Dette harmonerer ikke særlig godt med planerne om Egholm-motorvejen – store dele af den planlagte linjeføring ligger mindre end 1 meter over havets overflade. Jeg spurgte om dette, og jeg fik et lidt underligt svar – det virkede til at dette kom bag på Rasmus Prehn, der prøvede at svare.

Også skifergas blev nævnt af en anden tilhører, men politikernes svar var bemærkelsesværdigt undvigende; formodentlig fordi det ikke var del af deres “ønskeseddel”. Men det lykkedes en politiker at sige at der var store problemer med udvinding af skifergas i USA men at der alligevel burde udvindes skifergas i Vendsyssel. For i Danmark ville der ikke være problemer med udvinding af skifergas, og skulle det alligevel være tilfældet, ville det selvfølgelig ikke blive til noget. Ingen så noget problem i konsekvenserne af yderligere udvinding af fossile brændstoffer, og i det hele taget fik jeg også en tydelig fornemmelse af at der hos politikerne fra regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti var en stiltiend enighed om at nedtone bekymringerne for miljøpåvirkningerne ved fracking.

Et andet spørgsmål, jeg stillede, gik på studiefremdriftsreformen. Den har givet os en masse administrativt bøvl på Aalborg Universitet, hvor vi skal få reformen til at leve sammen med strukturen af vores uddannelser – og så er det endda ikke hos os, der er de fleste eller længste overskridelser af normeret studietid. Tværtimod.

Her viste Rasmus Prehn en vis forståelse for vores situation, mens Karsten Lauritzen fra Danmarks populæreste parti blot konstaterede at der skulle være ens regler for alle.

I spørgsmålet om dagpengeret og optjeningsperiode var der intet, jeg ikke havde hørt mange gange før.

Bortset fra et par små sprækker i panseret i nogle enkelte svar, var mødet derfor på mange måder præcis den frustrerende øvelse i politikeres manglende lyst til at lytte og tilsvarende manglende lyst til at svare, som jeg (og mange andre) havde forventet.

flattr this!

Et uigenkaldeligt farvel

Aralsea_tmo_2014231_lrg
“Aralsea tmo 2014231 lrg” by NASA – http://earthobservatory.nasa.gov/IOTD/view.php?id=84437. Licensed under Public domain via Wikimedia Commons – http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Aralsea_tmo_2014231_lrg.jpg#mediaviewer/File:Aralsea_tmo_2014231_lrg.jpg

Da jeg var dreng, holdt jeg af at sidde med familiens atlas og drømme mig til fjerne steder på kloden. Noget, der fascinerede mig, var de store søer i Centralasien. En af dem var Aral-søen på grænsen mellem Kazakhstan og Uzbekistan. Aral-søen var en af verdens største søer med et overfladeareal større end Danmark, og på den sejlede fiskekuttere og fragtskibe. Den eneste rigtig store sø, jeg har set, er Lake Michigan i USA – den er 58,000 km2 stor, og ved dens bred tror man meget let at man står ved havet. Aral-søen var i min barndom endnu større med et areal på 68,000 km2.

Men de russiske kunstvandingsprojekter i Sovjetunionens dage ledte vandet fra floderne Amu Darya og Syr Darya (også dem husker jeg fra min barndoms atlas) væk fra Aral-søen, og søen begyndte langsomt at tørre ud. Alt sammen fordi man ville producere bomuld. Jeg nåede aldrig at se Aral-søen, og jeg vil aldrig komme til det. Det nærmeste jeg er kommet på det er vel egentlig at snakke med den herboende forfatter og journalist Dina Yafasova, der oprindelig kommer fra Uzbekistan. Dina har set søen og har skrevet artikler om den i sit hjemland.

Nu kan jeg læse at det østlige bassin her i efteråret 2014 er forsvundet helt. Hver gang jeg tænker på Aral-søen og dens skæbne, bliver jeg trist til mode. Den er det mest synlige eksempel på hvad mennesker kan gøre mod miljøet over få årtier og på at det, der er væk, er uigenkaldeligt væk og aldrig kommer tilbage. Sammen med søen er der forsvundet op mod 800 dyrearter, og de mange mennesker, der levede af fiskeri på søen, mistede hele deres livsgrundlag.

 

flattr this!

En aften for Aalborg

2014-09-16 19.12.00 kopi

I aften holdt vi stormøde på Studenterhuset i Aalborg i Fremtidens Aalborg, den nye forening som samler modstanderne af Egholm-motorvejen. Vi, der står bag initiativet, var noget spændte på om det ville blive et godt møde. Men som man kan se af fremmødet, var der pæn tilslutning og der kom deltagere fra alle dele af byen og fra oplandet. De bidrog med mange interessante kommentarer og forslag. Det var en god og vigtig aften, en start på en ny fase i vores modstand mod motorvejsplanerne.

flattr this!

To samtaler om Danmark og Italien

danmarkitalien

På vej ud til lufthavnen faldt jeg i snak med taxichaufføren.

– Hvor skal du hen?
– Jeg skal til Italien.
– Italien?! Det er vel nok et dejligt land. Dejlig mad og dejlige mennesker. Jeg kom der tit, i de 12 år jeg arbejdede som lastbilchauffør. Jeg kan så godt lide mentaliteten dernede; de har ingen jantelov!
– Hvad tænker du på?
– Hvis nu man kommer til at lave noget, man ikke måtte, kan man altid give betjenten 10 euro. Så er dét ude af verden. Det kan jeg godt lide.
– Men hvis nu det er mafiaen, der giver politiet 1 million euro?
– Nå nej, måske er det ikke så godt altid.

I dag sad jeg i frokostpausen sammen med nogle italienere; to af dem er ansat på danske universiteter.

– Nu har jeg efterhånden boet i Danmark i en del år, og der er ikke så meget korruption i Danmark som hjemme i Italien. Faktisk virker det som om danskerne stoler på politikerne. I Italien er der ingen, der stoler på politikerne. De er så nemme at købe, og de løber om hjørner med folk.
– I Aalborg vil lokalpolitikere og region have lavet en motorvej gennem nogle grønne områder. Det er der en del mennesker, der er utilfredse med. Jeg er også med i kampagnen mod motorvejen.
– Hvad er det der er sket?
– Der har været en kampagne som skulle overbevise regeringen om at afsætte penge til motorvejen.
– Hvem lavede så den kampagne?
– Det var Region Nordjylland og et PR-bureau. Der var medarbejdere ansat på Region Nordjylland, som hjalp med kampagnen.
– Hvem betalte så for det?
– Det gjorde regionen selv.
– Var det ikke skatteyderne så?
– Jo, det var det. Men der var også nogle store entreprenørfirmaer, der støttede motorvejen og fortalte hvor meget, den ville gavne os.
– Det er da ikke så underligt; det er dem, der skal bygge den motorvej.
– Men man kan jo ikke sige at det er korruption.
– Nej, det kan man vel ikke. I Danmark følger I reglerne.
– Og den høring, der var i Folketingets udvalg lå i Folketingets sommerferie i år.
– Det lyder lidt underligt. Men man kan jo ikke sige at det er aftalt spil. I Danmark følger I jo reglerne.
– Ja, det gør vi vel.

flattr this!

Et hul i Jorden

krater
Et af de enorme jordfaldshuller på Yamal-halvøen. Foto: Yamalo-Nenets Autonome Okrug.

Der er en ildevarslende feedback-løkke i gang.

Et interview med Jason Box fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) handler om hvordan dele af havbunden ved Arktis smelter som følge af varmere havstrømme end tidligere. Smeltningsprocessen frigiver metangas. Metanen absorberes ikke af havvandet, men når ud i atmosfæren. Metan er en langt mere potent drivhusgas end CO2, så hermed øges den globale opvarmning og dermed optøningen af Arktis.

Men denne observation står ikke alene. De store kratere, der er blevet opdaget på Yama-halvøen i Sibirien (sydøst for Novaja Semlja), ser ifølge Nature ud til at være jordfaldshuller forårsaget af en delvis optøning af permafrostlaget som følge af en usædvanligt varm sommer i området. Også permafrostlaget binder metan, som så frigives, og det medvirker selvfølgelig også til at Arktis tør.

Hvad venter vi egentlig på?

 

flattr this!

Kragearitmetik

krage

Oppe bag ved vores hjem i Nørresundby ligger Skanseparken, hvor der er ganske mange krager, der bygger deres rede højt oppe i de gamle bøgetræer. Af og til kan jeg høre de gråsorte fugle skræppe op; derudover har jeg ikke tænkt så meget over hvad der er særligt ved kragerne.

Men artikel fra 2000 af tre ornitologer fra Moskvas Statsuniversitet tyder på at krager har et talbegreb. Forskerne serverede foder i to skåle for fuglene, der så kun måtte indtage foder fra den skål, de første valgte. Kragerne valgte typisk den skål, hvor der var flest stykker foder.

Det gjorde duer også, men de var ikke så gode til at tælle som kragerne – duer kunne kun vælge den mest fyldte skål, hvis der var mere end 3 stykker foder til forskel på antallet af de to skåle. Krager kan endda forstå en ordningsrelation; de kan skelne mellem en skål med få, større stykker føde og en anden skål med flere, men synligt mindre stykker foder.

Sådan et resultat er interessant, for det viser at talbegrebet også har en eksistens uden for den menneskelige forstand – hvis krager kan tælle, kan andre intelligensvæsener langt fra vores planet det sikkert også. Også en artikel fra Videnskab.dk fortæller om hvad krager forstår. Og alt dette får mig også til at tænke en noget mere jordnær tanke: at ganske vist er naturen vel ikke “besjælet”, men den er på den anden side heller ikke “dum”.

 

flattr this!

Det sidste ord

Egholm-vue

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive mere om den skammelige plan om en motorvej gennem Aalborgs grønne områder og tværs over Egholm lige nu, men i går besluttede Folketingets transportudvalg at anbefale den.  Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen er begejstret og skriver på sin blog:

Jeg håber virkelig, at vi i Aalborg kan finde fælles fodslag i glæden ved de fordele der, uanset øst eller vest, er i, at forbindelsen nu er en realitet. Ingen kan modsætte sig de argumenter der er for, at der ER brug for en 3. Limfjordsforbindelse – og dem må modstandere af Egholmforbindelsen hæfte sig ved, nu hvor beslutningen er truffet.

Thomas Kastrup-Larsen bruger meget af sit blogindlæg på at fortælle om nødvendigheden af motorvejen i fremskridtets navn – hvor ofte har vi ikke hørt den slags før? det virker som et levn fra de (lige)glade 1960’ere – men ærgrer sig samtidig over at pengene til motorvejen (og dermed selve motorvejen) ikke ligger der allerede nu og skriver (som reaktion på et kun delvist statsligt tilsagn om finansiering af en tilkørselsvej):

Det bør de selvfølgelig ikke slippe godt af sted med, og derfor vil vi fortsat kæmpe for et andet udfald.

Disse ord vil jeg gerne gøre til mine egne – men med modsat fortegn. Underskriftsindsamlingen fortsætter, og kampen for at beskytte Aalborg kommunes grønne områder og for at undgå skamferingen af Egholm er ikke slut – tværtimod.  Det sidste ord i denne sag er ikke sagt.

flattr this!