Kategoriarkiv: Miljøet

Sankthansaften på Egholm 2015

2015-06-23 20.35.38I disse dage er der gået et år siden Folketingets transportudvalg besluttede at en ny Limfjordsforbindelse skal være en motorvej gennem det vestlige Aalborg og hen over Egholm. Sidste år til sankthansaften på Egholm mødtes flere af os, der har arbejdet imod denne forbindelse – og det var vel egentlig den aften, kimen blev lagt til samarbejdet i Fremtidens Aalborg.

I aften var vi samlet igen på Egholm til endnu en hyggelig sankthansaften, og flere af os der var med sidste år var der igen. Louise Faber fra Fremtidens Aalborg og Borgerbevægelsen (et af initiativerne, der er med i Fremtidens Aalborg) holdt en rigtig vellykket båltale.

Bagefter var der bål og øl og god tid til at nyde den smukke ø-stemning, inden min hustru og jeg tog færgen tilbage og cyklede langs fjorden hjem på denne kølige, men smukke midsommeraften. Der er noget helt særligt ved den danske sommer, hvor solen ikke er gået ned selv om klokken er halv ti om aftenen.

Men de ubehagelige motorvejsplaner sidder et sted i baghovedet. I den sammenhæng er det vigtigt at huske ét: Motorvejen er der ikke endnu. Hvad en kommende ny regering har i sinde, ved vi ikke – men vi bliver ved med at kæmpe.

Flattr this!

Lige til kanten

kystbeskyttelse

Der er blevet snakket meget om bestemte emner i den valgkamp, der nu er forbi. Men ingen har haft lyst til at tale om beskyttelsen af de danske kyster. Her er de nuværende og kommende regeringspartier klar til bogstaveligt talt at gå lige til kanten.

I 1937 vedtog Folketinget at der ikke må være bebyggelse på de danske strande indtil 100 meter fra vandet; i 1999 blev denne strandbeskyttelselseslinje udvidet til 300 meter. Der er derudover er i gældende lovgivning en såkaldt kystnærhedszone, der bestemmer, hvor og hvordan der kan bygges i en bræmme 300 meter til 3000 meter fra kysten. Men i december 2014 vedtog den nu forhenværende regering sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en “forsøgsordning” der skal kunne ændre på dette.

Tidligere  i år udtalte Venstres landdistriktordfører Thomas Danielsen at det burde være helt op til kommunerne, om der skulle være en kystnærhedszone.  Der er som nævnt ovenfor allerede lavet huller i bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen, og med den nuværende sammensætning af Folketinget ser det ud til at der er frit løb mod mål.

Hvad er begyndelsen for at fjerne kystnærhedszonen? Thomas Danielsen siger at

»Kommunerne skal kunne give tilladelse til flere vækst- og jobskabende initiativer som udvidelse af campingpladser, etablering af volleyballbaner eller virksomhed i nedlagte landbrugsejendomme«.

Men det er jo netop ikke tilfældet at der er problemer med at tiltrække feriegæster på grund af beskyttelsen af den danske kystlinje. Så vidt jeg kan se, er det først og fremmest tale om endnu en omgang kortsigtede ønsker, der ligger bag ønskerne om at ændre lovgivningen og fjerne beskyttelsen af den danske kystlinje, så den ikke længere skal tilhøre os alle sammen. De regler om kystbeskyttelse, som nu skal undermineres, blev til netop som en reaktion på de tendenser, der dengang var. Rige københavnere byggede hus lige ned til Øresund og indhegnede områderne.

Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, har en tankevækkende kronik om dette.

Flattr this!

Det sidste spadestik

2015-06-16 10.17.42 2015-06-16 10.18.17 2015-06-16 10.17.29 2015-06-16 09.48.53

I dag havde fire fremtrædende folketingskandidater fra Socialdemokraterne og Venstre bestemt sig for at grave “det første spadestik” til Egholmmotorvejen på stranden på Egholm, flankeret af bl.a. trofaste partivenner fra Venstre.

Den slags pjat skal man ikke kunne gøre ubemærket, så Bente Toft-Nielsen og jeg selv var der fra Fremtidens Aalborg sammen med Marie Hagstrup fra Danmarks Naturfredningsforenings Ungdom for at vente på dem. Det var en smuk, lidt kølig juniformiddag – helt tyst. Svalerne fløj rundt om os og ovre i skoven kunne vi høre først én, så en anden gøg kukke.

Da færgen til Egholm ankom kl. 10, var den selvbestaltede delegation med. De fire hilste indøvet pænt på os og vi fik den samme glatte fortælling som altid. Jamen, det var de da kede af. Men sådan var demokratiet, og det skal man respektere. Og det er det bedste for Nordjylland. Og det kan da godt være at der ikke er et flertal i befolkningen, men det er der i partierne. Og der har været VVM-redegørelser. Og er der egentlig noget i det der med CO2-reduktion der siger at der ikke skal bygges flere motorveje? osv. osv. osv. osv. (Er det også en dialog, når politikerne ikke vil lytte?)

Der var en kameramand til stede, og Bente, Marie og jeg blev interviewet. Vi lovede alle at dække hullet til igen.

Da de fire spader havde gravet, blev der tid til endnu et interview. De fire fremtrædende folketingskandidater dækkede derefter selv hullet til. Momentant kunne de godt se at den slags må man alligevel ikke gøre, men så blev de sig selv igen.

På vej væk fra gerningsstedet talte Marie med en af de fire fremtrædende folketingskandidater (jeg tror nok han hed Preben), og han svarede lidt på samme måde som nogle forældre taler til deres børns kvikke klassekammerater. Marie nævnte at der er flere truede dyrearter på Egholm, bl.a. strandtudsen, og at man ikke bare sådan kan flytte dem. “Men det kan jo godt være at der ryger en lille tudse med – skal det virkelig stå i vejen for det her?” spurgte folketingskandidaten. Det var vist ment som et spørgsmål, man burde svare nej til.

Flattr this!

Lad overforbruget tage skraldet

Foto: Wikipedia.
Foto: Wikipedia.

I sidste uge fortalte jeg en god ven om det at skralde, dvs. at tage kasserede varer, her som regel fødevarer, fra supermarkeders affaldscontainere. Dygtige skraldere kan på den måde reducere deres madbudget betragteligt. Nogle af dem identificerer sig selv som freegans; de lever i det omfang de kan vegansk og undgår så vidt muligt at købe varer.

Nogle supermarkeder herhjemme accepterer slet ikke dette at skralde og overhælder de kasserede varer med blegemiddel eller lignende, så varerne bliver ubrugelige. Min ven udbrød: Hvorfor giver man dog ikke overskudsmaden til de fattige?

Det er et helt oplagt og naturligt spørgsmål. I nogle lande er der folkekøkkener, der udelukkende bruger overskudsmad. Et initiativ, der startede i USA , er  Food Not Bombs (i sig selv et dejligt slogan!), der tager imod overskudsmad fra butikker og bruger maden i folkekøkkener.

Nu kan jeg læse at man i Frankrig har vedtaget en lov, der gør der ulovligt for supermarkeder at destruere spiselige fødevarer på denne måde. Sådan en lov burde vi også have i Danmark.

Flattr this!

En lille historie om papirservietter

Papirkurv på toilettet på en restaurant i Aalborg.

Her til aften har jeg været med resten af familien ude at spise, (vores datter blev 14 i dag). På restaurantens toilet kunne man efter at have vasket hænder tørre dem med papirservietter. Og der var en papirkurv til brugte papirservietter på toilettet. Det er en helt normal praksis. På min arbejdsplads Aalbog Universitet og utallige andre steder bruger man også papirservietter til aftørring af hænder efter håndvask. I 2008 kunne Avisen.dk fortælle at CO2-udledningen fra brug af en varmluftstørrer er cirka 10 gram per gang, mens en papirserviet koster mellem to og fire gram CO2. Men dertil kommer papirresurserne. En undersøgelse fra USA siger at mellem 20 og 40 procent af affaldet fra en kontorarbejdsplads eller et kollegium er brugte papirservietter (målt på volumen).

Det ville være oplagt at prøve at genbruge papirservietter.  Her er der typisk enighed om at dette ikke giver mening. Ofte siger man at papirservietter allerede er lavet af genbrugspapir og at alt derfor er vel. Men hvorfor stoppe cyklus efter én iteration? I Schiphol-lufthavnen ved Amsterdam genindvinder da faktisk også man papirservietter. Her er det opslag, man kan læse på Schiphols toiletter.

schiphol

Hvorfor kan man ikke lave et tilsvarende initiativ i Danmark? Dette må kunne spare en del resurser og også kunne skabe arbejdspladser.

Flattr this!

Dig og dit sølvpapir

folie

I dag købte jeg en rulle aluminiumsfolie. Det er længe siden jeg sidst har købt den slags, men i en butik i Aalborg fandt jeg aluminiumsfolie der er fremstillet af rent genbrugsaluminium. Mine største anker mod aluminiumsfolie er at folien sviner som affald i naturen og, hvad der er endnu vigtigere, at aluminiumsfolie er et meget miljøbelastende gode. En rulle på 20 meter indeholder 173 gram aluminium, og dette metal er meget energikrævende at udvinde. Udvindingen af aluminium kræver bauxit, der først og fremmest findes i troperne og subtroperne og derfor skal transporteres over lange afstande. Selve produktionen af rent aluminium kræver ganske megen energi, og i særdeleshed elektricitet.

Jeg har ikke planer om at begynde at bruge mere aluminiumsfolie end før – jeg har stort set vænnet mig af det. Men det er godt at opdage at aluminiumsfolie af genbrugsaluminium faktisk findes og er til at få fat i.  Kunne dette ikke være endnu en niche for dansk produktion? Og kunne man ikke indføre en måde at begunstige denne slags produkter på så produkter med stort indhold af genbrugte materialer var ekstra billige?

(Og nej, jeg har ingen planer om at folde mig en sølvpapirshat.)

Flattr this!

Egholm – igen

egholm
En solnedgang ved Egholm.

Jeg skriver normalt ikke en hel masse om kampen mod Egholm-motorvejen her, for den kan man læse om andre steder.  Men i dag vil jeg gøre en undtagelse. Den 9. april er der møde i Folketingets transportudvalg, og her har “Komiteen for en 3. Limfjordsforbindelse” fået foretræde for udvalg. Komiteen er bestemt ikke nogen græsrodsbevægelse; den rummer bl.a. regionsrådsformanden, borgmestre og direktører og flere af Region Nordjyllands ansatte arbejder for komiteen som del af deres job. Heroverfor står alle os, der bare er motorvejsmodstandere hver især.

Lige nu er der kun truffet beslutning om hvor en motorvej skal gå; der er ingen anlægslov, der siger at motorvejen skal anlægges. Men selvfølgelig vil “Komiteen for en 3. Limfjordsforbindelse” udføre en stor omgang lobbyarbejde for at få dette gennemtrumfet. Lige nu gælder det i særdeleshed om at være på vagt!

Jeg har derfor igen lavet en underskriftsindsamling for at samle denne folkelige protest; formålet er denne gang at gøre opmærksom på de gode argumenter imod en Egholm-motorvej så Folketingets transportudvalg ikke anbefaler at der bliver lavet en anlægslov. Besøg underskriftsindsamlingen på http://www.skrivunder.net/ingenanlaegslov og skriv under. Jeg afleverer underskrifterne til Folketingets transportudvalg, så de har dem til mødets start.

Flattr this!

De brusende biler

Jeg er som bekendt bestyrelsesmedlem i Fremtidens Aalborg, der kæmper mod Egholm-motorvejen, og i dag havde vi arrangeret en bustur for viderekomne. Målet var at give borgere og beslutningstagere et indblik i de støjgener, en Egholm-motorvej vil give os. Der er nemlig allerede motorveje omkring Aalborg, der er lige så trafikerede som en Egholm-motorvej ville kunne blive det.

Fra byrådet var ud over Jens Toft-Nielsen (Jens er også med i bestyrelsen for Fremtidens Aalborg) Lasse Olsen og Per Clausen med – og Pers hustru Susanne Flydtkjær, der sidder i regionsrådet. Daniel Nyboe Andersen havde også meldt sig til, men desværre kom han ikke med på grund af en blanding af problemer med kommunikation og forsinkelser hos NT. (Bedre held næste gang.) Anja Lundtoft Thomsen havde også villet være med, men var desværre blevet syg. Og så var de fleste andre medlemmer af Fremtidens Aalborgs bestyrelse også med.

En helt central deltager på turen var Sven Hvid Nielsen, der er pensioneret lektor fra Institut for mekanik og produktion. Han ved en hel del om hvordan støj kan påvirke mennesker, og under hele turen forklarede han os om dette på sin på én gang rolige og stilfærdigt indignerede facon.

Jeg dukkede op på Aalborg Vestby station i god tid og opdagede at Sven stod oppe på perronen. Vi brugte lidt tid på at tale om ruten, vi skulle ud på. Hvorfor stod han dog oppe på perronen?  Som Sven forklarede mig, var han simpelthen nysgerrig – han havde aldrig taget toget derfra! Kl. 11.00 var vi klar til at køre; 11.15 samlede vi flere deltagere op i Hasseris Bymidte og herefter gik turen ud til Hasseris Enge, hvor Egholm-motorvejens linjeføring er. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at hvis Egholm-motorvejen i stedet havde heddet Hasseris-motorvejen, kunne der måske have været skabt et større engagement. Mange borgere i Hasseris har ikke vidst (eller har forståeligt nok helst ville glemme) at de ville komme til at bo så tæt på en motorvej!

Efter Hasseris Enge gik turen til Dall Villaby, hvor Sven bor. Sven og hans hustru har en stor og flot have, men den ligger kun 300 meter fra motorvejen. Støjen i Svens have er ikke øredøvende, men den er konstant og enerverende, fordi den er så fuldstændig ustruktureret og uforudsigelig. Til sammenligning: En solid omgang dødsmetal-koncert i et lille lokale larmer også, men dødsmetal er hverken ustruktureret eller uforudsigelig. Lyden af havets brusen er ustruktureret, men til gengæld helt forudsigelig.

På denne tidlige forårsdag ude på landet havde jeg ansats til en hovedpine efter 10 minutter med lyden af de brusende biler, og jeg var bestemt ikke den eneste, der havde det på den måde. Et dB-meter viste 72 dB i Svens have. På den anden side af motorvejen målte jeg støjen til 88 dB. Det svarer til lydniveauet, hvis man står ved en boremaskine eller en plæneklipper (og da bør man bruge høreværn!).

Bagefter kunne vi omsider komme ud på motorvejen selv (nogle gange er det som om motorvejstilhængere ser dette som et mål i sig selv!). Herfra gik turen gennem Limfjordstunnelen og ud til Hjørringvej, hvor vi gjorde vores andet stop. Også her var motorvejsstøjen truende og diffus.

Til sidst var det ren afslapning at slutte af på Café Ulla Terkelsen, tæt på hvor busturen var startet tre timer tidligere.

Ud at køre med Fremtidens Aalborg har givet os alle – også os, der er rutinerede motorvejsmodstandere – et nyt indblik i det aspekt af motorvejenes miljøbelastning, der hedder støj. Denne bustur for viderekomne var en vigtig oplevelse for os og oplagt at gentage, når der en dag bliver udskrevet folketingsvalg, og med folketingskandidaterne som vores gæster.

Flattr this!

Svøbt ind i plastic

earthrise-over-plastic

Og nu til noget helt andet. I sommeren 2012 skrev jeg selv et indlæg om hvor indarbejdet brugen af plastic er blevet i vore dages forbrugssamfund.

Da jeg var til et kursus om Horizon 2020-ansøgninger, fik vi som en case at skulle lave en problemformulering til et Horizon 2020-opslag om oplysningsarbejde om havmiljø. Her kom vi hurtigt til at tale om plasticforureningen af verdenshavene. Det er efterhånden veldokumenteret (men ikke særlig omtalt) at der er store plasticsupper derude, og især i Stillehavet er det galt fat.

http://www.kun-glorien-gnaver-lidt.dk er en blog, der følger den københavnske miljøaktivist Sabine Behrmanns forsøg på en “plasticfaste”. Hun forsøger netop nu helt at undgå at købe varer, der er emballeret i plastic. Det er en spændende og vigtig øvelse, der viser hvor svært det er at undgå plastic i vore dages forbrugssamfund. Sabine Behrmann ved som alle andre at en permanent “plasticfaste” er tæt på umulig i dagens Danmark (og mange andre steder i verden).

Jeg aner desværre ikke selv hvordan jeg skal gøre for at få plasticforbruget væk. Selv de økologiske madvarer er svøbt ind i plastic. Min egen tilværelse er som mange andres udartet til et stort kompromis mellem på den ene side ideer om hvordan man bør gøre for at passe på miljøet og på den anden et forsøg på at kunne leve i verden, som den er lige nu. Det burde ikke være så svært, og en række fælles samfundsinitiativer ville kunne hjælpe os.

Især er det interessant at der er pant på bestemte slags plastic, nemlig plasticflasker til bestemte slags drikkevarer. Panten sikrer at plasticflaskerne bliver genanvendt på forsvarlig vis og at industrien ikke indfører ufornuftig emballage i disse sammenhænge. En tilsvarende pant findes på bestemte slags dåser til drikkevarer – så der er også en form for metalpant. Hvorfor kan man ikke udvide disse pantordninger til alle former for plastic og metal og anvende de metoder til automatisk affaldssortering, som Miljøstyrelsen allerede kender til? Selvfølgelig skulle en sådan pantordning værdisætte panten på en anden måde end nu – en mulighed var værdisættelse pr. vægt og pr. plastictype. Jeg kender ikke svaret, men jeg håber ikke at mit spørgsmål er naivt.

Flattr this!

Reagan og Egholm

reagan

Jeg har for ganske nylig læst bogen Få personlig indflydelse af Morten Sehested Münster. Der er en del af den slags bøger derude, og de er et sted i grænselandet mellem psykologi og retorik. Morten Sehested Münsters vigtigste budskab er at forskningen viser at det i en kommunikation mellem mennesker i langt højere grad handler om relationerne mellem parterne i kommunikationen end om de rationelle argumenters styrke. Netop dét har jeg og mange andre en tilbøjelighed til ikke at kunne (eller ville?) erkende. I videnskabelig praksis fokuserer vi – og det gælder vel i alle akademiske discipliner – meget på det gode, rationelle argument. Men der er en masse situationer hvor vi gerne vil påvirke andre menneskers adfærd og holdninger, og så er de rationelle argumenters styrke begrænset.

Vi kender det alle fra familiens skød (hvem tænkte her på ægteskab og børneopdragelse?) og fra politik. I vores kampagnearbejde mod Egholm-motorvejen har vi nogle gange (faktisk ikke helt sjældent) siddet med en fornemmelse at vi selv med de bedste argumenter ikke kan trænge igennem til beslutningstagerne. Politikerne gentager blot de samme remser som altid. Og jeg kender situationen fra forgæves forsøg på at få studerende til at interessere sig for mine projektforslag.

En vigtig pointe er at en af de store udfordringer er det, man kalder kognitiv dissonans – det at skulle leve med en modstrid. Undersøgelser viser nemlig at de allerfleste mennesker ikke bliver  ikke overbevist af modargumenter; de trækker sig bare tilbage til deres vante holdninger. Jeg kender det fra mig selv: Selv ikke en timelang prædiken fra motorvejstilhængere vil kunne få mig til at blive tilhænger af Egholm-motorvejen. Men så er det også svært at forestille sig at motorvejstilhængerne vil blive overbevist af mine argumenter.

Men hvad gør vi så? For det lykkes jo at flytte folks holdninger i politik; partiers popularitet kommer og går, folkestemninger ændrer sig.

Og her er så en anden vigtig pointe i Få personlig indflydelse, nemlig at overbevisende argumentation i høj grad handler om at fortælle en historie. Historien er nemlig en meget mere effektiv måde at formidle på end selv det mest velstrukturerede argument vil være. Historien giver os en måde at strukturere vores påstande på, som gør dem nemmere at forstå. Og historien kan ved at fortælle om personer være med til at skabe relationer mellem de parter, der kommunikerer.

En tredie pointe er at man skal argumentere enkelt. For mange komplicerede argumenter, uanset hvor gode de er, ender blot med at forvirre de fleste.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Ronald Reagan, der bestemt ikke er en amerikansk politiker, jeg satte højt. Men der er forbløffende mange amerikanere, der beundrede manden og hans højreorienterede og irrationelle politik. Også herhjemme har Reagan stadig en del beundrere. Det, Reagan gjorde meget overbevisende, var at fortælle enkle historier (de var måske ikke altid sandfærdige, men det så man stort på) og det havde han lært i sin filmkarriere. Herhjemme havde Villy Søvndal, da han var populær, en lidt tilsvarende retorisk kvalitet som mange en overgang holdt af.

Nogen ambitioner om at handle på tilsvarende vis har jeg bestemt ikke. Og jeg tror stadig på vigtigheden af det gode argument, ikke på rendyrket populisme. Men selv det tykkeste argumentkatalog er ikke nok i sig selv. Vi skal finde en god og enkel historie at fortælle om hvorfor Egholm-motorvejen er forkert. For det er den motorvej jo.

Flattr this!