Ingen motorvej over Egholm!

Udsigten fra Egholm en smuk Sankthansaften. Foto: Mig.

Nu har regeringen og Dansk Folkeparti lavet en såkaldt infrastrukturaftale, der i tidens ånd hedder Aftale om et sammenhængende Danmark. I aftalen figurerer også en motorvej over Egholm. I aftalen figurerer også en motorvej over Egholm. Transportminister Ole Birk Olesen siger

Vi vil have mindre transporttid. Med infrastrukturplanen kan vi sørge for, at det går hurtigere at transportere sig fra A til B, hvad enten man benytter sig af tog, bus eller bil…

Det er selvfølgelig ikke et tilfælde, at aftalen kommer netop nu, få måneder før et folketingsvalg, og det er heller ikke overraskende at se formuleringen om valgfrihed – det er den formulering om valgfrihed, borgerlige partier altid påkalder sig som argument for at kollektiv trafik ikke skal opprioriteres. Det interessante her er følgende passus i aftalen:

Da nærværende aftale udgør en samlet plan for alle statslige infrastrukturinvesteringer frem mod 2030, indebærer aftalen således også, at Dansk Folkeparti opsiger forliget om Togfonden DK, samt forliget om Bedre og Billigere Kollektiv Trafik ved det kommende folketingsvalg, jf. sædvanlig forligsskik. De takstnedsættelser fra puljen til takstnedsættelser, som allerede er aftalt af forligskredsen bag aftale om Bedre og Billigere, vil fortsat gælde fremadrettet. Udisponerede midler i forligskredsen betragtes hermed som udmøntet. Midlerne i pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik, som også er afsat af forligskredsen bag aftale om Bedre og Billigere, er med til at sikre finansiering til en ny pulje til cykel-projekter i hele landet og vedligehold og fornyelse af jernbanen.

Andre partier, der måtte ønske at tilslutte sig aftalen, skal opsige forliget om Togfonden DK samt forliget om Bedre og Billigere Kollektiv ved det kommende folketingsvalg.

Dette betyder nemlig, at aftalen har nogle overraskende bindinger, og især da at den nuværende regering kan fortsætte efter valget. Socialdemokraterne er desværre også opsat på at få lavet en Egholm-motorvej, men det er ikke klart for mig, om de vil lave en særskilt lov om den, hvis det bliver dem, der skal danne regering. De har næppe lyst til at opsige de aftaler, der er nævnt ovenfor – dem var de nemlig selv med til at lave.

Der vigtige er selvfølgelig at blive ved med at kæmpe mod Egholm-motorvejen og i det hele taget mod alle de motorvejsdrømme, der stadig lurer. Ét er den ødelæggelsens vederstyggelighed, som en Egholm-motorvej vil være. Et andet er, at det overhovedet ikke er klart for mig eller for mange andre, hvordan man skulle kunne opnå målene fra Paris-aftalen, hvis man bliver ved med at satse på biltrafik.

Lindholm og Egholm – og dyrene

Der er som bekendt planer om at indrette et udrejsecenter for udvisningsdømte udenlandske statsborgere på øen Lindholm i Stege Bugt. Det kommer kun til at koste 759 millioner kroner. Men dele af øen er underlagt særlig beskyttelse, fordi nogle beskyttede dyrearter yngler her. Og derfor kan man bare ikke omlægge brugen af øen på den måde, som regeringen har tændt sig. Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening udtaler til Berlingske at

Havternen og klyden er helt afhængige af, at dele af øen vil blive spærret af i yngletiden, så der ikke er færdsel. De har sammen med andre arter haft nogle solide bestande på øen. Men havternen er gået temmelig meget tilbage på verdensplan, så den har god brug for ynglelokaliteter som Lindholm…

(fra Berlingske 26. december 2018)

Jeg bemærker selvfølgelig her, at den lysbugede knortegås trækker fra yngleområderne i Nordgrønland og Svalbard til Danmark for at overvintre. Mere end halvdelen af bestanden kommer til i Danmark om efteråret, hvorefter antallet stiger hen til foråret. Da findes hele bestanden faktisk i Danmark, og et særligt stort antal findes på en anden dansk ø, som politikere vil lave om på – nemlig Egholm, hvor nogle vil have anlagt en motorvej. Også strandtudsen, der som alle andre padder i Danmark er fredet, findes på Egholm. Motorvejen vil kun koste omkring 9 milliarder kroner.

Sammen mod motorvejen

Rådmand Lasse Olsen var med til vores protest.

Her til morgen holdt en gruppe politikere – nordjyske borgmestre, regionsrådsformand Ulla Astman, nordjyske folketingsmedlemmer og Regionalt Industri Politisk Udvalg (RIPU) – møde i Aalborg kommunes By- og Landskabsforvaltnings bygning på Stigsborg Brygge i Nørresundby. Dette lukkede møde handlede om arbejdet for en motorvej over Egholm, også kendt som “den 3. Limfjordsforbindelse”. 

En bredt sammensat aktionsgruppe havde planlagt en demonstration i den anledning. Mange vil vide, at jeg er aktiv modstander af en motorvej over Egholm, så jeg dukkede selvfølgelig også op for deltage i den planlagte til politikerne. Rådmand Lasse Olsen, der har kontor på Stigsborg Brygge, var også med.

Efter den 30 minutter lange flashmob inviterede Lasse os indenfor til kaffe, te og hjemmebagte boller. Ikke længe efter fik vi uventet selskab af Peder Hvelplund fra Enhedslisten og Susanne Zimmer fra Alternativet. De var med til morgenmødet, men der gik ikke ret lang tid, før de andre politikere bad dem om at gå. De to partier er nemlig modstandere af motorvejen.

Det var en underlig oplevelse, der bekræftede billedet af en uskøn rævekage bagt af præcis de samme mennesker, som i 2015 lavede et demonstrativt “første spadestik” på Egholm. Det spadestik løb hurtigt ud i sandet, og står det til mig og mange andre, skal det blive ved på den måde. I en nutid, hvor klimaforandringerne er en særdeles virkelig udfordring, er det trist at se, at der stadig er nogen, der vil løse fremtidens problemer med fortidens tekniske fix.

Det var samtidig godt at møde så mange andre motorvejsmodstandere, en bredt sammensat skare af unge og gamle, og morgenens demonstration markerede et nyt skridt i kampen mod en motorvej over Egholm.

Motorvej ad bagdøren?

Nu dukker sagen om Egholmmotorvejen desværre op igen, og denne gang er det virkelig alvor.

Byrådet i Aalborg kommune har lavet en aftale, der vil binde de fremtidige kommunale budgetter over kommende valgperioder. Der skal reserveres hele 600 millioner kroner til en 3. Limfjordsforbindelse. Aftalen er demokratisk betænkelig. Ikke bare er aftalen indgået af et flertal i byrådet uden en grundig offentlig debat, men den vil også binde de fremtidige budgetter i Aalborg kommune i hidtil uset grad. Det store beløb på 600 millioner kunne bruges anderledes – til bedre normeringer i daginstitutionerne, til ældrepleje, til folkeskolen og til natur og miljø. I en situation, hvor Aalborg kommune lukker biblioteker og skoler, er det underligt at prioritere 600 millioner på en 3. Limfjordsforbindelse. Borgmester Thomas Kastrup-Larsen har tidligere udtalt, at det var en statslig opgave at finansiere en 3. Limfjordsforbindelse, men denne holdning er nu pludselig ændret.

Efter en tørkeplaget sommer, hvor truslen fra de menneskeskabte klimaforandringer står tydeligere end nogensinde før, er det derudover uvist, hvorfor det skulle være en god idé at bruge et meget stort beløb netop på at fremme biltrafikken og dermed CO2-udledningerne yderligere.

Foreningen Fremtidens Aalborg har derfor lavet en underskriftsindsamling, hvor man på det kraftigste opfordrer Aalborg kommunes byråd til at afholde en folkeafstemning om denne aftale og dermed sikre en anstændig demokratisk proces om beslutninger, der er så væsentlige for fremtiden for Aalborg og for vores natur og miljø.

Støt denne opfordring ved at skrive under. Linket er her.

Popsang på motorvejen

I dag kan jeg læse, at Transport-, Bygnings- og Boligministeret er kommet med tal, der skulle vise, at bilister vil kunne spare “millioner af timers ophold i bilen” hvis bare der bliver bygget nye motorveje. Både Venstre og Socialdemokraterne er begejstrede. Og der luftes igen planer om at bygge en Hærværksmotorvej og en Egholmmotorvej.

Et af de argumenter, som hele tiden bliver brugt for at have flere og bredere motorveje er, at det vil gøre det muligt for trafikanterne at komme hurtigere frem og skabe et bedre og mere effektivt samfund.

Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne siger

Vi bør se på, om tidsfaktoren kan spille en større rolle i de trafikmodeller, vi bruger til at fortælle os, hvilke projekter der giver størst samfundsmæssig gevinst. Tid er penge – og der er også en masse velfærd forbundet med at bruge mindre tid i en bil, hvor kortere tid mellem hjem og arbejde betyder rigtig meget for den enkelte…

og Kristian Pihl Lorenzen siger

Den enorme tidsbesparelse ved at bygge en Hærvejsmotorvej viser, at vi her virkelig vil få smæk for skillingen. Og tid er penge, men tid er også en livstidsbesparelse. Derfor er vi nødt til at finde en stor pose penge frem mod 2030, så vi kan få gjort noget ved alle de hængepartier, vi har på trafikområdet

Men hvad er tidsbesparelsen egentlig? Det hævdes at de 110.000 trafikanter som krydser Limfjorden samlet ville kunne spare 1.730.000 timer på årsbasis,  eller 4.739 timer hver eneste dag, hvis Egholmsmotorvejen blev bygget. Det lyder da også imponerende! Men virkeligheden er langt mere beskeden.

4739 timer pr. dag er 17.060.400 sekunder, og det er 155 sekunder pr. trafikant, dvs. i gennemsnit 2 minutter og 35 sekunder pr. trafikant. Det er lidt kortere end den optimale længde af en popsang, der skal være et hit. (Det perfekte hit skal vare 2 minutter og 42 sekunder.)

Sankt Hans 2018 på Egholm

Det er underligt at tænke på at dagene igen bliver kortere. Men lige nu er nætterne stadig lyse, og efter en kølig uge bliver vejret igen pænere.

Endnu en gang fejrede min hustru og jeg sankthansaften på Egholm. Det er noget helt særligt ved at være herude på øen mellem Aalborg og Nørresundby, en fredelig grøn plet midt i det hele.

Som altid, når jeg er her, tænker jeg uvilkårligt på planerne om en motorvej hen over Egholm, forrykte som de er.  Her til aften mødte jeg endnu engang mange af dem, jeg siden 2014 har lært at kende i vores kamp mod motorvejen.

Tilfældet ville at jeg også på denne aften mødte min gamle studiekammerat og tidligere kollega Lars Bækgaard, der fejrede 40-års studenterjubilæum med sin gamle årgang fra Nørresundby Gymnasium på Restaurant Kronborg på Egholm. Også dét var et godt gensyn.

Et nyt Egholm

Foto: Peter Leth.

Midt i alle de andre udspil, på vej til den truende storkonflikt, vil regeringen pludselig have en motorvej over Kattegat.

– Tidligere tænkte man at en Kattegatforbindelse, aldrig kunne lade sig gøre. Men det at vi har kigget på, om en ren vejforbindelse kan lade sig gøre, giver nu det her et ordentlig skud realisme, som vi ikke har haft tidligere…

siger Ole Birk Olesen.

Og endnu engang er der tale om dyre motorvejsdrømme, der vil gå ud over en ø. Denne gang er det så Samsø.

Hvordan planerne om denne overflødige motorvej vil påvirke planerne om den overflødige motorvej over Egholm, ved ingen endnu. Men i begge tilfælde skal de motorvejsdrømme, der går ud over en dansk ø, finansieres ved brugerbetaling. Om kun 32 år, er de 58 milliarder betalt tilbage, hævder regeringen.

Men sådan er det ikke.

En forudsætning er at mange bilister så vil fravælge Storebæltsforbindelsen. Men sidste år indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om at sænke taksten på Storebæltsforbindelsen med i alt 25 procent fra 2023, og hermed bliver motorvejen over Storebælt pludselig mere attraktiv.

Motorvejsdrømmene er ikke gratis, ikke for staten, og bestemt heller ikke for miljøet. Det gør Danmarks Naturfredningsforening da også opmærksom på.

Lastbilernes veje er uransagelige

En stor del af trafikken på de danske motorveje skyldes lastbiler, og en stor del af varetransporten skyldes lastbiler. Der er ganske vist færre lastbiler på de danske veje i 2014 end i 2008, men antallet af ton-kilometer (dvs. den samlede masse mål i ton multipliceret med det samlede antal kørte kilometer) er vokset.  66 procent af alle varer, der transporteres rundt i Danmark, transporteres i lastbil. 

Samtidig er det langt sværere at reducere CO2-udslippet for lastbiltrafikken end for persontrafikken; der findes ikke elektrisk drevne lastbiler til langdistancekørsel.

Man kunne da også godt forestille sig andre måder at transportere gods på over de lange strækninger end ad motorveje; det har altid slået mig som underligt, at man vil fragte gods mellem havnebyer (eller stationsbyer) i lastbil.

Alligevel er politikernes typiske argument for udbygning af motorvejsnettet, at det er persontrafikken, der skulle have problemer. Når det gælder Egholm-motorvejen, taler FDM om “bilisterne” og  “Komiteen for en 3. Limfjordsforbindelse” taler om “trafikanter” og “rejsende”.  Det er ikke underligt, at fortalerne agerer på denne måde – de skal have vælgeropbakning først og fremmest, og de mange personbilejere tæller mest her.

Men det er lastbilerne, der tæller. Hvis man nedbragte lastbiltrafikken på motorvejene og i stedet transporterede gods med mere CO2-venlige transportmidler (som f.eks. el-drevne tog – og elektriske godstog findes!), ville det tjene to formål: Bedre plads til personbilerne og lavere CO2-udslip.

Sankthansaften på Egholm 2017

I år kom jeg igen til sankthansaften på Egholm, og denne gang var min hustru også med. Sankthansaften på Egholm er en god tradition, og arrangementet er forbilledligt godt organiseret. En anden god tradition er blevet dén at finde en taler, der er modstander af planerne om en motorvej over øen. I år var det Daniel Nyboe Andersen fra byrådet, der havde fået æren. Desværre er der også en tradition for at vejret skal være tvivlsomt på denne aften, og det regnede og blæste som på en halvdårlig efterårsdag. Alligevel var der pænt besøgt, og mange af deltagerne var kommet over fra fastlandet.

Henrik Mørch, der er formand for Egholms Venner og som jeg kender fra motorvejsmodstanderfællesinitiativet Fremtidens Aalborg, var omsider med i år som guitarist i folkemusikensemblet The Kæjlænders. Mange andre år har han været forhindret i selv at være med til sankthansaften på Egholm, fordi han skulle ud at spille. Men i aften fik vi ham at se og høre.

Og bålet? Det var stort og flot og varmede sådan som det skulle.

Der er i det hele taget mange gode grunde til at tage til sankthansaften på Egholm. Her til aften var det f.eks. tilfældet at hovedtaleren ved et andet sankthansbål i Aalborg, nemlig dét ovre i Hasseris, var en dagsaktuel person ved navn Inger Støjberg.

Tanker om affald

2016-03-27 15.24.35

Jeg fejrede påsken sammen med min hustru ved at tilbringe tid i det hus, vi nu flytter fra for en tid, med det formål at skille os af med brændbart affald. Uden for vores hus står der nu en enorm container netop til dét formål. Bagefter tog jeg ud på genbrugspladsen i Nørresundby for at aflevere batterier, sparepærer, diverse metalgenstande mm. – det sidste affald fra mit hus. Det er godt at man kan sortere affald, men mindre godt at det skal være så besværligt.

Blandt genbrugstingene var nogle gamle læsebriller; nogle har tilhørt min hustru, andre tilsyneladende min mor. Det er underligt at skulle stede dette minde om min mor til hvile på en genbrugsplads, men jeg ved ganske enkelt ikke hvordan ellers kan skille sig af med briller på en forsvarlig facon.

Nørresundbys nordlige industriområde, hvor genbrugsstationen ligger, har samme lidt trøstesløse atmosfære som alle andre industriområder i den (nå ja) industrialiserede verden. Gråvejret og småregnen gjorde også deres til at cementere dette indtryk. Da jeg kiggede ned ad grusvejen, der løber parallelt med området, og så over på Rørdal følte jeg mig i et glimt hensat i et sted i Østeuropa. Som barn troede jeg Rørdal hed sådan på grund af alle de store skorstene. I dag ved jeg, at det burde være sådan.

Sidst på eftermiddagen var det hele overstået, og min hustru og jeg kunne vende tilbage til vores midlertidige bolig. Solen var dukket frem igen, og vi kunne fra vinduet se ud over fjorden, over på den vestlie del af Egholm. Også dét er en typisk Aalborg-udsigt, men den er alt andet end trøstesløs.