Sankthansaften på Egholm 2017

I år kom jeg igen til sankthansaften på Egholm, og denne gang var min hustru også med. Sankthansaften på Egholm er en god tradition, og arrangementet er forbilledligt godt organiseret. En anden god tradition er blevet dén at finde en taler, der er modstander af planerne om en motorvej over øen. I år var det Daniel Nyboe Andersen fra byrådet, der havde fået æren. Desværre er der også en tradition for at vejret skal være tvivlsomt på denne aften, og det regnede og blæste som på en halvdårlig efterårsdag. Alligevel var der pænt besøgt, og mange af deltagerne var kommet over fra fastlandet.

Henrik Mørch, der er formand for Egholms Venner og som jeg kender fra motorvejsmodstanderfællesinitiativet Fremtidens Aalborg, var omsider med i år som guitarist i folkemusikensemblet The Kæjlænders. Mange andre år har han været forhindret i selv at være med til sankthansaften på Egholm, fordi han skulle ud at spille. Men i aften fik vi ham at se og høre.

Og bålet? Det var stort og flot og varmede sådan som det skulle.

Der er i det hele taget mange gode grunde til at tage til sankthansaften på Egholm. Her til aften var det f.eks. tilfældet at hovedtaleren ved et andet sankthansbål i Aalborg, nemlig dét ovre i Hasseris, var en dagsaktuel person ved navn Inger Støjberg.

Flattr this!

Tanker om affald

2016-03-27 15.24.35

Jeg fejrede påsken sammen med min hustru ved at tilbringe tid i det hus, vi nu flytter fra for en tid, med det formål at skille os af med brændbart affald. Uden for vores hus står der nu en enorm container netop til dét formål. Bagefter tog jeg ud på genbrugspladsen i Nørresundby for at aflevere batterier, sparepærer, diverse metalgenstande mm. – det sidste affald fra mit hus. Det er godt at man kan sortere affald, men mindre godt at det skal være så besværligt.

Blandt genbrugstingene var nogle gamle læsebriller; nogle har tilhørt min hustru, andre tilsyneladende min mor. Det er underligt at skulle stede dette minde om min mor til hvile på en genbrugsplads, men jeg ved ganske enkelt ikke hvordan ellers kan skille sig af med briller på en forsvarlig facon.

Nørresundbys nordlige industriområde, hvor genbrugsstationen ligger, har samme lidt trøstesløse atmosfære som alle andre industriområder i den (nå ja) industrialiserede verden. Gråvejret og småregnen gjorde også deres til at cementere dette indtryk. Da jeg kiggede ned ad grusvejen, der løber parallelt med området, og så over på Rørdal følte jeg mig i et glimt hensat i et sted i Østeuropa. Som barn troede jeg Rørdal hed sådan på grund af alle de store skorstene. I dag ved jeg, at det burde være sådan.

Sidst på eftermiddagen var det hele overstået, og min hustru og jeg kunne vende tilbage til vores midlertidige bolig. Solen var dukket frem igen, og vi kunne fra vinduet se ud over fjorden, over på den vestlie del af Egholm. Også dét er en typisk Aalborg-udsigt, men den er alt andet end trøstesløs.

Flattr this!

Sankthansaften på Egholm 2015

2015-06-23 20.35.38I disse dage er der gået et år siden Folketingets transportudvalg besluttede at en ny Limfjordsforbindelse skal være en motorvej gennem det vestlige Aalborg og hen over Egholm. Sidste år til sankthansaften på Egholm mødtes flere af os, der har arbejdet imod denne forbindelse – og det var vel egentlig den aften, kimen blev lagt til samarbejdet i Fremtidens Aalborg.

I aften var vi samlet igen på Egholm til endnu en hyggelig sankthansaften, og flere af os der var med sidste år var der igen. Louise Faber fra Fremtidens Aalborg og Borgerbevægelsen (et af initiativerne, der er med i Fremtidens Aalborg) holdt en rigtig vellykket båltale.

Bagefter var der bål og øl og god tid til at nyde den smukke ø-stemning, inden min hustru og jeg tog færgen tilbage og cyklede langs fjorden hjem på denne kølige, men smukke midsommeraften. Der er noget helt særligt ved den danske sommer, hvor solen ikke er gået ned selv om klokken er halv ti om aftenen.

Men de ubehagelige motorvejsplaner sidder et sted i baghovedet. I den sammenhæng er det vigtigt at huske ét: Motorvejen er der ikke endnu. Hvad en kommende ny regering har i sinde, ved vi ikke – men vi bliver ved med at kæmpe.

Flattr this!

Det sidste spadestik

2015-06-16 10.17.42 2015-06-16 10.18.17 2015-06-16 10.17.29 2015-06-16 09.48.53

I dag havde fire fremtrædende folketingskandidater fra Socialdemokraterne og Venstre bestemt sig for at grave “det første spadestik” til Egholmmotorvejen på stranden på Egholm, flankeret af bl.a. trofaste partivenner fra Venstre.

Den slags pjat skal man ikke kunne gøre ubemærket, så Bente Toft-Nielsen og jeg selv var der fra Fremtidens Aalborg sammen med Marie Hagstrup fra Danmarks Naturfredningsforenings Ungdom for at vente på dem. Det var en smuk, lidt kølig juniformiddag – helt tyst. Svalerne fløj rundt om os og ovre i skoven kunne vi høre først én, så en anden gøg kukke.

Da færgen til Egholm ankom kl. 10, var den selvbestaltede delegation med. De fire hilste indøvet pænt på os og vi fik den samme glatte fortælling som altid. Jamen, det var de da kede af. Men sådan var demokratiet, og det skal man respektere. Og det er det bedste for Nordjylland. Og det kan da godt være at der ikke er et flertal i befolkningen, men det er der i partierne. Og der har været VVM-redegørelser. Og er der egentlig noget i det der med CO2-reduktion der siger at der ikke skal bygges flere motorveje? osv. osv. osv. osv. (Er det også en dialog, når politikerne ikke vil lytte?)

Der var en kameramand til stede, og Bente, Marie og jeg blev interviewet. Vi lovede alle at dække hullet til igen.

Da de fire spader havde gravet, blev der tid til endnu et interview. De fire fremtrædende folketingskandidater dækkede derefter selv hullet til. Momentant kunne de godt se at den slags må man alligevel ikke gøre, men så blev de sig selv igen.

På vej væk fra gerningsstedet talte Marie med en af de fire fremtrædende folketingskandidater (jeg tror nok han hed Preben), og han svarede lidt på samme måde som nogle forældre taler til deres børns kvikke klassekammerater. Marie nævnte at der er flere truede dyrearter på Egholm, bl.a. strandtudsen, og at man ikke bare sådan kan flytte dem. “Men det kan jo godt være at der ryger en lille tudse med – skal det virkelig stå i vejen for det her?” spurgte folketingskandidaten. Det var vist ment som et spørgsmål, man burde svare nej til.

Flattr this!

Egholm – igen

egholm
En solnedgang ved Egholm.

Jeg skriver normalt ikke en hel masse om kampen mod Egholm-motorvejen her, for den kan man læse om andre steder.  Men i dag vil jeg gøre en undtagelse. Den 9. april er der møde i Folketingets transportudvalg, og her har “Komiteen for en 3. Limfjordsforbindelse” fået foretræde for udvalg. Komiteen er bestemt ikke nogen græsrodsbevægelse; den rummer bl.a. regionsrådsformanden, borgmestre og direktører og flere af Region Nordjyllands ansatte arbejder for komiteen som del af deres job. Heroverfor står alle os, der bare er motorvejsmodstandere hver især.

Lige nu er der kun truffet beslutning om hvor en motorvej skal gå; der er ingen anlægslov, der siger at motorvejen skal anlægges. Men selvfølgelig vil “Komiteen for en 3. Limfjordsforbindelse” udføre en stor omgang lobbyarbejde for at få dette gennemtrumfet. Lige nu gælder det i særdeleshed om at være på vagt!

Jeg har derfor igen lavet en underskriftsindsamling for at samle denne folkelige protest; formålet er denne gang at gøre opmærksom på de gode argumenter imod en Egholm-motorvej så Folketingets transportudvalg ikke anbefaler at der bliver lavet en anlægslov. Besøg underskriftsindsamlingen på http://www.skrivunder.net/ingenanlaegslov og skriv under. Jeg afleverer underskrifterne til Folketingets transportudvalg, så de har dem til mødets start.

Flattr this!

De brusende biler

Jeg er som bekendt bestyrelsesmedlem i Fremtidens Aalborg, der kæmper mod Egholm-motorvejen, og i dag havde vi arrangeret en bustur for viderekomne. Målet var at give borgere og beslutningstagere et indblik i de støjgener, en Egholm-motorvej vil give os. Der er nemlig allerede motorveje omkring Aalborg, der er lige så trafikerede som en Egholm-motorvej ville kunne blive det.

Fra byrådet var ud over Jens Toft-Nielsen (Jens er også med i bestyrelsen for Fremtidens Aalborg) Lasse Olsen og Per Clausen med – og Pers hustru Susanne Flydtkjær, der sidder i regionsrådet. Daniel Nyboe Andersen havde også meldt sig til, men desværre kom han ikke med på grund af en blanding af problemer med kommunikation og forsinkelser hos NT. (Bedre held næste gang.) Anja Lundtoft Thomsen havde også villet være med, men var desværre blevet syg. Og så var de fleste andre medlemmer af Fremtidens Aalborgs bestyrelse også med.

En helt central deltager på turen var Sven Hvid Nielsen, der er pensioneret lektor fra Institut for mekanik og produktion. Han ved en hel del om hvordan støj kan påvirke mennesker, og under hele turen forklarede han os om dette på sin på én gang rolige og stilfærdigt indignerede facon.

Jeg dukkede op på Aalborg Vestby station i god tid og opdagede at Sven stod oppe på perronen. Vi brugte lidt tid på at tale om ruten, vi skulle ud på. Hvorfor stod han dog oppe på perronen?  Som Sven forklarede mig, var han simpelthen nysgerrig – han havde aldrig taget toget derfra! Kl. 11.00 var vi klar til at køre; 11.15 samlede vi flere deltagere op i Hasseris Bymidte og herefter gik turen ud til Hasseris Enge, hvor Egholm-motorvejens linjeføring er. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at hvis Egholm-motorvejen i stedet havde heddet Hasseris-motorvejen, kunne der måske have været skabt et større engagement. Mange borgere i Hasseris har ikke vidst (eller har forståeligt nok helst ville glemme) at de ville komme til at bo så tæt på en motorvej!

Efter Hasseris Enge gik turen til Dall Villaby, hvor Sven bor. Sven og hans hustru har en stor og flot have, men den ligger kun 300 meter fra motorvejen. Støjen i Svens have er ikke øredøvende, men den er konstant og enerverende, fordi den er så fuldstændig ustruktureret og uforudsigelig. Til sammenligning: En solid omgang dødsmetal-koncert i et lille lokale larmer også, men dødsmetal er hverken ustruktureret eller uforudsigelig. Lyden af havets brusen er ustruktureret, men til gengæld helt forudsigelig.

På denne tidlige forårsdag ude på landet havde jeg ansats til en hovedpine efter 10 minutter med lyden af de brusende biler, og jeg var bestemt ikke den eneste, der havde det på den måde. Et dB-meter viste 72 dB i Svens have. På den anden side af motorvejen målte jeg støjen til 88 dB. Det svarer til lydniveauet, hvis man står ved en boremaskine eller en plæneklipper (og da bør man bruge høreværn!).

Bagefter kunne vi omsider komme ud på motorvejen selv (nogle gange er det som om motorvejstilhængere ser dette som et mål i sig selv!). Herfra gik turen gennem Limfjordstunnelen og ud til Hjørringvej, hvor vi gjorde vores andet stop. Også her var motorvejsstøjen truende og diffus.

Til sidst var det ren afslapning at slutte af på Café Ulla Terkelsen, tæt på hvor busturen var startet tre timer tidligere.

Ud at køre med Fremtidens Aalborg har givet os alle – også os, der er rutinerede motorvejsmodstandere – et nyt indblik i det aspekt af motorvejenes miljøbelastning, der hedder støj. Denne bustur for viderekomne var en vigtig oplevelse for os og oplagt at gentage, når der en dag bliver udskrevet folketingsvalg, og med folketingskandidaterne som vores gæster.

Flattr this!

Reagan og Egholm

reagan

Jeg har for ganske nylig læst bogen Få personlig indflydelse af Morten Sehested Münster. Der er en del af den slags bøger derude, og de er et sted i grænselandet mellem psykologi og retorik. Morten Sehested Münsters vigtigste budskab er at forskningen viser at det i en kommunikation mellem mennesker i langt højere grad handler om relationerne mellem parterne i kommunikationen end om de rationelle argumenters styrke. Netop dét har jeg og mange andre en tilbøjelighed til ikke at kunne (eller ville?) erkende. I videnskabelig praksis fokuserer vi – og det gælder vel i alle akademiske discipliner – meget på det gode, rationelle argument. Men der er en masse situationer hvor vi gerne vil påvirke andre menneskers adfærd og holdninger, og så er de rationelle argumenters styrke begrænset.

Vi kender det alle fra familiens skød (hvem tænkte her på ægteskab og børneopdragelse?) og fra politik. I vores kampagnearbejde mod Egholm-motorvejen har vi nogle gange (faktisk ikke helt sjældent) siddet med en fornemmelse at vi selv med de bedste argumenter ikke kan trænge igennem til beslutningstagerne. Politikerne gentager blot de samme remser som altid. Og jeg kender situationen fra forgæves forsøg på at få studerende til at interessere sig for mine projektforslag.

En vigtig pointe er at en af de store udfordringer er det, man kalder kognitiv dissonans – det at skulle leve med en modstrid. Undersøgelser viser nemlig at de allerfleste mennesker ikke bliver  ikke overbevist af modargumenter; de trækker sig bare tilbage til deres vante holdninger. Jeg kender det fra mig selv: Selv ikke en timelang prædiken fra motorvejstilhængere vil kunne få mig til at blive tilhænger af Egholm-motorvejen. Men så er det også svært at forestille sig at motorvejstilhængerne vil blive overbevist af mine argumenter.

Men hvad gør vi så? For det lykkes jo at flytte folks holdninger i politik; partiers popularitet kommer og går, folkestemninger ændrer sig.

Og her er så en anden vigtig pointe i Få personlig indflydelse, nemlig at overbevisende argumentation i høj grad handler om at fortælle en historie. Historien er nemlig en meget mere effektiv måde at formidle på end selv det mest velstrukturerede argument vil være. Historien giver os en måde at strukturere vores påstande på, som gør dem nemmere at forstå. Og historien kan ved at fortælle om personer være med til at skabe relationer mellem de parter, der kommunikerer.

En tredie pointe er at man skal argumentere enkelt. For mange komplicerede argumenter, uanset hvor gode de er, ender blot med at forvirre de fleste.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Ronald Reagan, der bestemt ikke er en amerikansk politiker, jeg satte højt. Men der er forbløffende mange amerikanere, der beundrede manden og hans højreorienterede og irrationelle politik. Også herhjemme har Reagan stadig en del beundrere. Det, Reagan gjorde meget overbevisende, var at fortælle enkle historier (de var måske ikke altid sandfærdige, men det så man stort på) og det havde han lært i sin filmkarriere. Herhjemme havde Villy Søvndal, da han var populær, en lidt tilsvarende retorisk kvalitet som mange en overgang holdt af.

Nogen ambitioner om at handle på tilsvarende vis har jeg bestemt ikke. Og jeg tror stadig på vigtigheden af det gode argument, ikke på rendyrket populisme. Men selv det tykkeste argumentkatalog er ikke nok i sig selv. Vi skal finde en god og enkel historie at fortælle om hvorfor Egholm-motorvejen er forkert. For det er den motorvej jo.

Flattr this!

Guldbryllup i Køge

guldbryllup

Jeg tog en feriedag for at tage til Køge for at være med til at fejre min moster Anna og onkel Peders guldbryllup. Desværre kunne min hustru ikke få fri. Det er lidt besværligt at komme til Køge med tog, og det lykkedes da også DSB at skabe en forsinkelse, der endte med at jeg kom en halv time for sent til festen.

Da jeg var ung, sagde familiefester mig ikke rigtig noget, men det har afgjort ændret sig. Det var godt at se familien igen og endnu engang fik vi snakket godt. Af en eller anden grund er det altid på Sjælland, jeg ender med at møde mine tre tanter fra Brønderslev. Det er mange år siden, jeg kunne tale med min mor om min barndom, og de eneste, der kan huske mig fra dengang, er den del af min mors familie, der var til festen i dag.

Der var også flere fra den jyske del af familien, der ville tale med mig om Egholm-motorvejen, og  heller ikke de havde noget pænt at sige om den. Min fætter Lars (der oprindelig er fra Køge, men nu er havnet i Østjylland, hvor hans kone stammer fra) sagde endda at hvis der kom en motorvej over Egholm, så var det slut med ham og Nordjylland. Så dét.

På vej hjem lykkedes det DSB at skabe endnu en solid forsinkelse. Og nej, det er ikke et argument for flere motorveje, men derimod for for bedre togtrafik.

Og så vil jeg da gerne benytte lejligheden til at invitere alle, der læser dette, med til mit eget guldbryllup, der efter planen finder sted i november 2057.

Flattr this!

Hjernekassen på besøg i Aalborg

hjernekassen-3
Producer Morten Remar varmer op.
hjernekassen-1
Kim og Winnie.
hjernekassen-4
Peter Lund Madsen forbereder sig mentalt.
hjernekassen-2
Kim bliver interviewet om danske independent-film.

I dag besøgte P1-programmet Hjernekassen Aalborg Universitet. I dette efterår besøger programmet og studievært Peter Lund Madsen nogle af de danske universiteter, og første udsendelse var på mit universitet, ja endda på Selma Lagerlöfs Vej 300, hvor Institut for datalogi holder til

Der var inviteret tre forskere til udsendelsen for at fortælle om deres fagområde, og jeg var en af dem. De to andre gæster var mine kolleger Winnie Jensen fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Kim Toft Hansen fra Institut for Kultur og Globale Studier.

Inden udsendelsen varmede først produceren Morten og siden Peter Lund Madsen selv publikum op. Peter fortalte en lille historie om neandertal-menneskets kranke skæbne. Neandertal-menneskene var kort og godt nutidsmennesket underlegne – de var procedurelle eksperter. Det lyder flot, men det betyder faktisk at de kun kunne udføre én ting ad gangen og ikke fandt på noget nyt.

Vi blev undervejs alle tre spurgt om hvilket rejsetips, vi ville give folk, der besøgte Aalborg. Jeg var på som den første og nævnte her selvfølgelig Egholm og lod en bemærkning falde om motorvejsplanerne. Bagefter fortalte jeg lidt om algoritmernes og computernes historie og om hvilke konsekvenser software-fejl kan have. Anekdoten om den dumme og kostbare fejl i Mars Climate Orbiter fik jeg fortalt endnu engang (sidst var det til science slam i København – nu må jeg til at forny mig!).

Det var også spændende for mig at høre om mine kollegers forskning. Kim fortalte om sin viden om danske independent-film og fik en passende kritisk bemærkning ind om regeringens dimensionsplaner for uddannelserne. Winnie fortalte om hvordan kunstige lemmer kan styres neuralt fra hjernen. Jeg havde taget mit hvide tekrus med for at kunne forklare forskellen på et tekrus og en computer. Der er i hvert fald én forskel, nemlig at en computer kan programmeres og altså er en procedurel ekspert. Det er et tekrus ikke engang. Senere, i interviewet med Winnie, blev mit tekrus faktisk også inddraget. Hvor mange tekrus kan egentlig prale af at have været i radioen på dén måde?

I kan høre hele udsendelsen på DRs websted.

 

Flattr this!

Nordjyske planer

Fotografi den 06-10-14 kl. 15.38I dag var jeg til debat for folketingsmedlemmer valgt i Nordjylland arrangeret af Nordjyske.

Egholm-motorvejen var da også den egentlige grund til at jeg deltog. Mange, der har besøgt min blog, ved at jeg er meget bekymret over planerne om en sådan motorvej og har været med til at stifte foreningen Fremtidens Aalborg, der samler modstanden mod Egholm-motorvejen.. Sammen med mig var da også flere andre fra foreningen.

Men også regeringens planer om totaldimensionering af de videregående uddannelser, studiefremdriftsreformen og den forkortede dagpengeperiode og de skærpede genoptjeningskrav er problemer, der bekymrer mig. Der er nok at spørge politikerne om.

Komiteen 3. Limfjordsforbindelse nu! havde lagt sit glittede materiale frem til uddeling – komiteen er bestemt ikke en græsrodsbevægelse, men et konsortium af regionsrådsmedlemmer, borgmestre og virksomhedsledere med alt hvad der er af private og skatteyderbetalte midler bag.

Mødet startede med en times plenumdebat, og herefter var der tre separate fora, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål.

I det forum, jeg havnede i, var der politikere fra regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti. I denne sammenhæng fik jeg stillet et spørgsmål om Egholm-motorvejen med fokus på miljøet. Det er interessant at der i kommunalt regi er klimastrategier, der skal tage hensyn til den stigende vandstand – og de strategier er i åbenlys modstrid med nogle af de lokale ambitioner om store anlægsprojekter; Aalborg kommune har specielt en klimastrategi, der siger at

Klimaændringerne skal tænkes ind i byplanlægningen, så der ikke planlægges ny byudvikling i oversvømmelsestruede områder, eller der skal indtænkes klimasikring i planlægningen. I eksisterende byområder lægger klimastrategien op til, hvor og hvordan, der skal sikres mod oversvømmelser fx forhøjede bygningskvoter for byggeri i lavtliggende områder.
Et af målene er, at der ikke byudvikles eller anlægges store vejanlæg i områder, der på sigt må opgives.

Dette harmonerer ikke særlig godt med planerne om Egholm-motorvejen – store dele af den planlagte linjeføring ligger mindre end 1 meter over havets overflade. Jeg spurgte om dette, og jeg fik et lidt underligt svar – det virkede til at dette kom bag på Rasmus Prehn, der prøvede at svare.

Også skifergas blev nævnt af en anden tilhører, men politikernes svar var bemærkelsesværdigt undvigende; formodentlig fordi det ikke var del af deres “ønskeseddel”. Men det lykkedes en politiker at sige at der var store problemer med udvinding af skifergas i USA men at der alligevel burde udvindes skifergas i Vendsyssel. For i Danmark ville der ikke være problemer med udvinding af skifergas, og skulle det alligevel være tilfældet, ville det selvfølgelig ikke blive til noget. Ingen så noget problem i konsekvenserne af yderligere udvinding af fossile brændstoffer, og i det hele taget fik jeg også en tydelig fornemmelse af at der hos politikerne fra regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti var en stiltiend enighed om at nedtone bekymringerne for miljøpåvirkningerne ved fracking.

Et andet spørgsmål, jeg stillede, gik på studiefremdriftsreformen. Den har givet os en masse administrativt bøvl på Aalborg Universitet, hvor vi skal få reformen til at leve sammen med strukturen af vores uddannelser – og så er det endda ikke hos os, der er de fleste eller længste overskridelser af normeret studietid. Tværtimod.

Her viste Rasmus Prehn en vis forståelse for vores situation, mens Karsten Lauritzen fra Danmarks populæreste parti blot konstaterede at der skulle være ens regler for alle.

I spørgsmålet om dagpengeret og optjeningsperiode var der intet, jeg ikke havde hørt mange gange før.

Bortset fra et par små sprækker i panseret i nogle enkelte svar, var mødet derfor på mange måder præcis den frustrerende øvelse i politikeres manglende lyst til at lytte og tilsvarende manglende lyst til at svare, som jeg (og mange andre) havde forventet.

Flattr this!