Popsang på motorvejen

I dag kan jeg læse, at Transport-, Bygnings- og Boligministeret er kommet med tal, der skulle vise, at bilister vil kunne spare “millioner af timers ophold i bilen” hvis bare der bliver bygget nye motorveje. Både Venstre og Socialdemokraterne er begejstrede. Og der luftes igen planer om at bygge en Hærværksmotorvej og en Egholmmotorvej.

Et af de argumenter, som hele tiden bliver brugt for at have flere og bredere motorveje er, at det vil gøre det muligt for trafikanterne at komme hurtigere frem og skabe et bedre og mere effektivt samfund.

Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne siger

Vi bør se på, om tidsfaktoren kan spille en større rolle i de trafikmodeller, vi bruger til at fortælle os, hvilke projekter der giver størst samfundsmæssig gevinst. Tid er penge – og der er også en masse velfærd forbundet med at bruge mindre tid i en bil, hvor kortere tid mellem hjem og arbejde betyder rigtig meget for den enkelte…

og Kristian Pihl Lorenzen siger

Den enorme tidsbesparelse ved at bygge en Hærvejsmotorvej viser, at vi her virkelig vil få smæk for skillingen. Og tid er penge, men tid er også en livstidsbesparelse. Derfor er vi nødt til at finde en stor pose penge frem mod 2030, så vi kan få gjort noget ved alle de hængepartier, vi har på trafikområdet

Men hvad er tidsbesparelsen egentlig? Det hævdes at de 110.000 trafikanter som krydser Limfjorden samlet ville kunne spare 1.730.000 timer på årsbasis,  eller 4.739 timer hver eneste dag, hvis Egholmsmotorvejen blev bygget. Det lyder da også imponerende! Men virkeligheden er langt mere beskeden.

4739 timer pr. dag er 17.060.400 sekunder, og det er 155 sekunder pr. trafikant, dvs. i gennemsnit 2 minutter og 35 sekunder pr. trafikant. Det er lidt kortere end den optimale længde af en popsang, der skal være et hit. (Det perfekte hit skal vare 2 minutter og 42 sekunder.)

Sankt Hans 2018 på Egholm

Det er underligt at tænke på at dagene igen bliver kortere. Men lige nu er nætterne stadig lyse, og efter en kølig uge bliver vejret igen pænere.

Endnu en gang fejrede min hustru og jeg sankthansaften på Egholm. Det er noget helt særligt ved at være herude på øen mellem Aalborg og Nørresundby, en fredelig grøn plet midt i det hele.

Som altid, når jeg er her, tænker jeg uvilkårligt på planerne om en motorvej hen over Egholm, forrykte som de er.  Her til aften mødte jeg endnu engang mange af dem, jeg siden 2014 har lært at kende i vores kamp mod motorvejen.

Tilfældet ville at jeg også på denne aften mødte min gamle studiekammerat og tidligere kollega Lars Bækgaard, der fejrede 40-års studenterjubilæum med sin gamle årgang fra Nørresundby Gymnasium på Restaurant Kronborg på Egholm. Også dét var et godt gensyn.

Et nyt Egholm

Foto: Peter Leth.

Midt i alle de andre udspil, på vej til den truende storkonflikt, vil regeringen pludselig have en motorvej over Kattegat.

– Tidligere tænkte man at en Kattegatforbindelse, aldrig kunne lade sig gøre. Men det at vi har kigget på, om en ren vejforbindelse kan lade sig gøre, giver nu det her et ordentlig skud realisme, som vi ikke har haft tidligere…

siger Ole Birk Olesen.

Og endnu engang er der tale om dyre motorvejsdrømme, der vil gå ud over en ø. Denne gang er det så Samsø.

Hvordan planerne om denne overflødige motorvej vil påvirke planerne om den overflødige motorvej over Egholm, ved ingen endnu. Men i begge tilfælde skal de motorvejsdrømme, der går ud over en dansk ø, finansieres ved brugerbetaling. Om kun 32 år, er de 58 milliarder betalt tilbage, hævder regeringen.

Men sådan er det ikke.

En forudsætning er at mange bilister så vil fravælge Storebæltsforbindelsen. Men sidste år indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om at sænke taksten på Storebæltsforbindelsen med i alt 25 procent fra 2023, og hermed bliver motorvejen over Storebælt pludselig mere attraktiv.

Motorvejsdrømmene er ikke gratis, ikke for staten, og bestemt heller ikke for miljøet. Det gør Danmarks Naturfredningsforening da også opmærksom på.

Lastbilernes veje er uransagelige

En stor del af trafikken på de danske motorveje skyldes lastbiler, og en stor del af varetransporten skyldes lastbiler. Der er ganske vist færre lastbiler på de danske veje i 2014 end i 2008, men antallet af ton-kilometer (dvs. den samlede masse mål i ton multipliceret med det samlede antal kørte kilometer) er vokset.  66 procent af alle varer, der transporteres rundt i Danmark, transporteres i lastbil. 

Samtidig er det langt sværere at reducere CO2-udslippet for lastbiltrafikken end for persontrafikken; der findes ikke elektrisk drevne lastbiler til langdistancekørsel.

Man kunne da også godt forestille sig andre måder at transportere gods på over de lange strækninger end ad motorveje; det har altid slået mig som underligt, at man vil fragte gods mellem havnebyer (eller stationsbyer) i lastbil.

Alligevel er politikernes typiske argument for udbygning af motorvejsnettet, at det er persontrafikken, der skulle have problemer. Når det gælder Egholm-motorvejen, taler FDM om “bilisterne” og  “Komiteen for en 3. Limfjordsforbindelse” taler om “trafikanter” og “rejsende”.  Det er ikke underligt, at fortalerne agerer på denne måde – de skal have vælgeropbakning først og fremmest, og de mange personbilejere tæller mest her.

Men det er lastbilerne, der tæller. Hvis man nedbragte lastbiltrafikken på motorvejene og i stedet transporterede gods med mere CO2-venlige transportmidler (som f.eks. el-drevne tog – og elektriske godstog findes!), ville det tjene to formål: Bedre plads til personbilerne og lavere CO2-udslip.

Sankthansaften på Egholm 2017

I år kom jeg igen til sankthansaften på Egholm, og denne gang var min hustru også med. Sankthansaften på Egholm er en god tradition, og arrangementet er forbilledligt godt organiseret. En anden god tradition er blevet dén at finde en taler, der er modstander af planerne om en motorvej over øen. I år var det Daniel Nyboe Andersen fra byrådet, der havde fået æren. Desværre er der også en tradition for at vejret skal være tvivlsomt på denne aften, og det regnede og blæste som på en halvdårlig efterårsdag. Alligevel var der pænt besøgt, og mange af deltagerne var kommet over fra fastlandet.

Henrik Mørch, der er formand for Egholms Venner og som jeg kender fra motorvejsmodstanderfællesinitiativet Fremtidens Aalborg, var omsider med i år som guitarist i folkemusikensemblet The Kæjlænders. Mange andre år har han været forhindret i selv at være med til sankthansaften på Egholm, fordi han skulle ud at spille. Men i aften fik vi ham at se og høre.

Og bålet? Det var stort og flot og varmede sådan som det skulle.

Der er i det hele taget mange gode grunde til at tage til sankthansaften på Egholm. Her til aften var det f.eks. tilfældet at hovedtaleren ved et andet sankthansbål i Aalborg, nemlig dét ovre i Hasseris, var en dagsaktuel person ved navn Inger Støjberg.

Tanker om affald

2016-03-27 15.24.35

Jeg fejrede påsken sammen med min hustru ved at tilbringe tid i det hus, vi nu flytter fra for en tid, med det formål at skille os af med brændbart affald. Uden for vores hus står der nu en enorm container netop til dét formål. Bagefter tog jeg ud på genbrugspladsen i Nørresundby for at aflevere batterier, sparepærer, diverse metalgenstande mm. – det sidste affald fra mit hus. Det er godt at man kan sortere affald, men mindre godt at det skal være så besværligt.

Blandt genbrugstingene var nogle gamle læsebriller; nogle har tilhørt min hustru, andre tilsyneladende min mor. Det er underligt at skulle stede dette minde om min mor til hvile på en genbrugsplads, men jeg ved ganske enkelt ikke hvordan ellers kan skille sig af med briller på en forsvarlig facon.

Nørresundbys nordlige industriområde, hvor genbrugsstationen ligger, har samme lidt trøstesløse atmosfære som alle andre industriområder i den (nå ja) industrialiserede verden. Gråvejret og småregnen gjorde også deres til at cementere dette indtryk. Da jeg kiggede ned ad grusvejen, der løber parallelt med området, og så over på Rørdal følte jeg mig i et glimt hensat i et sted i Østeuropa. Som barn troede jeg Rørdal hed sådan på grund af alle de store skorstene. I dag ved jeg, at det burde være sådan.

Sidst på eftermiddagen var det hele overstået, og min hustru og jeg kunne vende tilbage til vores midlertidige bolig. Solen var dukket frem igen, og vi kunne fra vinduet se ud over fjorden, over på den vestlie del af Egholm. Også dét er en typisk Aalborg-udsigt, men den er alt andet end trøstesløs.

Sankthansaften på Egholm 2015

2015-06-23 20.35.38I disse dage er der gået et år siden Folketingets transportudvalg besluttede at en ny Limfjordsforbindelse skal være en motorvej gennem det vestlige Aalborg og hen over Egholm. Sidste år til sankthansaften på Egholm mødtes flere af os, der har arbejdet imod denne forbindelse – og det var vel egentlig den aften, kimen blev lagt til samarbejdet i Fremtidens Aalborg.

I aften var vi samlet igen på Egholm til endnu en hyggelig sankthansaften, og flere af os der var med sidste år var der igen. Louise Faber fra Fremtidens Aalborg og Borgerbevægelsen (et af initiativerne, der er med i Fremtidens Aalborg) holdt en rigtig vellykket båltale.

Bagefter var der bål og øl og god tid til at nyde den smukke ø-stemning, inden min hustru og jeg tog færgen tilbage og cyklede langs fjorden hjem på denne kølige, men smukke midsommeraften. Der er noget helt særligt ved den danske sommer, hvor solen ikke er gået ned selv om klokken er halv ti om aftenen.

Men de ubehagelige motorvejsplaner sidder et sted i baghovedet. I den sammenhæng er det vigtigt at huske ét: Motorvejen er der ikke endnu. Hvad en kommende ny regering har i sinde, ved vi ikke – men vi bliver ved med at kæmpe.

Det sidste spadestik

2015-06-16 10.17.42 2015-06-16 10.18.17 2015-06-16 10.17.29 2015-06-16 09.48.53

I dag havde fire fremtrædende folketingskandidater fra Socialdemokraterne og Venstre bestemt sig for at grave “det første spadestik” til Egholmmotorvejen på stranden på Egholm, flankeret af bl.a. trofaste partivenner fra Venstre.

Den slags pjat skal man ikke kunne gøre ubemærket, så Bente Toft-Nielsen og jeg selv var der fra Fremtidens Aalborg sammen med Marie Hagstrup fra Danmarks Naturfredningsforenings Ungdom for at vente på dem. Det var en smuk, lidt kølig juniformiddag – helt tyst. Svalerne fløj rundt om os og ovre i skoven kunne vi høre først én, så en anden gøg kukke.

Da færgen til Egholm ankom kl. 10, var den selvbestaltede delegation med. De fire hilste indøvet pænt på os og vi fik den samme glatte fortælling som altid. Jamen, det var de da kede af. Men sådan var demokratiet, og det skal man respektere. Og det er det bedste for Nordjylland. Og det kan da godt være at der ikke er et flertal i befolkningen, men det er der i partierne. Og der har været VVM-redegørelser. Og er der egentlig noget i det der med CO2-reduktion der siger at der ikke skal bygges flere motorveje? osv. osv. osv. osv. (Er det også en dialog, når politikerne ikke vil lytte?)

Der var en kameramand til stede, og Bente, Marie og jeg blev interviewet. Vi lovede alle at dække hullet til igen.

Da de fire spader havde gravet, blev der tid til endnu et interview. De fire fremtrædende folketingskandidater dækkede derefter selv hullet til. Momentant kunne de godt se at den slags må man alligevel ikke gøre, men så blev de sig selv igen.

På vej væk fra gerningsstedet talte Marie med en af de fire fremtrædende folketingskandidater (jeg tror nok han hed Preben), og han svarede lidt på samme måde som nogle forældre taler til deres børns kvikke klassekammerater. Marie nævnte at der er flere truede dyrearter på Egholm, bl.a. strandtudsen, og at man ikke bare sådan kan flytte dem. “Men det kan jo godt være at der ryger en lille tudse med – skal det virkelig stå i vejen for det her?” spurgte folketingskandidaten. Det var vist ment som et spørgsmål, man burde svare nej til.

Egholm – igen

egholm
En solnedgang ved Egholm.

Jeg skriver normalt ikke en hel masse om kampen mod Egholm-motorvejen her, for den kan man læse om andre steder.  Men i dag vil jeg gøre en undtagelse. Den 9. april er der møde i Folketingets transportudvalg, og her har “Komiteen for en 3. Limfjordsforbindelse” fået foretræde for udvalg. Komiteen er bestemt ikke nogen græsrodsbevægelse; den rummer bl.a. regionsrådsformanden, borgmestre og direktører og flere af Region Nordjyllands ansatte arbejder for komiteen som del af deres job. Heroverfor står alle os, der bare er motorvejsmodstandere hver især.

Lige nu er der kun truffet beslutning om hvor en motorvej skal gå; der er ingen anlægslov, der siger at motorvejen skal anlægges. Men selvfølgelig vil “Komiteen for en 3. Limfjordsforbindelse” udføre en stor omgang lobbyarbejde for at få dette gennemtrumfet. Lige nu gælder det i særdeleshed om at være på vagt!

Jeg har derfor igen lavet en underskriftsindsamling for at samle denne folkelige protest; formålet er denne gang at gøre opmærksom på de gode argumenter imod en Egholm-motorvej så Folketingets transportudvalg ikke anbefaler at der bliver lavet en anlægslov. Besøg underskriftsindsamlingen på http://www.skrivunder.net/ingenanlaegslov og skriv under. Jeg afleverer underskrifterne til Folketingets transportudvalg, så de har dem til mødets start.

De brusende biler

Jeg er som bekendt bestyrelsesmedlem i Fremtidens Aalborg, der kæmper mod Egholm-motorvejen, og i dag havde vi arrangeret en bustur for viderekomne. Målet var at give borgere og beslutningstagere et indblik i de støjgener, en Egholm-motorvej vil give os. Der er nemlig allerede motorveje omkring Aalborg, der er lige så trafikerede som en Egholm-motorvej ville kunne blive det.

Fra byrådet var ud over Jens Toft-Nielsen (Jens er også med i bestyrelsen for Fremtidens Aalborg) Lasse Olsen og Per Clausen med – og Pers hustru Susanne Flydtkjær, der sidder i regionsrådet. Daniel Nyboe Andersen havde også meldt sig til, men desværre kom han ikke med på grund af en blanding af problemer med kommunikation og forsinkelser hos NT. (Bedre held næste gang.) Anja Lundtoft Thomsen havde også villet være med, men var desværre blevet syg. Og så var de fleste andre medlemmer af Fremtidens Aalborgs bestyrelse også med.

En helt central deltager på turen var Sven Hvid Nielsen, der er pensioneret lektor fra Institut for mekanik og produktion. Han ved en hel del om hvordan støj kan påvirke mennesker, og under hele turen forklarede han os om dette på sin på én gang rolige og stilfærdigt indignerede facon.

Jeg dukkede op på Aalborg Vestby station i god tid og opdagede at Sven stod oppe på perronen. Vi brugte lidt tid på at tale om ruten, vi skulle ud på. Hvorfor stod han dog oppe på perronen?  Som Sven forklarede mig, var han simpelthen nysgerrig – han havde aldrig taget toget derfra! Kl. 11.00 var vi klar til at køre; 11.15 samlede vi flere deltagere op i Hasseris Bymidte og herefter gik turen ud til Hasseris Enge, hvor Egholm-motorvejens linjeføring er. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at hvis Egholm-motorvejen i stedet havde heddet Hasseris-motorvejen, kunne der måske have været skabt et større engagement. Mange borgere i Hasseris har ikke vidst (eller har forståeligt nok helst ville glemme) at de ville komme til at bo så tæt på en motorvej!

Efter Hasseris Enge gik turen til Dall Villaby, hvor Sven bor. Sven og hans hustru har en stor og flot have, men den ligger kun 300 meter fra motorvejen. Støjen i Svens have er ikke øredøvende, men den er konstant og enerverende, fordi den er så fuldstændig ustruktureret og uforudsigelig. Til sammenligning: En solid omgang dødsmetal-koncert i et lille lokale larmer også, men dødsmetal er hverken ustruktureret eller uforudsigelig. Lyden af havets brusen er ustruktureret, men til gengæld helt forudsigelig.

På denne tidlige forårsdag ude på landet havde jeg ansats til en hovedpine efter 10 minutter med lyden af de brusende biler, og jeg var bestemt ikke den eneste, der havde det på den måde. Et dB-meter viste 72 dB i Svens have. På den anden side af motorvejen målte jeg støjen til 88 dB. Det svarer til lydniveauet, hvis man står ved en boremaskine eller en plæneklipper (og da bør man bruge høreværn!).

Bagefter kunne vi omsider komme ud på motorvejen selv (nogle gange er det som om motorvejstilhængere ser dette som et mål i sig selv!). Herfra gik turen gennem Limfjordstunnelen og ud til Hjørringvej, hvor vi gjorde vores andet stop. Også her var motorvejsstøjen truende og diffus.

Til sidst var det ren afslapning at slutte af på Café Ulla Terkelsen, tæt på hvor busturen var startet tre timer tidligere.

Ud at køre med Fremtidens Aalborg har givet os alle – også os, der er rutinerede motorvejsmodstandere – et nyt indblik i det aspekt af motorvejenes miljøbelastning, der hedder støj. Denne bustur for viderekomne var en vigtig oplevelse for os og oplagt at gentage, når der en dag bliver udskrevet folketingsvalg, og med folketingskandidaterne som vores gæster.