Hjernekassen på besøg i Aalborg

hjernekassen-3
Producer Morten Remar varmer op.
hjernekassen-1
Kim og Winnie.
hjernekassen-4
Peter Lund Madsen forbereder sig mentalt.
hjernekassen-2
Kim bliver interviewet om danske independent-film.

I dag besøgte P1-programmet Hjernekassen Aalborg Universitet. I dette efterår besøger programmet og studievært Peter Lund Madsen nogle af de danske universiteter, og første udsendelse var på mit universitet, ja endda på Selma Lagerlöfs Vej 300, hvor Institut for datalogi holder til

Der var inviteret tre forskere til udsendelsen for at fortælle om deres fagområde, og jeg var en af dem. De to andre gæster var mine kolleger Winnie Jensen fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Kim Toft Hansen fra Institut for Kultur og Globale Studier.

Inden udsendelsen varmede først produceren Morten og siden Peter Lund Madsen selv publikum op. Peter fortalte en lille historie om neandertal-menneskets kranke skæbne. Neandertal-menneskene var kort og godt nutidsmennesket underlegne – de var procedurelle eksperter. Det lyder flot, men det betyder faktisk at de kun kunne udføre én ting ad gangen og ikke fandt på noget nyt.

Vi blev undervejs alle tre spurgt om hvilket rejsetips, vi ville give folk, der besøgte Aalborg. Jeg var på som den første og nævnte her selvfølgelig Egholm og lod en bemærkning falde om motorvejsplanerne. Bagefter fortalte jeg lidt om algoritmernes og computernes historie og om hvilke konsekvenser software-fejl kan have. Anekdoten om den dumme og kostbare fejl i Mars Climate Orbiter fik jeg fortalt endnu engang (sidst var det til science slam i København – nu må jeg til at forny mig!).

Det var også spændende for mig at høre om mine kollegers forskning. Kim fortalte om sin viden om danske independent-film og fik en passende kritisk bemærkning ind om regeringens dimensionsplaner for uddannelserne. Winnie fortalte om hvordan kunstige lemmer kan styres neuralt fra hjernen. Jeg havde taget mit hvide tekrus med for at kunne forklare forskellen på et tekrus og en computer. Der er i hvert fald én forskel, nemlig at en computer kan programmeres og altså er en procedurel ekspert. Det er et tekrus ikke engang. Senere, i interviewet med Winnie, blev mit tekrus faktisk også inddraget. Hvor mange tekrus kan egentlig prale af at have været i radioen på dén måde?

I kan høre hele udsendelsen på DRs websted.

 

Nordjyske planer

Fotografi den 06-10-14 kl. 15.38I dag var jeg til debat for folketingsmedlemmer valgt i Nordjylland arrangeret af Nordjyske.

Egholm-motorvejen var da også den egentlige grund til at jeg deltog. Mange, der har besøgt min blog, ved at jeg er meget bekymret over planerne om en sådan motorvej og har været med til at stifte foreningen Fremtidens Aalborg, der samler modstanden mod Egholm-motorvejen.. Sammen med mig var da også flere andre fra foreningen.

Men også regeringens planer om totaldimensionering af de videregående uddannelser, studiefremdriftsreformen og den forkortede dagpengeperiode og de skærpede genoptjeningskrav er problemer, der bekymrer mig. Der er nok at spørge politikerne om.

Komiteen 3. Limfjordsforbindelse nu! havde lagt sit glittede materiale frem til uddeling – komiteen er bestemt ikke en græsrodsbevægelse, men et konsortium af regionsrådsmedlemmer, borgmestre og virksomhedsledere med alt hvad der er af private og skatteyderbetalte midler bag.

Mødet startede med en times plenumdebat, og herefter var der tre separate fora, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål.

I det forum, jeg havnede i, var der politikere fra regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti. I denne sammenhæng fik jeg stillet et spørgsmål om Egholm-motorvejen med fokus på miljøet. Det er interessant at der i kommunalt regi er klimastrategier, der skal tage hensyn til den stigende vandstand – og de strategier er i åbenlys modstrid med nogle af de lokale ambitioner om store anlægsprojekter; Aalborg kommune har specielt en klimastrategi, der siger at

Klimaændringerne skal tænkes ind i byplanlægningen, så der ikke planlægges ny byudvikling i oversvømmelsestruede områder, eller der skal indtænkes klimasikring i planlægningen. I eksisterende byområder lægger klimastrategien op til, hvor og hvordan, der skal sikres mod oversvømmelser fx forhøjede bygningskvoter for byggeri i lavtliggende områder.
Et af målene er, at der ikke byudvikles eller anlægges store vejanlæg i områder, der på sigt må opgives.

Dette harmonerer ikke særlig godt med planerne om Egholm-motorvejen – store dele af den planlagte linjeføring ligger mindre end 1 meter over havets overflade. Jeg spurgte om dette, og jeg fik et lidt underligt svar – det virkede til at dette kom bag på Rasmus Prehn, der prøvede at svare.

Også skifergas blev nævnt af en anden tilhører, men politikernes svar var bemærkelsesværdigt undvigende; formodentlig fordi det ikke var del af deres “ønskeseddel”. Men det lykkedes en politiker at sige at der var store problemer med udvinding af skifergas i USA men at der alligevel burde udvindes skifergas i Vendsyssel. For i Danmark ville der ikke være problemer med udvinding af skifergas, og skulle det alligevel være tilfældet, ville det selvfølgelig ikke blive til noget. Ingen så noget problem i konsekvenserne af yderligere udvinding af fossile brændstoffer, og i det hele taget fik jeg også en tydelig fornemmelse af at der hos politikerne fra regeringspartierne, Venstre og Dansk Folkeparti var en stiltiend enighed om at nedtone bekymringerne for miljøpåvirkningerne ved fracking.

Et andet spørgsmål, jeg stillede, gik på studiefremdriftsreformen. Den har givet os en masse administrativt bøvl på Aalborg Universitet, hvor vi skal få reformen til at leve sammen med strukturen af vores uddannelser – og så er det endda ikke hos os, der er de fleste eller længste overskridelser af normeret studietid. Tværtimod.

Her viste Rasmus Prehn en vis forståelse for vores situation, mens Karsten Lauritzen fra Danmarks populæreste parti blot konstaterede at der skulle være ens regler for alle.

I spørgsmålet om dagpengeret og optjeningsperiode var der intet, jeg ikke havde hørt mange gange før.

Bortset fra et par små sprækker i panseret i nogle enkelte svar, var mødet derfor på mange måder præcis den frustrerende øvelse i politikeres manglende lyst til at lytte og tilsvarende manglende lyst til at svare, som jeg (og mange andre) havde forventet.

En aften for Aalborg

2014-09-16 19.12.00 kopi

I aften holdt vi stormøde på Studenterhuset i Aalborg i Fremtidens Aalborg, den nye forening som samler modstanderne af Egholm-motorvejen. Vi, der står bag initiativet, var noget spændte på om det ville blive et godt møde. Men som man kan se af fremmødet, var der pæn tilslutning og der kom deltagere fra alle dele af byen og fra oplandet. De bidrog med mange interessante kommentarer og forslag. Det var en god og vigtig aften, en start på en ny fase i vores modstand mod motorvejsplanerne.

To samtaler om Danmark og Italien

danmarkitalien

På vej ud til lufthavnen faldt jeg i snak med taxichaufføren.

– Hvor skal du hen?
– Jeg skal til Italien.
– Italien?! Det er vel nok et dejligt land. Dejlig mad og dejlige mennesker. Jeg kom der tit, i de 12 år jeg arbejdede som lastbilchauffør. Jeg kan så godt lide mentaliteten dernede; de har ingen jantelov!
– Hvad tænker du på?
– Hvis nu man kommer til at lave noget, man ikke måtte, kan man altid give betjenten 10 euro. Så er dét ude af verden. Det kan jeg godt lide.
– Men hvis nu det er mafiaen, der giver politiet 1 million euro?
– Nå nej, måske er det ikke så godt altid.

I dag sad jeg i frokostpausen sammen med nogle italienere; to af dem er ansat på danske universiteter.

– Nu har jeg efterhånden boet i Danmark i en del år, og der er ikke så meget korruption i Danmark som hjemme i Italien. Faktisk virker det som om danskerne stoler på politikerne. I Italien er der ingen, der stoler på politikerne. De er så nemme at købe, og de løber om hjørner med folk.
– I Aalborg vil lokalpolitikere og region have lavet en motorvej gennem nogle grønne områder. Det er der en del mennesker, der er utilfredse med. Jeg er også med i kampagnen mod motorvejen.
– Hvad er det der er sket?
– Der har været en kampagne som skulle overbevise regeringen om at afsætte penge til motorvejen.
– Hvem lavede så den kampagne?
– Det var Region Nordjylland og et PR-bureau. Der var medarbejdere ansat på Region Nordjylland, som hjalp med kampagnen.
– Hvem betalte så for det?
– Det gjorde regionen selv.
– Var det ikke skatteyderne så?
– Jo, det var det. Men der var også nogle store entreprenørfirmaer, der støttede motorvejen og fortalte hvor meget, den ville gavne os.
– Det er da ikke så underligt; det er dem, der skal bygge den motorvej.
– Men man kan jo ikke sige at det er korruption.
– Nej, det kan man vel ikke. I Danmark følger I reglerne.
– Og den høring, der var i Folketingets udvalg lå i Folketingets sommerferie i år.
– Det lyder lidt underligt. Men man kan jo ikke sige at det er aftalt spil. I Danmark følger I jo reglerne.
– Ja, det gør vi vel.

Egholm-festivalen 2014

2014-08-02 16.37.59 2014-08-02 20.21.03

2014-08-02 17.36.38
Henrik Mørch (Egholms Venner)
2014-08-02 17.32.01
Per Clausen (MF og byrådsmedlem)
2014-08-02 16.39.34
Anders Wested (http://www.denbedstevej.dk og Trafikalt Folkeparti)

2014-08-02 17.36.27 2014-08-02 17.05.05 2014-08-02 16.39.23

2014-08-02 20.22.52
Extra Store Grønlandske Rejer

En samling indtryk fra Egholm-festivalen 2014, der sluttede i går.

Det sidste ord

Egholm-vue

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive mere om den skammelige plan om en motorvej gennem Aalborgs grønne områder og tværs over Egholm lige nu, men i går besluttede Folketingets transportudvalg at anbefale den.  Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen er begejstret og skriver på sin blog:

Jeg håber virkelig, at vi i Aalborg kan finde fælles fodslag i glæden ved de fordele der, uanset øst eller vest, er i, at forbindelsen nu er en realitet. Ingen kan modsætte sig de argumenter der er for, at der ER brug for en 3. Limfjordsforbindelse – og dem må modstandere af Egholmforbindelsen hæfte sig ved, nu hvor beslutningen er truffet.

Thomas Kastrup-Larsen bruger meget af sit blogindlæg på at fortælle om nødvendigheden af motorvejen i fremskridtets navn – hvor ofte har vi ikke hørt den slags før? det virker som et levn fra de (lige)glade 1960’ere – men ærgrer sig samtidig over at pengene til motorvejen (og dermed selve motorvejen) ikke ligger der allerede nu og skriver (som reaktion på et kun delvist statsligt tilsagn om finansiering af en tilkørselsvej):

Det bør de selvfølgelig ikke slippe godt af sted med, og derfor vil vi fortsat kæmpe for et andet udfald.

Disse ord vil jeg gerne gøre til mine egne – men med modsat fortegn. Underskriftsindsamlingen fortsætter, og kampen for at beskytte Aalborg kommunes grønne områder og for at undgå skamferingen af Egholm er ikke slut – tværtimod.  Det sidste ord i denne sag er ikke sagt.

Midsommer på Egholm

2014-06-23 19.58.05

I går fulgtes jeg med min datter til spejdernes Skt. Hans-fest i Solsideparken i Nørresundby og en lille time senere tog jeg over til Egholm for at være med til Skt. Hans-festen dér også. Vejrudsigten havde truet med en lidt trist aften, men det blev det heldigvis slet ikke.

På Egholm fik jeg hilst på flere af dem, der er med i borgerinitiativerne mod en motorvej over Egholm. Båltalen blev holdt af byrådsmedlem Jens Toft Nielsen; han er også modstander af motorvejen. Efter at vi havde sunget Midsommervisen og “Danmark nu blunder den lyse nat”, fik jeg mulighed for at gøre opmærksom på underskriftsindsamlingen mod motorvejen. En besøgende fra USA fortalte mig, at han slet ikke kunne forstå at nogen i Danmark kunne finde på at ville bygge en motorvej på sådan en smuk og fredfyldt ø; den slags steder ville man længes efter at have i amerikanske byer. “Hvis du har set trafikpropper i San Francisco eller Los Angeles, ved du hvor slemt det kan være derovre”, sagde han. (Og ja, det havde jeg.) Jeg fik også hilst på Lászlo Szábo, der er en herboende ungarsk studerende og fotograf, der er gået i gang med at lave en film om Egholm.

Da bålet var ved at brænde ud, tog jeg og mange andre den store færge over til fastlandet og cyklede hjem langs fjorden.

Her til morgen var der kommet 2290 underskrifter ind i løbet af en periode på knap 3 døgn.  Jeg har nu lavet en PDF-fil og sendt den til medlemmer af borgerinitiativerne og til medlemmer af Folketingets transportudvalg.

Underskriftsindsamlingen fortsætter, så længe det er nødvendigt – og man kan stadig nå at skrive under.

I de seneste 4 dage har jeg brugt en del tid på at tænke over Egholms skæbne og på at reagere; min blog har mere eller mindre haft Egholm som tema. Der kommer mere om Egholm en anden gang her, men nu vil jeg lade andre ting træde lidt i forgrunden igen.

Flere veje giver…mere trafik

seoul
Den nedlagte motorvej i Seoul.

Et bærende argument i argumentationen for en Limfjordsforbindelse over Egholm er at den samme mængde trafik nu blot vil blive fordelt over flere strækninger – at denne forbindelse vil gavne miljøet og mindste trafikgenerne. Den ofte benyttede analogi er at man udskifter et lille rør med et stort, så det samme kvantum strømmer hurtigere igennem.

Men nyere resultater fra trafikforskning viser at resultatet af flere veje bliver mere trafik. Strømningsproblemet bliver ikke løst.

En artikel fra denne måned i Wired forklarer dette. Og som så ofte før viser den hvor meget man kan lære af dataanalyse. I 2009 undersøgte Matthew Turner fra University of Toronto og Gilles Duranton fra University of Pennsylvania hvordan trafikudviklingen havde været i USA mellem 1980 og 2000. Turner og Duranton formulerer det, de kalder The Fundamental Law of Road Congestion: Antallet af kørte kilometer vokser proportionalt med øget tilgængelighed af veje!

(Man kan læse alle resultaterne af Turner og Durandons undersøgelse i en artikel fra National Bureau of Economic Research.)

Denne lovmæssighed er ikke overraskende, hvis man tænker nærmere over det: den er reelt endnu en konsekvens af sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel. Der bliver ikke solgt færre varer, fordi der bliver sat flere varer til salg – tværtimod. Løsningen på problemet med øget trafik kan derfor ikke være at bygge flere veje. Løsningen er heller ikke simpelthen at udbygge den kollektive trafik; Turner og Durandon undersøgte også dette, og en udbygning gav bare mere plads på vejene til andre! Hvis man vil have løst problemet med trafiktæthed er at man nødt til helt at begrænse trafikken.

I Sydkoreas hovedstad Seoul gik man så vidt som til at sløjfe en motorvej. Resultatet blev mindre trafik og mindre forurening. Den sløjfede vej afdækkede en lille flod, der længe havde været glemt og gemt og i stedet kom der et grønt åndehul midt i hovedstaden. Måske skulle man sende de nordjyske fortalere for en motorvej over Egholm på en studietur til Seoul.

Det lyder vildt…

Egholm7

Der er en særdeles velkoordineret indsats i gang for at få en Limfjordsforbindelse over Egholm. Personerne bag hævder at repræsentere erhvervsliv og bilister. (Det er dog værd at minde om at det bestemt ikke er alle erhvervsdrivende, der står bag, og at det bestemt heller ikke er alle bilister, der står bag.)

Jeg har ikke helt let ved at forstå substansen i argumenterne. Nogen skriver på det websted som er oprettet til støtte for planerne således at

Det lyder vildt, men det er det antal timer, som alle de borgere, som krydser Limfjorden samlet kan spare på årsbasis – 1.730.000 timer(*). Eller 4.739 timer hver eneste dag, hvis en 3. Limfjordsforbindelse går via Egholm.

Tidsbesparelserne fås ved, at mange af de ca. 110.000 trafikanter, der krydser Limfjorden, får kortere rejsestrækning, og at der for en del af de kørte ture i højere grad køres på motorveje end på veje med lavere hastighed.

Hvis man omregner de mange timer til værdien af det arbejde, som de mennesker udfører, vil det udgøre en samfundsmæssig værdi på ca. 315 millioner kroner, hvis der regnes med en timeløn på 182,- kr. i gennemsnit for de krydsende trafikanter.

Ja, det lyder vildt. Det er nemlig mest et eksempel på det, retorikprofessoren Christian Kock kalder for “talfnidder”. Lad os antage at de 110.000 trafikanter sparer 4739 timer pr. dag. Det er 17.060.400 sekunder, og det er 155 sekunder pr. trafikant, dvs. i gennemsnit 2 minutter og 35 sekunder pr. trafikant. Det er ikke engang varigheden af en typisk sang på ANR.