Digitalisering er ikke nødvendigvis grøn

En figur, der viser hvad en enkelt søgning på Google forbruger af energi. Kilde: https://developmentwatchuk.files.wordpress.com/2011/03/google-energy-infographic.png

Det bliver ofte sagt, at digitalisering vil være gavnligt for miljøet. Et eksempel, som ofte fremhæves, er at mange arbejdspladser (blandt andet de danske universiteter) stræber mod at blive papirløse. Men det er slet ikke så enkelt, som man tror.

Det voldsomme eksempel på at digitalisering kan være miljøbelastende er kryptovalutaerne, og her ikke mindst Bitcoin. Det er ikke betalingerne, men selve “minedriften” for at finde nye bitcoins i blockchain-ledgeren, der sluger en masse energi og dermed er medansvarlig for den menneskeskabte udledning af CO2. Minedriften består (løst sagt) i at prøve at beregne inverse funktionsværdier af en funktion, der er svær at invertere. Og det kræver en masse regnekraft, der så igen kræver en masse elektricitet. I 2014 estimerede to irske forskere at energiforbruget ved denne aktivitet alt i alt svarede til Irlands samlede energiforbrug.  En artikel fra år er enig med dette estimat.

For hele Internettets vedkommende er et nyt estimat, at det står for omkring 9 procent af verdens samlede forbrug af elektricitet. I en artikel i New Statesman kan jeg læse, at forskere har estimeret at verdens serverparker i 2025 vil stå for en femtedel af verdens samlede elforbrug og i 2040 vil være ansvarlige for 14 procent af al menneskeskabt udledning af CO2. 

Firmaet Climatecare har en interessant figur, der opsummerer hvad vi i dag ved om Internettets klimabelastning. Formodentlig er den større end luftfartens.

Konklusionen på alt dette er dog selvfølgelig ikke en sovepudekonklusion om, at vi bare skal lade stå til og fortsætte som vi plejer. Og det vil fortsat være langt mere energieffektivt at mødes over nettet end at rejse med fly for at mødes. Men det er nødvendigt at beslutningstagerne (og i et demokratisk samfund skal det derfor også være borgerne) overvejer meget nøje, hvornår og om digitalisering rent faktisk er til fordel for miljøet – og at der bliver forsket i hvordan vi nedbringer energiforbruget ved brug af elektronik. Inden for kryptovalutaernes verden er der bestræbelser i gang på at finde energieffektive alternativer til den dyre proof of work-protokol, som Bitcoin bruger.

Netop dét er et forskningsproblem inden for datalogi, som er særdeles relevant og som jeg selv er begyndt at tænke nærmere over.

Motorvej ad bagdøren?

Nu dukker sagen om Egholmmotorvejen desværre op igen, og denne gang er det virkelig alvor.

Byrådet i Aalborg kommune har lavet en aftale, der vil binde de fremtidige kommunale budgetter over kommende valgperioder. Der skal reserveres hele 600 millioner kroner til en 3. Limfjordsforbindelse. Aftalen er demokratisk betænkelig. Ikke bare er aftalen indgået af et flertal i byrådet uden en grundig offentlig debat, men den vil også binde de fremtidige budgetter i Aalborg kommune i hidtil uset grad. Det store beløb på 600 millioner kunne bruges anderledes – til bedre normeringer i daginstitutionerne, til ældrepleje, til folkeskolen og til natur og miljø. I en situation, hvor Aalborg kommune lukker biblioteker og skoler, er det underligt at prioritere 600 millioner på en 3. Limfjordsforbindelse. Borgmester Thomas Kastrup-Larsen har tidligere udtalt, at det var en statslig opgave at finansiere en 3. Limfjordsforbindelse, men denne holdning er nu pludselig ændret.

Efter en tørkeplaget sommer, hvor truslen fra de menneskeskabte klimaforandringer står tydeligere end nogensinde før, er det derudover uvist, hvorfor det skulle være en god idé at bruge et meget stort beløb netop på at fremme biltrafikken og dermed CO2-udledningerne yderligere.

Foreningen Fremtidens Aalborg har derfor lavet en underskriftsindsamling, hvor man på det kraftigste opfordrer Aalborg kommunes byråd til at afholde en folkeafstemning om denne aftale og dermed sikre en anstændig demokratisk proces om beslutninger, der er så væsentlige for fremtiden for Aalborg og for vores natur og miljø.

Støt denne opfordring ved at skrive under. Linket er her.

Et spørgsmål om tro?

I går viste det sig, at store mængder fisk i Jyllands næststørste sø, Filsø, er døde på grund af iltsvind. Iltsvindet er forårsaget af en kombination af lang tids tørke og vindstille og den voldsomme regn, der nu kommer. Og så har vi ikke nævnt landbrugets udledninger og dræning. Klimaforandringerne har taget livet af 80 ton fisk.

I dag kan vi så læse udtalelserne fra Dansk Folkepartis klimaordfører Mikkel Dencker i et interview i dagbladet Information. Han siger bl.a. at

»Når man hører, at der er folk med videnskabelig baggrund, der siger, at det er menneskeskabt, og så er der nogle, der siger, at det ikke er det, jamen, hvis man så vælger at holde på en af de to heste, så er det et spørgsmål om tro. Og jeg mener, at tro hører hjemme i en kirke, og det er ikke noget, man skal blande politik ind i. Man kan ikke få mig til at vælge at tro på den ene eller den anden forklaring.«

Det mest sørgeligt fascinerende er dog egentlig den ligegyldighed, der skinne gennem alt, hvad der bliver sagt fra Mikkel Denckers side. Se bare disse linjer fra interviewet:

»Jeg mener allerede, at der er en udvikling sat på skinner, der peger frem mod, at det vil skifte inden for ganske få år. Og jeg mener ikke, at der er behov for politiske initiativer til at fremme den udvikling. Det handler om, at der bliver taget et par få ekstra skridt teknologisk, som allerede er på vej, og så kører det af sig selv. Så jeg mener ikke, at der er behov for at skubbe det yderligere i gang fra politisk side.«

– Men lige nu mener flertallet af klimaforskere, at det ikke er nok at fortsætte den udvikling, vi har nu, men at vi er nødt til at gøre mere for at begrænse CO2-udslippet. Bør vi ikke gå efter et forsigtighedsprincip, hvis nu det er menneskeskabt?

»Jamen, jeg mener ikke, at vi skal gå til et neutralt CO2-samfund. Alene det, at man fjerner så meget CO2-udledning, som man gør i forvejen, så kommer man rigtig langt ned. Så jeg mener ikke, at man for enhver pris skal fjerne CO2-udledning. Det tror jeg simpelthen ikke kan lade sig gøre foreløbig.«

Danmarks næststørste politiske parti har ikke anden løsning på de store problemer, som klimaforandringerne fører med sig end at benægte og lade stå til. Inden for de næste 10 måneder skal der være folketingsvalg, og her er det fuldstændig nødvendigt at fokus er på klimaforandringerne. I mange år har Dansk Folkeparti fået andre partier i Danmark til at følge deres dagsorden, men det må være slut nu. 

Jeg bemærker i øvrigt, at Marie Krarup er Dansk Folkepartis folketingskandidat i Vardekredsen, hvor Filsø ligger. Nogen bør spørge hende om hvad der skal ske nu, efter den omfattende fiskedød.

Hvad kan vi gøre?

Den usædvanlige, usædvanligt varme og tørkeplagede sommer i år lader til omsider at have fået mange til at indse, at klimaforandringerne er virkelige og udgør en alvorlig trussel. (Her ser vi bort fra Dansk Folkepartis nye portal, Ditoverblik.dk, hvor klimaforandringerne ikke bliver nævnt overhovedet. I kategorien Miljø/klima er der én artikel, og den handler om – en ulv i Sverige.)

Der er endda omsider mange borgere, der ellers ikke har tænkt så meget over klimaforandringerne, der nu spørger, hvad vi kan gøre for at standse den globale opvarmning. Svarene er velkendte og er i det store og hele simpelthen, at vi skal holde op med at gøre det, der forårsager global opvarmning. 

I dagbladet Information er der i dag en opfordring til Lars Lilleholt, der har titel af klima- og energiminister, til at huske på sine egne bekymrede udtalelser om klimaforandringerne fra denne uge. I artiklen er der samtidig nogle meget konkrete bud på målsætninger, som Danmark skal have. Her er alle punkterne. Der må også være flere (som f.eks. målsætninger om bl.a. transport og vandforbrug), men alle de her nævnte er vigtige.

  • Tegn Danmarks vej til 1,5-gradersmålet
  • Lav langsigtet plan for havvindmøller
  • Begræns den danske kødproduktion
  • Plant træer
  • Stop nye licenser til  olie- og gasudvinding i Nordsøen, udfas de eksisterende
  • Stop salg af dieselbiler i 2025 og benzinbiler i 2030
  • Skær ned på landbrugets sojaimport
  • Gør energispareindsatsen mindst dobbelt så stor
  • Sæt mål om 100 pct. vedvarende energi i alle sektorer i 2040
  • Gør alle nye busser eldrevne fra 2025
  • Lav køreplan for udfasning af importeret biomasse
  • Forøg Danmarks bidrag til klimafinansiering i ulande

Det er blevet hævdet, at Danmark er et så lille land, at dette ingen forskel vil gøre. Men indtil for nylig er det danske samfund blevet fremhævet positivt rundt om i verden, så hvis vi i Danmark kan gennemføre disse punkter (og mere tid), giver vi samtidig et helt konkret bud på hvad resten af verden kan gøre.