Ingen vej udenom

Af og til får man en epifani, en oplevelse, der ændrer synet på noget, man troede, man kendte. I dag fik jeg en lille én af slagsen. For tiden lytter jeg meget til Port of Morrow, der er det nye album med amerikanske The Shins. Dette er det første album fra dem siden 2007, og til sommer spiller de på Roskilde-festivalen. Eneste tilbageværende medlem fra det oprindelige band er sanger og sangskriver James Mercer.

The Shins’ iørefaldende udtryk giver mig denne gang mere end nogensinde før mindelser om Neil Finn og Crowded House. Jeg har dog tidligere haft en fornemmelse af at James Mercer ligesom Carl Newman fra The New Pornographers skrev sine tekster først og fremmest med det mål at få dem til at være sangbare og passe til de ofte særdeles iørefaldende melodier og Mercers gode vokal; så gjorde det måske ikke så meget, om de var mere eller mindre meningsløse. Men efter at jeg sidste år interviewede Carl Newman, reviderede jeg denne antagelse. Nu er det samme sket for James Mercers vedkommende.

Åbenbaringen kom for mig, da jeg i dag lyttede til albummet, mens jeg lugede uden for hoveddøren. Sangen “No Way Down” ovenfor er en af min yndlingssange lige nu. Pludselig gik det op for mig, at umiddelbart absurde linjer som

Dig yourself a beautiful grave

og

Maybe those invisible slaves are too far away for a ghost to haunt

faktisk giver særdeles god mening. Teksten handler om noget så reelt som den rige verdens udbytning af resten af verden. Dem “derude” er usynlige og hjælper os med at grave vores “smukke grav”. Og er der ikke andre udveje end at vi i den rige verden går til grunde, så andre kan høste det, der er tilbage – vores efterladte guldtænder?

Da alt dette gik op for mig, ændrede min forståelse af denne iørefaldende popsang helt karakter; “No Way Down” er et lille stykke civilisationskritik på 3 minutter.

Her er hele teksten:

Meet the son of a government man
And a pillar of salt
I was born with blood on my hands
And have all the signs of a bleeding heart
Living high on a giant hog
On a mountain so steep
Keep your head in a hollow log
As the rolling fog are about to creep
What have we done?
How’d we get so far from that sun?
Lost in an oscillating phase
Where a tiny few catch all of the rays

Out beyond the western squalls
In an alien land
They work for nothing at all
They don’t know the mall or the lay-away plan
Dig yourself a beautiful grave
Everything you could want
Maybe those invisible slaves
Are too far away for a ghost to haunt
What will we charge?
Letting go of a claim so large
All of our working days are done
But a tiny few are having all of the fun
Get used to their dust in your lungs

Is there no way down
From this peak to solid ground
Without having our gold teeth
Pulled from our mouths?

Make me a drink strong enough
To wash away this dish water world, they said was lemonade
Walk with me after the show
Maybe we can find a way through the minefield in the snow

What will they charge?
Letting go of a claim so large
All of our working days are done
But a tiny few are having all of the fun
Apologies to the sick and the young
Get used to their dust in your lungs

Antropocæn

Jordens geologiske tidsaldre har alle et navn. Man plejer at sige, at vor tid er Holocæn. Nogle kalder nu de seneste årtusinder for Antropocæn, da det er den tidsalder, hvor forandringerne i Jordens økosystemer har været domineret af mennesket. Læs mere på http://www.anthropocene.info/en/anthropocene – og se filmen ovenfor. Det positive budskab i filmen er, at når mennesket har kunnet forandre kloden så grundlæggende, kan vi også forandre den til det bedre. Vi skal jo alle sammen være her.

Business as usual

Grænser for vækst

Jeg kan fra min gymnasietids matematikundervisning huske bogen Grænser for vækst. Bogen udkom i 1972 og skrevet af Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jørgen Randers og William W. Behrens III. (Jørgen Randers er ikke fra Randers, men fra Norge; de øvrige forfattere er fra USA.) Bogen blev til på opfordring fra den såkaldte Romklub, der blev dannet af en række forskere og industrifolk i 1968 og har været finansieret af Wolkswagen-fabrikkerne.

Grænser for vækst har som sin hovedkonklusion, at den gængse tese om nødvendigheden af vækst ikke er holdbar. Den underliggende matematiske model, World3, som forfatterne benyttede, blev til på MIT. Men faktisk er argumentationen simpel nok at forstå og er allerede foregrebet af den britiske økonom Thomas Malthus (som jeg også lærte om i gymnasiet). Argumentet er skræmmende enkelt:

Hvis vi har endeligt mange resurser og vores mulighed for udnytte dem kun vokser lineær, men en række andre vigtige størrelser (såsom befolkningstal, forurening og forbrug af resurser) vokser eksponentielt, vil vi løbe tør for resurser.

Grænser for vækst bruger metallet krom som eksempel. I 1972 udgjorde verdens krom-resurser 775 millioner tons, og den årlige udvinding var 1,85 millioner tons. Men forbruget af krom er vokset med 2,6 procent om året. Hvis forbruget af krom var konstant, ville der være krom nok til 418 år, men med det eksponentielt voksende forbrug er der kun nok til 95 år. 95 år er “lang tid”, men det vil kræve flere resurser at udvinde resurserne efterhånden, og det kræver yderligere forbrug af resurser. Differentialligningerne er koblede.

Grænser for vækst var en meget kontroversiel bog, og dens datagrundlag blev kritiseret af nogle. Men siden er bogen blevet opdateret flere gange af forfatterne, og andre har undersøgt, om forudsigelserne har holdt stik. I 2008 var det den australske forsker Graham Turner, der genbesøgte Grænser for vækst og skrev en rapport om det. Han endte med at give Grænser for vækst ret.

Herunder er et kort foredrag med Graham Turner, hvor han forklarer sine konklusioner.

I en kort artikel i Smithsonian Institutions web-publikation kan man se ovenstående dystre figur., der også skyldes Turner. Man opdager to ting: Først, at Meadows et al. ‘s forudsigelser ikke har været helt forkert. Dernæst, at i 2030 sker der noget afgørende. Resurserne tynder ud, og befolkningstallet går drastisk ned – fordi resurserne bliver færre, er der ikke nok til at alle kan overleve.

Skal vi fortsætte med business as usual ?

Mig og Information

20120118-134636.jpg

Det måtte jo ske en dag. Jeg nævner tit dagbladet Information her på bloggen, så det var vel kun et spørgsmål om tid før jeg havnede der selv. Og nu er jeg der – i al fald i avisens webudgave på
http://www.information.dk/290846. Samtidig bryder jeg en slags uskreven regel her på bloggen ved at bringe et billede af mig selv. Grå trøje, alvorligt blik – det kan da kun handle om noget seriøst.

Det gør det også. Information har her i efteråret, op til og efter folketingsvalget, haft en online-tænketank, hvor brugere kunne stille forslag, der kunne løse de mange udfordringer, Danmark står over for. Disse forslag vil så blive præsenteret samlet for regeringen.

Mit eget forslag er at man indfører en gradueret moms, således at varer med høj miljøbelastning får højere moms end varer med lavere miljøbelastning. Hermed bliver der et incitament for at købe miljørigtigt, og miljø-tvivlsomme varer vil få sværere ved at skjule deres problematiske påvirkning af miljøet. Den store udfordring (og den er ikke nem, det ved jeg) er ikke at administrere selve momsen, men derimod at fastlægge den. Jeg foreslår, at man indhenter erfaringer fra en veldefineret varegruppe – et eksempel kunne være frugt. Men også her skal der tænkes grundigt – et økologisk dansk æble belaster miljøet mindre end et sprøjtet dansk æble og skal have lavere moms. Men hvad med et økologisk æble fra Chile? Hele denne evaluering af miljøbelastning kan forhåbentlig gøres lettere ved at fastlægge kriterierne i forslagets lidt upåagtede anden del, nemlig en miljødeklaration.

COP17 og Venstre

I dag starter FNs klimatopmøde i Durban, og optimismen her op til COP 17 er begrænset, kan jeg fornemme af kommentarerne i medierne. For mig at se, er det bydende nødvendigt at der bliver gjort noget nu. Jørgen Steen Nielsen fra dagbladet Information har en interessant og egentlig også skræmmende artikelserie om hvordan klimaforandringerne nu påvirker forholdene i Østafrika, hvor der efterhånden er skiftevis tørke og skybrud. Jeg kan anbefale alle at læse disse artikler.

Herhjemme har regeringen fremsat et energiudspil, og det får rosende ord med fra Dansk Industri, Dansk Energi og Verdensnaturfonden. De eneste negative kommentarer ser ud til at komme fra det politiske parti, der ifølge meningsmålingerne er Danmarks suverænt mest populære. Lars Chr. Lilleholt fra Venstre udtaler iflg. Information:

Det er først og fremmest et meget dyrt udspil, regeringen er kommet med… Det efterlader en kæmpe regning til dansk erhvervsliv og de danske familier, i form af højere energiregninger. Og det vil komme til at koste titusindvis af danske arbejdspladser.

Hvad er det nu så populære partis miljøpolitik egentlig? Nogle gange får jeg det indtryk, at Venstres holdning er, at den globale opvarmning mest er til besvær – ikke for miljøet, men for erhvervslivet og væksten. Lars Løkke Rasmussen meldte afbud til COP16-klimatopmødet i Mexico i 2010, men det har muligvis ikke noget med holdninger at gøre. Det var i Venstres regeringstid, klimaskeptikeren Bjørn Lomborg begyndte at få bevillinger.

På den anden side sagde Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde i 2008:

Jeg nævnte klimaet, det er en udfordring.

Så der er for mig ingen tvivl om at det har vi en forpligtigelse til at gøre noget ved. Så kan man så sige, jamen bliver det ikke rædsomt dyrt? Selvfølgelig vil det koste. FN’s klimapanel skønner at en indsats for at forebygge det her vil koste noget der svarer til 0,12 pct af vores årlige vækst. Så det vil selvfølgelig koste. Men deres konklusion er, at det vil koste omtrent ligeså meget at lade være.

Fordi hvis vi ingenting gør, jamen så fortsætter jo det der med oversvømmelse, tørke, ørkendannelse, uvejr og det ved vi alle sammen at det koster også penge. Så klimapanelets argumentation er, at ja det koster penge at handle, men det koster ligeså mange penge ikke at gøre noget.

Hvad er Venstres miljøpolitik? Hvad tæller mest?

“So last year”

Jeg har en gammel computer på mit kontor, en gammel Apple Macintosh fra efteråret 1991. Hver gang nogen besøger mig for første gang, lægger de mærke til den. De spørger som regel, om den virker, og jeg siger ja. Den kan køre LaTeX, og den har en gammel udgave af OCaml installeret, så man kan også sagtens programmere på den. Så er der så hverken Ethernet-forbindelse, USB-port eller noget som helst, der anvendes i dag. Til gengæld har der faktisk aldrig været noget i vejen med denne gamle computer. Det er mere end hvad jeg kan sige om de computere, jeg har haft senere. Selvfølgelig har nogle af dem været bærbare, der har været udsat for lidt af hvert på farten, men min gamle iMac G5 bordmodel holdt f.eks. ikke engang 3 år inden den begyndte at skrante alvorligt. Måske viser historien, at Apple bare er et dårligt mærke – men desværre er de andre fabrikater ikke bedre. Og det er heller ikke specielt en historie om computernes forgængelighed; den kan fortælles om moderne forbrugselektronik som helhed. De go’e gamle fjernsynsapparater fra Bang og Olufsen kunne snildt holde 15 år eller mere, mens moderne fladskærms-tv ikke lever nær så længe.

Produktionskvaliteten er gået ned, og det er del af en strategi om indbygget forældelse. Indbygget forældelse er en form for incitament til øget forbrug og øget konkurrence, der er central for moderne kapitalisme. Den indbyggede forældelse tvinger hele tiden et nyt forbrug frem, og den følges hånd i hånd med dårligere håndværk og dårligere forhold for arbejderne i produktionen. Allerede i 1932 skriver Bernard London i et essay. “Ending the Depression Through Planned Obsolescence”:

In a word, people generally, in a frightened and hysterical mood, are using everything that they own longer than was their custom before the depression. In the earlier period of prosperity, the American people did not wait until the last possible bit of use had been extracted from every commodity. They replaced old articles with new for reasons of fashion and up-to-dateness. They gave up old homes and old automobiles long before they were worn out, merely because they were obsolete.

Den indbyggede forældelse skaber komponenter, der ikke er bygget til at kunne repareres. Ingen ville reparere mit 5 år gamle Canon-kompaktkamera (det gjorde jeg selv) og jeg kan ikke selv skifte batteri på min iPod fra 2007 (der ellers virker helt som den skal). Jeg har svært ved at få reservedele til mit skrantende Gram-køleskab, der er 6 år gammelt. Samtidig averterer alle de store producenter af mobiltelefoner konstant med nye modeller – det ser f.eks. ud som om der er kommet en ny HTC-telefon, hver gang jeg åbner en gratisavis.

Og så har vi slet ikke talt om noget så kedeligt som f.eks. beklædningsgenstande. En anden form for indbygget forældelse kommer nemlig fra den altid skiftende mode, der hele tiden gør tøj og elektroniske apparater “gammeldags”. Udtrykket “So last year” har efterhånden bredt sig fra (amerikansk?) engelsk ud over verden.

Omkostningerne ved den indbyggede forældelse er enorme for miljøet, for den fordrer et stadigt brug af nye resurser til fremstilling af nye produkter og skaber samtidig et problem med eksistensen af “forældede” produkter. Den eneste fordel (som er tvivlsom) er, at det er nemt at købe brugt af god kvalitet.

Webstedet Owni.eu har en interessant artikel om denne mekanisme, der udgør endnu et næsten glemt problem i vore dages miljødebat, hvor næsten alle efterhånden kun taler om vækst og atter vækst. Hvem vil være den første til at producere en mobiltelefon, der nemt kan repareres og kan holde i mange år?

Et trist jubilæum nærmer sig

Snart er der gået 10 år siden terrorangrebene i USA d. 11. september 2011. I Foreign Policy har David J. Rothkopf en oversigt over de 10 vigtigste begivenheder/udviklinger, der har fundet sted inden for de seneste 10 år. Hans for sikkert en del amerikanere lidt overraskende konklusion er, at terrorangrebene langt fra er de mest betydningsfulde hændelser i denne periode. BRICS-landenes stærkt øgede rolle, den globale opvarmning (som ingen gør noget ved), det mobile internet, de sociale medier og revolutionerne i Mellemøsten i 2011 er nogle af de fænomener, han ser som vigtigere. Til sidst skriver han:

So, does all this mean 9/11 was not important? Of course not. It was a significant day in the life of America, a turning point in our view of our vulnerabilities and of the nature of threats and real power in the world. It led us to question many of our assumptions about the nature of our country

[…]

Foremost among those lessons, however, must be that we as a nation need to summon the discipline in times of great national challenges to frame events in the broader context of time and our larger interests. We cannot allow single isolated events to warp our view of all around them, like historical black holes twisting the fabric of adjacent time and events.

Et interessant og vigtigt citat fra en amerikansk journalist i en tid, hvor der er en forbløffende stor fascination af fortiden.

Sig nej!

Her er for en gangs skyld en helt utilsløret opfordring til aktivisme. Billedet ovenfor må aldrig blive virkelighed.

Høringen om den 3. Limfjordsforbindelse i form af en 4-sporet motorvej er i gang. Formålet med en sådan høring er at høre de borgere, der berøres af forslaget. Hvis ingen svarer,  er det naturligt at slutte, at ingen bliver berørt. Men der er mange mennesker og mange biotoper, der vil blive berørt af en 4-sporet motorvej gennem Nørresundby, Lindholm, Aalborg Vestby, Mølholm, Hasseris Enge og Østerådalen. Ideen om at sende store mængder biltrafik gennem nogle af Aalborg kommunes vigtigste grønne områder er intet mindre end en skændsel i tider som disse, hvor der tales om bæredygtig udvikling og \mathrm{CO_2}-neutralitet. Vi har brug for miljøvenlige alternativer, ikke øget bilisme. En artikel i Politiken viser desværre, at debatten om klimaforandringerne fylder meget lidt i disse dage. Som nordjyde ser jeg også gerne vores landsdel kendt for noget mere visionært end de næsten refleksagtige krav fra visse interessegrupper om flere motorveje.

Besøg hjemmesiden for borgerbevægelsen mod en motorvejsforbindelse og find ud af hvordan også du, kære læser af denne blog, kan afgive et høringssvar.