Kategoriarkiv: På farten

Åbne badges – og så hjem

mozilla-badges

I dag overværede jeg første del en lidt indforstået workshop om de såkaldte open badges, der er en idé fostret af Mozilla. Ideen er at man i et læringsforløb kan få ret til på nettet at bære et bestemt “badge”, hvis man har gennemført en bestemt aktivitet i forløbet. På denne måde er open badges inspireret af de mærker, som spejdere bærer på deres uniformer, og ligesom spejderne samler mærker og i nogle sammenhænge konkurrerer om at få flest, kan man samle på open badges. Enhver organisation kan oprette sine egne badges. Om ideen vil appellere til alle typer af lærende, ved jeg ikke.

På denne dag er stemningen den, der kendetegner afslutningen af en konference; der er stadig workshops i gang, men opbrudsstemningen er ved at være fremherskende. Mange er allerede på vej af sted. Min medforfatter tog hjem i går, og tidligt i aften er det min tur.

Jeg har som alle andre, der havde en præsentation med, fået en gave i form af en lille flaske likør, som skal lægges i plasticposerne i håndbagagen sammen med tandpasta mv., når jeg skal igennem sikkerhedskontrollen, og en lille hvid tingest, som jeg troede var parfumeret håndsæbe. Men faktisk tror jeg nu (mit estisk er stadig ikke så godt) at det må være et stykke marcipan. Måske havde det været bedre med et open badge?

flattr this!

Og så var det vores tur

I dag var det omsider tid til at holde foredraget baseret på den artikel, vi havde fået optaget til ICWL 2014. Som regel er det ofte sådan, at konferencen først føles “rigtig”, når man selv har været på. Sådan var det også i dag.

Hvis nogen derude har lyst, kan I se vores slides ovenfor.

Artiklen (og dermed også foredraget) handler om hvordan jeg har arbejdet med at udvikle min kursusundervisning væk fra traditionelle forelæsninger og over til brug af podcasts – det, man kalder flipped classroom (og som jeg tidligere har skrevet lidt om her) – og om hvordan vi har undersøgt om denne nye undervisningsform faktisk gav bedre læring. Vores konklusion er at ja, det var faktisk tilfældet. Flipped classroom er ikke løsningen på alle problemer, men denne metode er et nyt og væsentligt bidrag til hvordan man kan tænke om universitetsundervisning.

Der er tale om en noget anden slags forskning end den, jeg ellers taler om, og jeg spekulerede på om jeg ville få sagt det væsentlige og få det sagt på en nogenlunde klar facon. Det synes jeg, jeg gjorde. Jeg var også temmelig spændt på om vi ville få nogen respons på vores arbejde; det var heldigvis tilfældet. Diskussionslysten var god, og spørgsmålene fra salen var interessante. En kollega fra Slovakiet roste endda mit foredrag bagefter og fortalte, at han havde sendt Dorinas og min artikel videre til sine kolleger; på hans universitet har de haft nogle problemer lignende dem, som vi har prøvet at tage fat i. Dét var en fjer i hatten for os.

I aften er der festmiddag inde i den gamle by i Tallinn på en restaurant, der hedder Olde Hansa. Jeg håber ikke at dette er en slags hentydning til min alder.

flattr this!

En fredag i Tallinn

2014-08-15 11.14.38 2014-08-15 17.38.37 2014-08-15 17.41.34 2014-08-15 17.48.16 2014-08-15 17.53.15 2014-08-15 18.07.35 2014-08-15 18.27.36 2014-08-15 18.37.03 2014-08-15 20.00.05 2014-08-15 20.13.07

Og så åbnede selve konference ICWL 2014 med en måske lidt vel lang velkomsttale fra universitetets vicerektor.

Det første foredrag var et indbudt foredrag af en kinesisk forsker, der fortalte endnu en udgave af den historie om big data, der nu er blevet så trendy. Denne gang handlede den om hvordan dataanalyse kan bruges i forbindelse med webbaseret læring. Foredragene der kom efter var af lidt blandet kvalitet; ICWL-konferencerne tiltrækker en del mennesker fra Østasien, især Kina, Japan og Taiwan, og en af de asiatiske deltagere holdt et foredrag med nogle ikke særlig vellykkede slides. Faktisk var de helt ulæselige.

Til frokosten talte jeg med de to deltagere fra Aalborg Universitet i København, som er her; det er lidt svært at forklare omverdenen hvorfor Aalborg Universitet også findes i København, og det var det også for de to AAU-københavnere, der oprindelig kommer fra henholdsvis Serbien og Grækenland. De underviser på medialogi, og vi endte med at tale om den undersøgelse af sammenhængen mellem gymnasiekarakterer og universitetskarakterer, jeg laver sammen med Mikkel Meyer Andersen (Mikkel underviser i parentes bemærket Aalborgs medialogistuderende i matematik). Alle var enige om at det kunne være godt at lave en sådan undersøgelse også for medialogi.

Eftermiddagens foredrag så efter programmet at dømme ikke så interessante ud, og jeg havde sovet lidt uregelmæssigt. Så hvorfor tage en lur i auditoriet, hvis man kan gøre det samme på sit hotelværelse?

Eftermiddagen sluttede med en lang vandring gennem Tallinns gamle bykerne fra middelalderen. Tallinns gamle by er en af byens største attraktioner, ja måske den største. Bydelen fremtræder et sted mellem det autentiske og det lidt kitschede. Udsigten ud over byen er fascinerende.

Vores guider var lokale ansatte fra universitetet, og det var ikke så lidt de kunne fortælle om byens og landets historie. Forholdet til russerne, der i flere omgang har været besættelsesmagt, mildt sagt sad solidt på magten i lidt over 50 år og prøvede at russificere landet i årene inden Gorbatjov blev præsident, blev også berørt. Jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til at der lige over for parlamentet ligger en stor russisk-ortodoks kirke. Ude i det sociale boligbyggeri i forstæderne er det knap 75 procent af befolkningen, der er russere. Vores estiske guide kunne fortælle at der stadig var omkring 12 procent af russerne i Estland, der var statsløse, dvs. hverken russiske eller estiske statsborgere. Jeg fik på fornemmelsen, at hun ikke rigtig syntes at det var noget større problem.

Der var reception på rådhuset, og igen dukkede den velklædte vicerektor op for at holde en lidt for lang tale. Bagefter var der en lille buffet i et rum med nogle temmelig bloddryppende malerier.

Dagen sluttede med et besøg på en overraskende god og lige så overraskende billig vegansk restaurant sammen med min medforfatter. I morgen er det vores tur til at præsentere vores arbejde.

flattr this!

En eftermiddag hos Skype

2014-08-14 14.03.362014-08-14 14.03.31 2014-08-14 14.09.15 2014-08-14 14.25.15 2014-08-14 15.15.38

I forbindelse med ICWL-konferencen kunne nogle af os komme på besøg hos Skype, der har hovedkvarter i Tallinn. I Danmark tænker mange af os på Skype som noget, Janus Friis stod bag. Men Janus Friis udviklede Skype på omtrent samme måde som Christian d. 4 byggede Rundetårn i København. Reelt var det fire estiske softwareudviklere, der først udviklede KaZaA, som de solgte til Friis og hans partner Niklas Zennström, og siden for Friis og Zeenström udviklede Skype.

Filip, den medarbejder, der skulle modtage os, var blevet forsinket, så den første vi mødte var en kvinde med en baby. Hun var egentlig på barsel, men hun var dukket op, fordi der var et vigtigt møde som involverede hende. Ved at stå og sludre med hende fik vi faktisk ganske meget af det at vide, som vi bagefter fik fortalt i den rigtige rundvisning.

På ganske mange måder mindede Skype mig om Microsoft, som jeg for år tilbage besøgte – og noget tilfælde er det ikke, for det er Microsoft, der nu ejer Skype.  Jeg kunne ikke lade være med at bemærke at der var flere opholdsstuer med bøger, computerspil og lignende og betalt frokost og drikkevarer – ligesom hos Microsoft.  Filip var ikke sen til at gøre os opmærksomme på at man ikke bare måtte tage sine børn med, hvis det var nødvendigt, man måtte også gerne have sit kæledyr med.

Alt dette forekom rigtig positivt, men jeg kunne ikke lade være med også at bemærke at Skype samtidig er eksponent for den idé om det grænseløse arbejde, som er så hyppig nu om dage blandt vidensarbejdere både i private og offentlige virksomheder. Der var gode muligheder for også at være der om aftenen, hvis det var det man havde brug for, sagde Fillip. Og man kunne arbejde hjemme, hvis man nu havde fået influenza. Jeg bemærkede også at Skype som mange andre virksomheder bruger storrumskontorer.

Besøget sluttede med at Filip gav en præsentation, der beskrev historien bag firmaet og de nuværende aktiviteter, herunder hvordan man udvikler software. Her fik man billedet af et firma, der bruger agile udviklingsmetoder (specielt det allestedsnærværende scrum) og mange forskellige programmeringssprog, omend Microsofts ejerskab nu fører til at Skype vil koncentrere sig om at bruge Microsofts egne sprog, især C# og F#.

flattr this!

ICWL 2014

2014-08-14 10.24.23 2014-08-14 10.22.58

I går aftes ankom jeg til Tallinn, hvor jeg skal deltage i konferencen ICWL 2014 (13th International Conference on Advances in Web-Based Learning). Først da flyet landede gik det op for mig at Estland ligger i den østeuropæiske tidszone. Så jeg kom på én gang lidt tidligt og lidt sent i seng.

Dette er en konference inden for et noget andet fagområde end det, jeg normalt publicerer inden for, så der er ikke rigtig nogen her, jeg kender. Min medforfatter Dorina Gnaur fra Institut for læring og filosofi dukker op senere i dag.

Første programpunkt i dag var en workshop om peer assessment, som er en undervisningsteknik, jeg selv begyndte at interessere mig for for nogle år siden. Første foredrag af Edward Gehringer var interessant; det handlede om hvordan man kan bedømme kvaliteten af studerendes bedømmelser af medstuderendes arbejde – jeg ved fra mine egne erfaringer med peer assessment at studerende af og til at være meget utilfredse med kvaliteten af de kommentarer, de får fra medstuderende. Ofte er det værste ikke at få en sønderlemmende kritik, men at få en fritstående, forkølet bemærkning om at “Det ser meget godt ud”. For hvad kan man bruge dét til?

Desværre kunne Gehringer ikke være med os i dag; hans foredrag blev afviklet fra hans kontor i USA over nettet. Næste foredrag var ikke nær så interessant, for de to forfattere var ganske enkelt ikke dukket op! Det blev til en helt uventet lang kaffepause.

Dette er første gang, jeg besøger Estland og fordi jeg endnu kun har været her i få timer, har jeg knap nok noget indtryk af landet. Men jeg kan ikke lade være med at bemærke at sproget er lidt af en barriere. I supermarkedet her til morgen følte jeg mig som en nyfødt analfabet, da jeg ledte efter en lille flaske frugtsaft. Estisk er beslægtet med finsk, men det har jeg ingen glæde af. Der er en del låneord fra indoeuropæiske sprog, men sikkert også en del “falske venner”. Bare se skiltet ovenfor. Antropologi, filosofi og kulturteori kender vi godt hjemmefra, og seminarrum, auditorier og atrium ligeså, men er der virkelig også en afdeling på Tallinns Universitet, der beskæftiger sig med nudistkultur?

flattr this!

Fjordbyen

2014-08-09 12.58.25

I dag var jeg til loppemarked i Fjordbyen, en del af det lidt mindre kendte Aalborg. Ovre på den anden side af fjorden ligger de blanke nye etageejendomme på Lindholm Brygge, og lidt ude vestpå kan man se spidsen af Egholm.

Fjordbyens atmosfære befinder sig et sted mellem kolonihave og Christiania. Der er pæne træhuse med pæne navne, pæne træhuse med sære navne og sære huse med sære navne og en pæn portion graffiti. Til loppemarkedet falbyder beboerne gammelt legetøj, bøger, pyntefrugt lavet af træ, flotte gamle vinflasker og tusinde andre ting. Der er kage- og kaffeborde og pølseboder.

2014-08-09 12.57.34

2014-08-09 13.09.21

2014-08-09 13.12.31

2014-08-09 12.50.03

2014-08-09 12.30.06

Et sted har tre unge veganere et madudsalg med varme retter og kager. Omsætningen er rigtig god, maden ligeså. Især banankagen med kokoscreme får gaflen frem. Jeg hører de unge veganere snakke med en kunde – får man nu nok protein på den måde, og kan man overhovedet leve sådan? (Det tror jeg nu godt man kan.) En dame overhører samtalen og fortæller mig at der er en vegetarisk picnic i Kildeparken i morgen.

Lige ved siden af står en fyr og sælger gamle film, en rusten mælkejunge, en globus og et lille fjernsyn. Vi bliver enige om at de fleste ting man kan købe på loppemarkeder i dag er dem, som nu bliver erstattet af en app.

2014-08-09 12.52.46

Jeg køber en dvd med Frankensteins brud – den gamle udgave fra 1935 med Boris Karloff og Elsa Lanchester – for en tier og går videre. Nede ved fjorden fortolker en lokal duo med sangerinde i lyserød kjole længselsfulde countrynumre til singback.

Efterhånden er paraplyerne kommet frem; regnen er taget til med en ambition om at blive eftermiddagens vigtigste begivenhed. Især de overdækkede boder er blevet populære nu.

2014-08-09 13.07.53

Senere vender jeg tilbage til det veganske madudsalg, og der er heldigvis stadig lidt banankage at få. Det meste af resten er udsolgt. På loppemarkedet i samme telt indrømmer nogen at de smukke blå italienske vinflasker faktisk er fundet i en container i Nibe. Regnen er taget til i intensitet, og der er ikke andet at gøre end at trække i regntøjet og prøve at huske hvor det var, jeg stillede cyklen.

2014-08-09 12.55.22

Da jeg til sidst er hjemme igen, er jeg grundigt gennemblødt, og resterne af loppemarkedet i Fjordbyen er det sikkert også.

flattr this!

Gensyn med Pantheon

pantheon

For 30 år siden var jeg i Rom for første gang, og det, der gjorde suverænt mest indtryk på mig, var Pantheon. I år var jeg igen tilbage i Rom, og for første gang fik jeg genset denne helt enestående bygning og mulighed for at dele oplevelsen med min familie.

Pantheon blev oprindelig bygget mens Augustus var kejser, men brændte og blev siden genopført under kejser Hadrian i 126 e.v.t.. Oprindelig var Pantheon et romersk tempel, men da kristendommen blev indført, blev det omdannet til kirke og hedder officielt Santa Maria dei Martiri. Så vidt jeg ved, har vi at gøre med den ældste bygning i verden, som har været i brug lige siden den blev opført.

Alene det at vide, at jeg står på det samme sted og ser på det samme loft som Hadrian, Marcus Aurelius og andre store skikkelser fra oldtiden har betragtet, kan få det til at svimle. Men også Pantheons kuppel er spændende i sig selv.

For det første har kuplen øverst oppe et oculus (latin for øje), et cirkulært hul, der giver et glimt af himlen og lader solens lys falde ind. Solpletten vandrer rundt på Pantheons gulv i løbet af dagen. På mindre gode dage er det regnen, der falder ind, men der er et lille afløb i gulvet til den slags.

2014-07-17 12.34.08

For det andet er kuplen konstrueret så den er udsnit at en kugle, hvis diameter er lig med Pantheons højde.

pantheon2

Oldtidens arkitekter vidste ét og andet om sammenhængen mellem geometri og æstetik. Og samtidig var det jernalder i Danmark.

I Lars Frosts roman Ubevidst rødgang, som jeg begyndte at læse under årets sommerferie i Italien, er det er kapitel om Pantheon, der faktisk både får opridset nogle af disse interessante geometriske egenskaber og får givet udtryk for den betagelse, jeg ved jeg bestemt ikke er alene om at føle, når jeg ser Pantheon.

flattr this!

Cold Specks

20140615-163602-59762387.jpg

Dagens første koncert for mig på Northside var med canadiske Cold Specks. Mange ved hvor meget jeg holdt af debutalbummet I Predict A Graceful Expulsion fra 2012. Der kommer et nyt album til august, og det hedder Neuroplasticity, røbede Al Spx, der reelt er Cold Specks. De fleste sange i dagens sæt var nye sange – Al Spx sagde selv at hun var træt af de gamle sange nu. Heldigvis fik vi dog også en håndfuld sange fra debut’en, heriblandt “Blank Maps” og som et ekstranummeret titelnummeret fra det første album. De nye sange er lidt mere keyboardprægede og måske også mere “rå”, men helhedsindtrykket er lovende for Neuroplasticity.

flattr this!

Northside 2014

20140614-154900-56940893.jpg

I år har jeg brudt en mangeårig tradition – i år tager jeg ikke til Roskilde-festivalen men til Northside.

Jeg ville gerne have oplevet St Vincent og The National i går, men St Vincent aflyste allerede tidligere i år, og The National spillede kl 01.00 – alt for sent til at nå et tog tilbage nordpå. Af samme grund går jeg desværre også glip af Robyn og Röyksopp i aften (jeg er ret glad for deres EP, der udkom for ikke så længe siden). Heldigvis skulle der være en pæn chance for at få set Cold Specks og Arcade Fire i morgen aften.

Det lykkedes mig at fange de sidste minutter af Brian Jonestown Massacre – se ovenfor.

flattr this!

Lynvisit i Linköping

2014-06-03 16.27.41-2 2014-06-03 16.31.44
2014-06-03 11.07.02 2014-06-03 16.32.50 2014-06-03 12.07.43-2

Jeg blev tidligere i foråret inviteret til Linköping for at fortælle om Aalborg Universitets pædagogiske model med problemorienteret projektarbejde. I dag skulle jeg så af sted. Rejsen til Linköping var af en lidt underlig rute – først med fly klokken 6.25 til København, så vente en time i Københavns lufthavn og derefter med tog. Togstrejken i Sverige gjaldt heldigvis ikke for SJ-togene.

Lidt over klokken 12 var jeg fremme, og efter en god frokost var det tid til at holde mit oplæg for en lille forsamling af undervisere fra datalogi, matematik, fysik og ingeniørfagene. Jeg fik lov til at holde mit oplæg på svensk, og det var en god fornemmelse. Det er så underligt at snakke engelsk, når man besøger et andet nordisk land (med Finland som mulig undtagelse).

Spørgelysten var stor, og jeg opdagede endnu engang at meget af det, vi tager for givet på Aalborg Universitet, forekommer underligt, når man fortæller om det i andre akademiske miljøer. Kan man overhovedet fordybe sig i et emne, når der er projektarbejde? Hvad sker der, hvis der er én studerende i en projektgruppe, der ikke består? Hvordan kan man overholdet holde styr på hvad der bliver sagt til projekteksamen? Hvem bestemmer hvilke studerende der skal være med i en gruppe? Hvorfor skal der være projektarbejde på alle semestre? Osv. osv.

Det overbeviste mig endnu engang om at hvor vigtigt det er at vi får sat ord på de pædagogiske traditioner, vi har udviklet må mit  universitet.

(Der blev også tid til at sige noget helt uforberedt om flipped classroom, men det er en helt anden snak.)

Bagefter viste Simin Nadjm-Tehrani, der er professor i datalogi (hun er i øvrigt selv uddannet i Linköping), mig rundt i de store universitetsbygninger. Også Linköping bruger en form for projektarbejde og en form for problembasering, men det hele kompliceres af at det ikke er alle uddannelser, som samlæses, der gør det – det er kun nogle af uddannelserne der bruger en form for problembasering, og det kun i uddannelsernes første tre år. Der er grupperum på universitetet, men dem skal de studerende deles om og de mødes kun to gange ugentligt gennem hele semesteret.

I morgen kl. 6.10 flyver jeg herfra igen, og i morgen formiddag er jeg tilbage i Aalborgs lufthavn (der ligger i Nørresundby).

flattr this!