Kategoriarkiv: På farten

To samtaler om Danmark og Italien

danmarkitalien

På vej ud til lufthavnen faldt jeg i snak med taxichaufføren.

– Hvor skal du hen?
– Jeg skal til Italien.
– Italien?! Det er vel nok et dejligt land. Dejlig mad og dejlige mennesker. Jeg kom der tit, i de 12 år jeg arbejdede som lastbilchauffør. Jeg kan så godt lide mentaliteten dernede; de har ingen jantelov!
– Hvad tænker du på?
– Hvis nu man kommer til at lave noget, man ikke måtte, kan man altid give betjenten 10 euro. Så er dét ude af verden. Det kan jeg godt lide.
– Men hvis nu det er mafiaen, der giver politiet 1 million euro?
– Nå nej, måske er det ikke så godt altid.

I dag sad jeg i frokostpausen sammen med nogle italienere; to af dem er ansat på danske universiteter.

– Nu har jeg efterhånden boet i Danmark i en del år, og der er ikke så meget korruption i Danmark som hjemme i Italien. Faktisk virker det som om danskerne stoler på politikerne. I Italien er der ingen, der stoler på politikerne. De er så nemme at købe, og de løber om hjørner med folk.
– I Aalborg vil lokalpolitikere og region have lavet en motorvej gennem nogle grønne områder. Det er der en del mennesker, der er utilfredse med. Jeg er også med i kampagnen mod motorvejen.
– Hvad er det der er sket?
– Der har været en kampagne som skulle overbevise regeringen om at afsætte penge til motorvejen.
– Hvem lavede så den kampagne?
– Det var Region Nordjylland og et PR-bureau. Der var medarbejdere ansat på Region Nordjylland, som hjalp med kampagnen.
– Hvem betalte så for det?
– Det gjorde regionen selv.
– Var det ikke skatteyderne så?
– Jo, det var det. Men der var også nogle store entreprenørfirmaer, der støttede motorvejen og fortalte hvor meget, den ville gavne os.
– Det er da ikke så underligt; det er dem, der skal bygge den motorvej.
– Men man kan jo ikke sige at det er korruption.
– Nej, det kan man vel ikke. I Danmark følger I reglerne.
– Og den høring, der var i Folketingets udvalg lå i Folketingets sommerferie i år.
– Det lyder lidt underligt. Men man kan jo ikke sige at det er aftalt spil. I Danmark følger I jo reglerne.
– Ja, det gør vi vel.

flattr this!

Søndag i en romersk kælder

IMG_3647.JPG
I dag var det tid til møde i forskernetværket BETTY nede i kælderen til Grand Hotel Palatino. Vi begyndte kl. 9 og skulle efter planen slutte kl. 17. Fordi jeg var ordstyrer i den første session, var jeg meget opmærksom på at ingen skulle gå over tiden; og da den sidste foredragsholder var med at være færdig – og det var faktisk mig selv – kunne jeg til min store undren konstatere at vi, selv med de spørgsmål, der kom fra salen, var færdig et kvarter tidligere end planlagt. En anden gang vil jeg måske ikke være så striks.

Senere begyndte folk at tage sig bedre tid. Det suverænt længste foredrag var desværre også det mindst interessante – næsten en hel time blev brugt på at foreslå at vi skulle bruge vore teorier på at analysere den software, der bliver brugt til omstilling af telefonforbindelser. Det var meget velment, men det hele kunne være overstået på måske et kvarter. Et andet foredrag tegnede anderledes interessant, men jeg blev bekymret da jeg så at der var 111 slides i præsentationen (!!) – heldigvis var det kun nogle ganske få, der blev gennemgået.

Til sidst var det desværre lykkedes os at gå over tiden og slutte noget senere end 17.00. Når man har siddet og lyttet vældig længe. begynder tankerne desværre at vandre de forkerte steder hen.

Når man er sammen med kolleger fra mange lande, hvor mange af dem bor i et andet land end deres oprindelsesland, kommer man også tit til at snakke om netop dét i pauserne. En af mine italienske kolleger fra Danmark er for nylig flyttet fra København til Odense, hvor han er blevet ansat på Syddansk Universitet. Det har hjulpet ham til at blive meget bedre til dansk, sagde han (og det passer!), for på Fyn er man ikke så nøjeregnende med om udlændinge altid udtaler alle ord helt korrekt – forklarede han mig på dansk.

flattr this!

Tilbage til Rom

foto

I dag er jeg tilbage i Rom; i morgen skal jeg deltage i et heldagsmøde i forskernetværket BETTY og på mandag er jeg med til workshoppen BEAT. Den første udgave af BEAT var også i Rom i januar 2013 (og jeg var formand for programkomiteen) men dengang sneede jeg inde i München på vej herned. Endnu et godt argument for at holde den slags i de varme måneder af året; hernede er der 30 grader.

Jeg har genset nogle af de steder, jeg så med familien på vores sommerferie hernede i sidste måned, og især gjorde det et stort indtryk på mig at gense Pantheons store kuppel. Der blev også tid til penne all’arrabbiata og en stor portion italiensk is lige i nærheden; denne del af Rom med de snævre gader og små restauranter er måske meget turistpræget, men stadig et besøg værd.

Bagefter tog jeg tilbage til hotellet for at mødes med to af mine kolleger, som besøgte mig i Aalborg for en lille måneds tid siden. Endnu engang opdagede jeg noget velkendt: Dels at det godt at gense mine kolleger fra udlandet, dels at man forbløffende hurtigt kan glemme hvad man havde skrevet. Det tog mig mere end en time at blive i stand til at forklare hvad der egentlig var hovedtankerne i de grundige forstadier til et manuskript, jeg havde skrevet på dengang.

Jeg er i det hele taget glad for at møde mine kolleger fra rundt om i Europa, der har beslægtede forskningsinteresser. Ellers kan jeg tit føle mig isoleret midt i den selvindeholdte begejstring, der findes for bestemte andre emner i gruppen på mit institut. Hvis der sprang en bombe på mit kontor, ville der ikke længere være nogen i Aalborg, der interesserede sig for behavioural types (“adfærdstyper” lyder for meget som psykologi).

På tirsdag begynder CONCUR-konferencen, som er årsagen til at BETTY og BEAT er at finde i Rom i år. Men der begynder jo også et nyt semester i den nye uge, og jeg har hverken tid eller råd til at være væk fra Aalborg så længe. Så på tirsdag rejser jeg hjem igen til nye udfordringer – det bliver også spændende at komme i gang med at undervise igen.

flattr this!

Åbne badges – og så hjem

mozilla-badges

I dag overværede jeg første del en lidt indforstået workshop om de såkaldte open badges, der er en idé fostret af Mozilla. Ideen er at man i et læringsforløb kan få ret til på nettet at bære et bestemt “badge”, hvis man har gennemført en bestemt aktivitet i forløbet. På denne måde er open badges inspireret af de mærker, som spejdere bærer på deres uniformer, og ligesom spejderne samler mærker og i nogle sammenhænge konkurrerer om at få flest, kan man samle på open badges. Enhver organisation kan oprette sine egne badges. Om ideen vil appellere til alle typer af lærende, ved jeg ikke.

På denne dag er stemningen den, der kendetegner afslutningen af en konference; der er stadig workshops i gang, men opbrudsstemningen er ved at være fremherskende. Mange er allerede på vej af sted. Min medforfatter tog hjem i går, og tidligt i aften er det min tur.

Jeg har som alle andre, der havde en præsentation med, fået en gave i form af en lille flaske likør, som skal lægges i plasticposerne i håndbagagen sammen med tandpasta mv., når jeg skal igennem sikkerhedskontrollen, og en lille hvid tingest, som jeg troede var parfumeret håndsæbe. Men faktisk tror jeg nu (mit estisk er stadig ikke så godt) at det må være et stykke marcipan. Måske havde det været bedre med et open badge?

flattr this!

Og så var det vores tur

I dag var det omsider tid til at holde foredraget baseret på den artikel, vi havde fået optaget til ICWL 2014. Som regel er det ofte sådan, at konferencen først føles “rigtig”, når man selv har været på. Sådan var det også i dag.

Hvis nogen derude har lyst, kan I se vores slides ovenfor.

Artiklen (og dermed også foredraget) handler om hvordan jeg har arbejdet med at udvikle min kursusundervisning væk fra traditionelle forelæsninger og over til brug af podcasts – det, man kalder flipped classroom (og som jeg tidligere har skrevet lidt om her) – og om hvordan vi har undersøgt om denne nye undervisningsform faktisk gav bedre læring. Vores konklusion er at ja, det var faktisk tilfældet. Flipped classroom er ikke løsningen på alle problemer, men denne metode er et nyt og væsentligt bidrag til hvordan man kan tænke om universitetsundervisning.

Der er tale om en noget anden slags forskning end den, jeg ellers taler om, og jeg spekulerede på om jeg ville få sagt det væsentlige og få det sagt på en nogenlunde klar facon. Det synes jeg, jeg gjorde. Jeg var også temmelig spændt på om vi ville få nogen respons på vores arbejde; det var heldigvis tilfældet. Diskussionslysten var god, og spørgsmålene fra salen var interessante. En kollega fra Slovakiet roste endda mit foredrag bagefter og fortalte, at han havde sendt Dorinas og min artikel videre til sine kolleger; på hans universitet har de haft nogle problemer lignende dem, som vi har prøvet at tage fat i. Dét var en fjer i hatten for os.

I aften er der festmiddag inde i den gamle by i Tallinn på en restaurant, der hedder Olde Hansa. Jeg håber ikke at dette er en slags hentydning til min alder.

flattr this!

En fredag i Tallinn

2014-08-15 11.14.38 2014-08-15 17.38.37 2014-08-15 17.41.34 2014-08-15 17.48.16 2014-08-15 17.53.15 2014-08-15 18.07.35 2014-08-15 18.27.36 2014-08-15 18.37.03 2014-08-15 20.00.05 2014-08-15 20.13.07

Og så åbnede selve konference ICWL 2014 med en måske lidt vel lang velkomsttale fra universitetets vicerektor.

Det første foredrag var et indbudt foredrag af en kinesisk forsker, der fortalte endnu en udgave af den historie om big data, der nu er blevet så trendy. Denne gang handlede den om hvordan dataanalyse kan bruges i forbindelse med webbaseret læring. Foredragene der kom efter var af lidt blandet kvalitet; ICWL-konferencerne tiltrækker en del mennesker fra Østasien, især Kina, Japan og Taiwan, og en af de asiatiske deltagere holdt et foredrag med nogle ikke særlig vellykkede slides. Faktisk var de helt ulæselige.

Til frokosten talte jeg med de to deltagere fra Aalborg Universitet i København, som er her; det er lidt svært at forklare omverdenen hvorfor Aalborg Universitet også findes i København, og det var det også for de to AAU-københavnere, der oprindelig kommer fra henholdsvis Serbien og Grækenland. De underviser på medialogi, og vi endte med at tale om den undersøgelse af sammenhængen mellem gymnasiekarakterer og universitetskarakterer, jeg laver sammen med Mikkel Meyer Andersen (Mikkel underviser i parentes bemærket Aalborgs medialogistuderende i matematik). Alle var enige om at det kunne være godt at lave en sådan undersøgelse også for medialogi.

Eftermiddagens foredrag så efter programmet at dømme ikke så interessante ud, og jeg havde sovet lidt uregelmæssigt. Så hvorfor tage en lur i auditoriet, hvis man kan gøre det samme på sit hotelværelse?

Eftermiddagen sluttede med en lang vandring gennem Tallinns gamle bykerne fra middelalderen. Tallinns gamle by er en af byens største attraktioner, ja måske den største. Bydelen fremtræder et sted mellem det autentiske og det lidt kitschede. Udsigten ud over byen er fascinerende.

Vores guider var lokale ansatte fra universitetet, og det var ikke så lidt de kunne fortælle om byens og landets historie. Forholdet til russerne, der i flere omgang har været besættelsesmagt, mildt sagt sad solidt på magten i lidt over 50 år og prøvede at russificere landet i årene inden Gorbatjov blev præsident, blev også berørt. Jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til at der lige over for parlamentet ligger en stor russisk-ortodoks kirke. Ude i det sociale boligbyggeri i forstæderne er det knap 75 procent af befolkningen, der er russere. Vores estiske guide kunne fortælle at der stadig var omkring 12 procent af russerne i Estland, der var statsløse, dvs. hverken russiske eller estiske statsborgere. Jeg fik på fornemmelsen, at hun ikke rigtig syntes at det var noget større problem.

Der var reception på rådhuset, og igen dukkede den velklædte vicerektor op for at holde en lidt for lang tale. Bagefter var der en lille buffet i et rum med nogle temmelig bloddryppende malerier.

Dagen sluttede med et besøg på en overraskende god og lige så overraskende billig vegansk restaurant sammen med min medforfatter. I morgen er det vores tur til at præsentere vores arbejde.

flattr this!

En eftermiddag hos Skype

2014-08-14 14.03.362014-08-14 14.03.31 2014-08-14 14.09.15 2014-08-14 14.25.15 2014-08-14 15.15.38

I forbindelse med ICWL-konferencen kunne nogle af os komme på besøg hos Skype, der har hovedkvarter i Tallinn. I Danmark tænker mange af os på Skype som noget, Janus Friis stod bag. Men Janus Friis udviklede Skype på omtrent samme måde som Christian d. 4 byggede Rundetårn i København. Reelt var det fire estiske softwareudviklere, der først udviklede KaZaA, som de solgte til Friis og hans partner Niklas Zennström, og siden for Friis og Zeenström udviklede Skype.

Filip, den medarbejder, der skulle modtage os, var blevet forsinket, så den første vi mødte var en kvinde med en baby. Hun var egentlig på barsel, men hun var dukket op, fordi der var et vigtigt møde som involverede hende. Ved at stå og sludre med hende fik vi faktisk ganske meget af det at vide, som vi bagefter fik fortalt i den rigtige rundvisning.

På ganske mange måder mindede Skype mig om Microsoft, som jeg for år tilbage besøgte – og noget tilfælde er det ikke, for det er Microsoft, der nu ejer Skype.  Jeg kunne ikke lade være med at bemærke at der var flere opholdsstuer med bøger, computerspil og lignende og betalt frokost og drikkevarer – ligesom hos Microsoft.  Filip var ikke sen til at gøre os opmærksomme på at man ikke bare måtte tage sine børn med, hvis det var nødvendigt, man måtte også gerne have sit kæledyr med.

Alt dette forekom rigtig positivt, men jeg kunne ikke lade være med også at bemærke at Skype samtidig er eksponent for den idé om det grænseløse arbejde, som er så hyppig nu om dage blandt vidensarbejdere både i private og offentlige virksomheder. Der var gode muligheder for også at være der om aftenen, hvis det var det man havde brug for, sagde Fillip. Og man kunne arbejde hjemme, hvis man nu havde fået influenza. Jeg bemærkede også at Skype som mange andre virksomheder bruger storrumskontorer.

Besøget sluttede med at Filip gav en præsentation, der beskrev historien bag firmaet og de nuværende aktiviteter, herunder hvordan man udvikler software. Her fik man billedet af et firma, der bruger agile udviklingsmetoder (specielt det allestedsnærværende scrum) og mange forskellige programmeringssprog, omend Microsofts ejerskab nu fører til at Skype vil koncentrere sig om at bruge Microsofts egne sprog, især C# og F#.

flattr this!

ICWL 2014

2014-08-14 10.24.23 2014-08-14 10.22.58

I går aftes ankom jeg til Tallinn, hvor jeg skal deltage i konferencen ICWL 2014 (13th International Conference on Advances in Web-Based Learning). Først da flyet landede gik det op for mig at Estland ligger i den østeuropæiske tidszone. Så jeg kom på én gang lidt tidligt og lidt sent i seng.

Dette er en konference inden for et noget andet fagområde end det, jeg normalt publicerer inden for, så der er ikke rigtig nogen her, jeg kender. Min medforfatter Dorina Gnaur fra Institut for læring og filosofi dukker op senere i dag.

Første programpunkt i dag var en workshop om peer assessment, som er en undervisningsteknik, jeg selv begyndte at interessere mig for for nogle år siden. Første foredrag af Edward Gehringer var interessant; det handlede om hvordan man kan bedømme kvaliteten af studerendes bedømmelser af medstuderendes arbejde – jeg ved fra mine egne erfaringer med peer assessment at studerende af og til at være meget utilfredse med kvaliteten af de kommentarer, de får fra medstuderende. Ofte er det værste ikke at få en sønderlemmende kritik, men at få en fritstående, forkølet bemærkning om at “Det ser meget godt ud”. For hvad kan man bruge dét til?

Desværre kunne Gehringer ikke være med os i dag; hans foredrag blev afviklet fra hans kontor i USA over nettet. Næste foredrag var ikke nær så interessant, for de to forfattere var ganske enkelt ikke dukket op! Det blev til en helt uventet lang kaffepause.

Dette er første gang, jeg besøger Estland og fordi jeg endnu kun har været her i få timer, har jeg knap nok noget indtryk af landet. Men jeg kan ikke lade være med at bemærke at sproget er lidt af en barriere. I supermarkedet her til morgen følte jeg mig som en nyfødt analfabet, da jeg ledte efter en lille flaske frugtsaft. Estisk er beslægtet med finsk, men det har jeg ingen glæde af. Der er en del låneord fra indoeuropæiske sprog, men sikkert også en del “falske venner”. Bare se skiltet ovenfor. Antropologi, filosofi og kulturteori kender vi godt hjemmefra, og seminarrum, auditorier og atrium ligeså, men er der virkelig også en afdeling på Tallinns Universitet, der beskæftiger sig med nudistkultur?

flattr this!

Fjordbyen

2014-08-09 12.58.25

I dag var jeg til loppemarked i Fjordbyen, en del af det lidt mindre kendte Aalborg. Ovre på den anden side af fjorden ligger de blanke nye etageejendomme på Lindholm Brygge, og lidt ude vestpå kan man se spidsen af Egholm.

Fjordbyens atmosfære befinder sig et sted mellem kolonihave og Christiania. Der er pæne træhuse med pæne navne, pæne træhuse med sære navne og sære huse med sære navne og en pæn portion graffiti. Til loppemarkedet falbyder beboerne gammelt legetøj, bøger, pyntefrugt lavet af træ, flotte gamle vinflasker og tusinde andre ting. Der er kage- og kaffeborde og pølseboder.

2014-08-09 12.57.34

2014-08-09 13.09.21

2014-08-09 13.12.31

2014-08-09 12.50.03

2014-08-09 12.30.06

Et sted har tre unge veganere et madudsalg med varme retter og kager. Omsætningen er rigtig god, maden ligeså. Især banankagen med kokoscreme får gaflen frem. Jeg hører de unge veganere snakke med en kunde – får man nu nok protein på den måde, og kan man overhovedet leve sådan? (Det tror jeg nu godt man kan.) En dame overhører samtalen og fortæller mig at der er en vegetarisk picnic i Kildeparken i morgen.

Lige ved siden af står en fyr og sælger gamle film, en rusten mælkejunge, en globus og et lille fjernsyn. Vi bliver enige om at de fleste ting man kan købe på loppemarkeder i dag er dem, som nu bliver erstattet af en app.

2014-08-09 12.52.46

Jeg køber en dvd med Frankensteins brud – den gamle udgave fra 1935 med Boris Karloff og Elsa Lanchester – for en tier og går videre. Nede ved fjorden fortolker en lokal duo med sangerinde i lyserød kjole længselsfulde countrynumre til singback.

Efterhånden er paraplyerne kommet frem; regnen er taget til med en ambition om at blive eftermiddagens vigtigste begivenhed. Især de overdækkede boder er blevet populære nu.

2014-08-09 13.07.53

Senere vender jeg tilbage til det veganske madudsalg, og der er heldigvis stadig lidt banankage at få. Det meste af resten er udsolgt. På loppemarkedet i samme telt indrømmer nogen at de smukke blå italienske vinflasker faktisk er fundet i en container i Nibe. Regnen er taget til i intensitet, og der er ikke andet at gøre end at trække i regntøjet og prøve at huske hvor det var, jeg stillede cyklen.

2014-08-09 12.55.22

Da jeg til sidst er hjemme igen, er jeg grundigt gennemblødt, og resterne af loppemarkedet i Fjordbyen er det sikkert også.

flattr this!

Gensyn med Pantheon

pantheon

For 30 år siden var jeg i Rom for første gang, og det, der gjorde suverænt mest indtryk på mig, var Pantheon. I år var jeg igen tilbage i Rom, og for første gang fik jeg genset denne helt enestående bygning og mulighed for at dele oplevelsen med min familie.

Pantheon blev oprindelig bygget mens Augustus var kejser, men brændte og blev siden genopført under kejser Hadrian i 126 e.v.t.. Oprindelig var Pantheon et romersk tempel, men da kristendommen blev indført, blev det omdannet til kirke og hedder officielt Santa Maria dei Martiri. Så vidt jeg ved, har vi at gøre med den ældste bygning i verden, som har været i brug lige siden den blev opført.

Alene det at vide, at jeg står på det samme sted og ser på det samme loft som Hadrian, Marcus Aurelius og andre store skikkelser fra oldtiden har betragtet, kan få det til at svimle. Men også Pantheons kuppel er spændende i sig selv.

For det første har kuplen øverst oppe et oculus (latin for øje), et cirkulært hul, der giver et glimt af himlen og lader solens lys falde ind. Solpletten vandrer rundt på Pantheons gulv i løbet af dagen. På mindre gode dage er det regnen, der falder ind, men der er et lille afløb i gulvet til den slags.

2014-07-17 12.34.08

For det andet er kuplen konstrueret så den er udsnit at en kugle, hvis diameter er lig med Pantheons højde.

pantheon2

Oldtidens arkitekter vidste ét og andet om sammenhængen mellem geometri og æstetik. Og samtidig var det jernalder i Danmark.

I Lars Frosts roman Ubevidst rødgang, som jeg begyndte at læse under årets sommerferie i Italien, er det er kapitel om Pantheon, der faktisk både får opridset nogle af disse interessante geometriske egenskaber og får givet udtryk for den betagelse, jeg ved jeg bestemt ikke er alene om at føle, når jeg ser Pantheon.

flattr this!