En lørdag eftermiddag i Strandparken

Thomas Thisted
Ida Elisabeth Agerkvist
Amina Elmi
Nikolaj Lind Holm

I dag optrådte jeg og fire andre udøvere af poetry slam ved Aamaze-festivalen i Lindholm Strandpark i Nørresundby. Aamaze er en lille festival med lokale amatørmusikere, graffitikunstnere og andre kreative personer, og den er blevet til på initiativ af Katrine Skovsgaard, som er en lokal eventmager med forbløffende mange jern i ilden.

I år var der også poetry slam på programmet; vi var fem deltagere, hvoraf fire af os havde været med til de seneste Aalborgmesterskaber. For én gangs skyld var der  ikke tale om en konkurrence. Vi præsenterede to af vore egne tekster hver og derudover en tekst, som en af de andre havde foræret os.

Desværre var denne lørdag præget af regn, så publikum var ikke så stort, som man kunne have ønsket sig. Men det var en god oplevelse ikke desto mindre, og det er altid spændende at fremføre andres tekster og at opleve hvordan andre fortolker de tekster, man selv har lavet. Konkurrenceelementet i poetry slam er tit et incitament, men nogle gange er det også godt at kunne lægge det til side for en stund.

Efter vores optræden nåede min familie og jeg at gå lidt omkring i området og kaste et blik på de lave gamle industribygninger lige bag parken, der nu danner rammen om grafittikunst. Vi var kun knap en kilometer væk fra hvor vi bor, men her havde vi faktisk aldrig vore ben før. Også dét var interessant.

Flattr this!

Ordkraft 2017

I denne weekend er der Ordkraft-festival i Aalborg, og selvfølgelig er det på Nordkraft. I går var jeg kort forbi for at samle underskrifter for Amnesty International – og jeg blev mødt med megen velvilje (og desværre også af de sædvanlige knotne mennesker, der af en eller anden grund altid synes at tilhøre den ældre generation).

I dag var jeg tilbage på Ordkraft, denne gang sammen med min hustru. Vi hørte bl.a. sidste del af samtalen med de nominerede til DRs romanpris, bl.a. Mich Vraa, Kirsten Thorup (der ikke sagde noget mens vi var der) og Merete Pryds Helle.

Vi fik hørt Signe Gjessings lidt utraditionelle fremførelse af egne digte fra Ideale begivenheder fra i år.

Min hustru fik bagefter en snak med Mads Nygaard fra Venligboerne, som var sikker på at jeg havde ført Ammar fra Syrien og Ann fra Aalborg sammen – de mødte i al fald hinanden til Amnesty Internationals folkevandring for en ordentlig behandling af flygtninge den 20. juni, hvor Mads og Ammar holdt taler.

Poetry slam er også en del af Ordkraft. Det var hyggeligt at gense og snakke med den dobbelte Danmarksmester i poetry slam, Lasse Nyholm Jensen, og hans kollega Peter Dyreborg. Det var efterhånden et par år siden, jeg havde set Lasse, og Peter så jeg sidst til DM i 2016.

Lasse, Peter og engelske Harry Baker, der af uvisse årsager var blevet kaldt “verdensmester i stand-up” i Ordkrafts program – han er tidligere verdensmester i poetry slam! – optrådte senere med deres respektive tekster. Det var en flot og helt uhøjtidelig opvisning i hvad poetry slam kan, og det gjorde bestemt ikke noget at konkurrenceelementet denne gang var fraværende.

Sidste indslag var en oplæsning med elever fra Nordkrafts skriveskole, og teksterne her var meget forskellige. Jeg hæftede mig her især ved Amina Elmi, som også nogle gange har været med poetry slam, og ved en af min hustrus kolleger, Anne Kirstine Mathisen, der fremførte en meget gribende tekst om at have en mor ramt af demens. Netop dét kendte jeg selv kun alt for godt.

Der er masser af muligheder for at købe bøger til Ordkraft. Selv fik jeg kun købt én bog, og det var – en kogebog.

Flattr this!

Der er én, der våger over dig

Her til aften holdt jeg et oplæg ved en af debataftenerne arrangeret af studenterpræsterne i Aalborg under fællestitlen Science & Cocktails. Ovenfor kan I se mine slides; der er nogle små film med, som I desværre ikke kan se her.

Deltagerne ved Science & Cocktails.

Desværre var arrangementet ikke så godt besøgt; vi skulle konkurrere med et foredrag af Svend Brinkmann i Folkekirkens Hus lige ved siden af Studenterhuset og poetry slam nede i den store sal. Men jeg, studenterpræst Christen Staghøj Sinding og de 10 fremmødte fik ikke desto mindre en interessant snak, der førte os vidt omkring. Det er ikke overraskende, at vi igen og igen vendte tilbage til den omfattende dataindsamling, som ikke mindst Facebook, Google og de store webbutikker som f.eks. Amazon foretager. Det er enorme datamængder, som der nu sættes mange kræfter ind på at kunne analysere – og her kommer universiteterne ofte virksomhederne til hjælp ved at oprette nye uddannelser i det, der er kommet til at hedde data science. Vi kom også omkring BAE Systems og deres indsats for at udvikle overvågningsteknologi, som kan eksporteres (og bliver eksporteret) til lande i Asien, der overtræder menneskerettighederne i stor stil.

Nikolaj vinder et poetry slam for anden gang i træk.

Efter lidt over halvanden time sluttede vi, og jeg gik nedenunder til poetry slam, hvor jeg havde meldt mig til og dukkede op i allersidste øjeblik. For anden gang i træk var det Nikolaj Lind Holm, der vandt (og igen var det fuldt fortjent), men selv endte jeg på en andenplads. Og det var slet ikke skidt, alt taget i betragtning.

Flattr this!

Endnu en aften med poetry slam

I aften deltog jeg i poetry slam i Aalborg for første gang i år. Der var nogle rigtig gode folk med, og det er godt at høre de mange forskellige udtryk derude. Nikolaj Lind Holm vandt – og det var særdeles fortjent!

Min egen formkurve er for nedadgående. Nogle gange er jeg i tvivl om jeg har nok på hjerte mere til at kunne fortsætte.

Sidste år vandt jeg hele fem gange, men 2016 sluttede jeg med at ryge ud i første runde i årets sidste poetry slam i Aalborg. I aften gik jeg ud i anden runde. 

Flattr this!

En aften i Hjørring

I aften var der poetry slam i Hjørring for første gang i historisk tid. Rune Klenø, Titken Toft, Mads Bjergen Pedersen og jeg deltog. Det var den lokale helt Runes debut i poetry slam-sammenhæng, og han gjorde det fint. Mads Bjergen Pedersen, der også er fra Hjørring oprindelig, og Titken Toft, der nu er flyttet til Odense, lavede også en god indsats. Vinderen blev – mig. Det er faktisk fjerde gang i år jeg vinder et poetry slam. Utroligt, men sandt.

Flattr this!

Aftenens overraskelse

img_5444
Mads Bjergen Pedersen

Her til aften deltog jeg for fjerde gang i år i poetry slam, og det var faktisk kun anden gang i år, jeg deltog i et poetry slam på Studenterhuset i Aalborg. Der var flere debutanter, men også rutinerede folk som Michael Dyst (tidligere danmarksmester; Michael var kommet helt fra København), Jais Christiansen (tidligere DM-deltager), Mads Bjergen Pedersen (også tidligere DM-deltager) og Thomas Thisted (der ikke bor i Thisted,men på Herning-egnen).

I finalen var det Michael, Thomas og mig, der var tilbage. Og det endte med at blive mig, der vandt. 2016 har været et fuldstændig overraskende poetry slam-år for mig; tre af de fire gange, jeg har deltaget i år, har jeg vundet. Dét har jeg aldrig prøvet før. Måske er det min hustru, der er min maskot – hun har i al fald været med i publikum alle disse gange.

Flattr this!

I rigets centrum

I dag deltog jeg for første gang i poetry slam i København, og det var ved Ofelia Beach ved Skuespilhuset. For nogle år siden var jeg med som publikum samme sted. Dengang var det Peter Dyreborg, der var MC. Peter er stadig arrangør, men han vat i Brønderslev denne weekend (!!), og det var den rutinerede og meget dygtige poetry slammer Dennis Buchleitner der var MC denne gang. Dennis så jeg sidst til DM i Odense tilbage i februar. 

Regnen var en forhindring ved dette friluftsarrangement; da min hustru og jeg ankom til København ved 14-tiden, regnede det temmelig meget og vi var nervøse for om det hele skulle aflyses. Sådan gik det heldigvis ikke, selv om der da faldt en del dråber undervejs. 

Michael Dyst, tidligere Danmarksmester, var den deltager jeg allerede kendte. Derudover var der Maria Isabella og Cecilie Storm Winter fra København og Lovisa Almqvist, der var kommet helt fra Sverige (Malmø via Borås). 

Den ene af de to tekster, jeg fremførte, var den tekst om provinsen som i sin tid havde givet mig en placering som nummer sjok ved DM i 2012. Jeg har altid drømt om at fremføre denne tekst for et københavnsk publikum! 

Og det gik faktisk over al forventning – jeg vandt. Hvem skulle have troet det? 

Flattr this!

Poetry slam – sæsonen er slut

image
Dennis Buchleitner er med som gæst i pausen.

Her til aften var der afslutning på poetry slam-sæsonen i Aalborg, og jeg deltog for første gang siden jeg kvalificerede mig til Danmarksmesterskaberne tilbage før jul. Siden da har jeg været forhindret i at deltage – jeg har simpelthen været bortrejst hver gang, der har været poetry slam i Aalborg her i foråret. Og hvis ikke det var fordi uventede problemer med mosaik i en bruseniche havde gjort det nødvendigt at udskyde flytningen tilbage i vores hus med en uge, ville jeg heller ikke have kunnet være med denne gang.

Men nu sad jeg der. Der var debutanter og flere med erfaring – Claus Nivaa, Mads Bjergen Pedersen, Jais Christiansen og jeg selv har alle været med ved Danmarksmesterskaberne. Jan Nygaard og Titken Toft har været med i Aalborg i et godt stykke tid, og Thomas Thisted fra Herning (men han er oprindelig fra Aalborg) er en erfaren deltager fra poetry slam-scenen i Aarhus. Midt under det hele så jeg fra scenen Dennis Buchleitners karakteristiske silhuet; Dennis, som er en DM-veteran fra den københavnske scene (og snart  bør vinde titlen!), var i Hjørring til en workshop og var blevet inviteret til at optræde i den sidste pause lige inden dommerstemmerne fra finalen blev afsløret.

Trods det at publikum så ud til primært at bestå af gymnasiepiger, var det alligevel tre voksne mænd der nåede frem til finalen, nemlig Claus Nivaa, Thomas Thisted – og mig. Og til min udelte overraskelse blev det faktisk mig der vandt. Min hustru var blandt publikum, og dette var faktisk første gang hun havde set mig vinde et poetry slam.

Flattr this!

En weekend indvarsles

Knud Sørensen læser højt.
Knud Sørensen læser højt.

Det blev til en af de fredage, hvor der næsten skete for meget. Der var vejledermøder med projektgrupper, og bagefter sad jeg og lagde sidste (eller næstsidste) hånd på Horizon 2020-ansøgningen – mens Lone ovre på administrationen fik budgettet lagt på plads. Jeg nåede endda at få en indsigt, som gjorde at jeg kunne designe et logo til ansøgningen på fem minutter.

Og så ind til midtbyen. Først skulle jeg hente mit armbåndsur, som jeg havde indleveret til reparation den 29. marts. Men det var ikke færdigt, skønt jeg var blevet lovet det, og jeg kunne ikke få en god begrundelse. Jeg kunne ikke engang få mit ur med mig så jeg kunne forsøge at få en anden til at reparere det, for jeg havde ikke seddelen med ordren. Jeg blev sur, alt for sur – og senere blev jeg ringet op af urmageren, der havde været til sin vens begravelse. Nu var det ham der var sur, for det var hans kone, jeg havde talt så hårdt til. Men hurtigt gik det op mig, at han var stresset og at det påvirkede ham, at han havde mistet en nær ven. Og han indså, at jeg nok også var stresset og at han jo ikke havde holdt hvad han havde lovet. Vi havde begge handlet uheldigt. Jeg bad ham overbringe en uforbeholden undskyldning fra mig til sin kone og gav ham nogle dage yderligere; han lovede at have mit ur klar engang i den kommende uge.

Dernæst ind til Nordkraft, hvor der i denne weekend er litteraturfestivalen Ordkraft. Jeg var blevet indbudt af 9000 Ord til at læse nogle af mine tekster op; arrangør Lene Høg gav en fin introduktion af mig. Jeg begyndte med at fortælle at mine tekster er spoken word og måske derfor ikke “rigtige digte”, selv om jeg holder rigtig meget af digte.

Efter min korte oplæsning var det veteranen Knud Sørensen, romanforfatter og lyriker fra Mors, der rundede af med nogle af sine eftertænksomme og lunt observerende digte. Knud Sørensen, der er pensioneret landinspektør, er efterhånden 88 år gammel!

Bagefter snakkede jeg lidt med en dame fra publikum, der godt kunne lide min tekst “Det er de arbejdsløses skyld” – hun var selv arbejdsløs og kendte til fornemmelsen af at blive peget ud. Lene Høg fortalte mig at jeg skulle have et gavekort på 500 kroner for min optræden, og dét kom bag på mig. Mens jeg ventede på gavekortet, hørte jeg to forfattere fortælle om det at være småbørnsforældre for børn, der ikke kan sove igennem. (Netop dét var jeg en erindring om, men den har heldigvis fortaget sig en hel del efterhånden.)

Lidt senere var der en anden dame, der hilste på mig. Det var såmænd Lisbeth Rosted, tidligere medlem af AAUs bestyrelse, tidligere tillidsrepræsentant og en af ildsjælene blandt AAUs fagligt aktive i HK. Lisbeth er nu gået på pension, og det var hun faktisk godt tilfreds med. Ligesom jeg har hun et klart billede af at det universitet, vi har været på i så mange år, og som vi har været så loyale over for tidligere, nu med stormskridt er på vej i den helt forkerte retning med en fuldstændigt økonomifikseret og udemokratisk ledelsesstil. Og alle os, der bliver påvirket af det, er så småt ved at resignere. Lisbeth havde hørt Leif Davidsens foredrag, og netop han kom ind på alt det, new public management gør af dårligt ved de offentlige arbejdspladser. Som Lisbeth sagde: Nu flytter DR en masse medarbejdere til Aarhus og Aalborg; ingen brokker sig, for det tør de ikke. Men var det sket for 20 år siden, var der blevet sort skærm!

På vej ud af Nordkraft mødte jeg Mads Nygaard, der er medstifter af Venligboerne, og spurgte om han kunne holde en tale ved den folkevandring for en ordentlig behandling af flygtninge, som Amnesty International afholder den 20. juni. Og ja, det både kunne og ville han.

Bagefter cyklede jeg hjem, rettede de sidste ting til og sendte Horizon 2020-ansøgningen ind. Og hermed indvarsledes omsider weekenden.

Flattr this!