DM i poetry slam 2019

I dag var der så DM i poetry slam i Valby Kulturhus, som også danner rammen om den ene af Københavns poetry slam scener (den anden er CopenOpen). Feltet af deltagere er nok det stærkeste, jeg har set i mine 10 år i poetry slam, blandt dem to tidligere Danmarksmestre og Danmarksmesteren 2018, Sara Hauge.

Kl. 13.00 var der generalprøve for de deltagere, der kunne være til stede allerede da. Publikum var københavnske skoleelever fra 7.-9. klasse og deres lærere. Her var det Sara Rahmeh, der vandt. Jeg blev faktisk nummer tre her.

Kl. 20.00 var det alvor, og første runde satte niveauet – og det var højt. Især vil jeg her huske Lasse Nyholm Jensens tekst om de 12 millioner danske svin – noget af det bedste fra hans hånd (og der er meget godt!). David Rousing fra København var også et nyt bekendtskab for mig; han er på nogle måder en sjællandsk pendant til Thomas Thisted.

Jeg var blandt de fire, der røg ud i første runde.

Selvfølgelig er det ærgerligt at ryge ud tidligt, for jeg har altid mere på hjerte. Og det giver mig også grund til at tænke over om og hvordan jeg skal fortsætte med poetry slam – det, jeg gør, virker jo tydeligvis ikke. Men samtidig giver det også mulighed for at kunne sidde og opleve resten af showet i fred og ro.

Så det var dét, jeg gjorde. I finalen så vi Sara Rahmeh, Kristine Madsen og Lasse Nyholm Jensen – tre meget forskellige udøvere med noget vigtigt på hjerte, med hver deres udgangspunkt, med hver deres brug af humor og med et fælles højt niveau.

Vinderen blev helt fortjent Kristine Madsen. Et stort tillykke til Kristine herfra!

Til DM i poetry slam 2019

De tre tekster, jeg fremførte her til aften.

I aften deltog jeg i endnu en kvalifikationsrunde om at repræsentere Aalborg ved Danmarksmesterskaberne i poetry slam, der bliver afholdt i København den 25. januar 2019. Ved den foregående kvalifikation røg jeg ud i første runde. Denne gang gik det forbløffende meget bedre.

Jeg vandt en kneben sejr over den uforlignelige Michael Dyst (Danmarksmester i 2013) og Nikolaj Lind Holm (der fortjener snart at vinde igen; Nikolaj har i øvrigt ingen forbindelse til den triste, øde ø). Michael rejser land og rige rundt og er foreløbig kommet ind på en andenplads fire gange, men det tager han med oprejst pande – og vodka. Snart prøver han igen, denne gang på hjemmebane i København.

Selv nyder jeg en Limfjordsporter i skrivende stund, inden jeg om lidt skal til køjs.

Endnu en aften med poetry slam

I aften var der igen poetry slam i Aalborg. Mellem runderne optrådte Sara Hauge, der er dobbelt Danmarksmester. Det var som altid godt at opleve Sara på en scene – og det var godt at hilse på hende igen. Aftenens vinder var Emma Elisabeth Holtet, der hermed kvalificerede sig til finalen i DM i poetry slam med sine velformulerede tekster på engelsk. (Selv røg jeg ud i første runde, men min tekst og min fremførelse var bestemt heller ikke noget at råbe hurra for.)

Poetry slam i oktober

Ida Elisabeth Agerkvist på scenen.

For første gang siden forsommeren deltog jeg i poetry slam i Aalborg. For første gang i den tid, jeg har været med, var flertallet af deltagere kvinder. Det er en rigtig glædelig udvikling, for poetry slam i Danmark har desværre alt for længe haft karakter af at være en mandeklub. Vinderen i aften var da også en kvinde, nemlig Ida Elisabeth Agerkvist. Tillykke til Ida fra mig! (Selv blev jeg nummer tre.)

Dan Turèll 1946-1993

I dag er det 25 år siden, Dan Turèll døde. Det er underligt at tænke på, at jeg nu er syv år ældre end han nåede at blive.

Jeg har to mere eller mindre direkte minder om Dan Turèll.

Det ene er fra min ungdom. Jeg nåede nemlig selv at opleve ham i min gymnasietid. Her besøgte Dan Turèll såmænd Fjerritslev Gymnasium og gav et langt og formodentlig improviseret foredrag, der efterlod mig dybt fascineret.

Fra den dag husker jeg især to ting: For det første husker jeg, at Dan Turéll sagde, at der engang var en ideologi, der bestod i at man kun tænkte på dem, der lignede en selv og sit land og på dem, der ligner en selv – den ideologi kaldte man engang for fascisme, men “nu kalder man den for Fremskridtspartiet”. Det udsagn var mange elever dybt forargede over (nogle af os havde det lige omvendt); Nordjylland var nemlig Fremskridtspartiets højborg, og forbløffende mange på min årgang sympatiserede med dette parti. Hvad Dan Turèll ville have sagt om Dansk Folkeparti, der opstod to år efter hans død. kan man kun gisne om.

Og for det andet husker jeg, at Dan Turèll skelnede skarpt mellem engelske og amerikanske kriminalromaner. De engelske kunne han ikke fordrage – så her udmalede han med forbilledlighed sine talrige idiosynkrasier om Agatha Christie og dem, der om muligt var endnu værre. Men de amerikanske kriminalromaner holdt han meget af. Desværre havde han ikke tid til at fortælle om dem,  for “nu er tiden gået”. Og det var den sjovt nok lige præcis da.

Mit andet minde om Turèll er langt mere indirekte og stammer fra 2001, hvor jeg læste digte op ved et arrangement, hvor Peter Laugesen, der i sin tid var ven med Turèll, også havde læst op. Laugesen sagde efter at have hørt mig, at det mindede ham om Turèll. Det var jeg meget beæret over at høre, thi Laugesen var og er et stort forbillede for mig.

Dan Turèlls særegne diktion, hans flow før der var noget, der hed flow, har påvirket mig i min senere gerning inden for poetry slam, og når jeg selv er på scenen af og til, tænker jeg på hvordan han ville have grebet det hele an. For mig at se, er det Dan Turèll, der er den åndelige forfader til poetry slam på dansk jord. Hans album med Sølvstjernerne er stadig værd at lytte til.

Men lige så meget som Dan Turèlls ord betød, lige så meget har jeg side måttet sande, at han havde sine meget ubehagelige sider, som jeg ikke kendte til før for få år siden. Vi ved nu fra hans datter Lotus, at han ofte lod hende i stikken, fordi han var alkoholiker. 

Mens du sov

Her er en optagelse af en af mine seneste poetry slam-tekster, “Mens du sov”. Efter min korte optræden til Litteraturen samler ind i Aalborg i den forgangne weekend spurgte to ældre damer i publikum, om jeg mon havde skrevet en bog. Og ja, jeg har da skrevet en bog om strukturel operationel semantik. Men mine poetry slam-tekster er ikke udkommet i bogform, og det er egentlig heller ikke meningen, at de skal udkomme på skrift. De er lavet med tanke på at blive fremført, og her er YouTube velegnet. Forskellen på den skrevne tekst og den talte tekst er, at den talte tekst nemt forsvinder i det øjeblik, den bliver fremsagt. Så tilhøreren skal forstå den med det samme. Og derudover skal den talte tekst også være så mundret som muligt, præcis som en ordentlig sangtekst skal være det.

Jeg holder meget af at læse digte, og jeg har også selv forsøgt mig med at lave egentlige digte, der var korte og beregnet til at blive læst. Og jeg kunne egentlig også godt tænke mig at vende tilbage til dén form engang imellem., så jeg kan vende tilbage til at dyrke billedsproget lidt mere igen. Men der er nogle særlige udfordringer ved spoken word-genren, der også tiltaler mig. 

Dyreborg i Aalborg

Peter Dyreborg er en af pionererne på den danske poetry slam-scene. Han blev danmarksmester i poetry slam i 2008 og i dag er han en af de vigtigste skikkelser inden for poetry slam herhjemme. Han deltager ikke så meget i konkurrencer  mere, men til gengæld bruger han sit ikke helt ringe organisatoriske talent til at skabe opmærksomhed om den danske spoken word-scene.

Peter er i dette efterår ude på en turné med titlen Den unge Peter Dyreborgs lidelser. Egentlig skulle premieren have været i Frederikshavn, hvor han er født og opvokset, men denne første aften blev ikke til noget. Derved blev det faktisk i Aalborg, premieren fandt sted.

Bagefter fik jeg hilst på Peter, og han gav mig ret i at der er ét, der er sværere end at sige noget pænt om sig selv, når man kommer fra Frederikshavn, og det er at sige noget pænt om Hjørring.

Mød Verden 2018

I dag var der Mød Verden 2018 i Sohngårdsholmsparken. Ligesom første gang, arrangementet løb af stabelen, deltog vi fra Amnesty International, denne gang dog med en lidt mere praktisk og organisatorisk vinkel end sidst – og vel også noget mere, end vi havde regnet med. Der var mange gode kræfter, der gjorde en stor og helhjertet indsats for at få arrangementet til at blive til virkelighed med temmelig kort varsel. Uden dem havde Mød Verden 2018 ikke været der.

Desværre drillede vejret os, og ikke alt det, der var forsøgt planlagt, blev til noget. For mig og de andre fra Amnesty International var det især en stor skuffelse, at de aktiviteter, vi havde planlagt som vores centrale bidrag  – henholdsvis vores udstilling om flygtninge i verden og vores kampagne om verdenserklæringen om menneskerettigheder –  ikke blev til noget. Det telt, som vi skulle være i, og som vi (med andre frivilliges store og velgennemtænkte hjælp) brugte megen tid på at sætte op, kunne ikke holde til blæsten, og efter kun 45 minutter var vi nødt til at pakke sammen igen. Set gennem disse briller blev det derfor til en dag om teltpløkker, problemer med levering af kaffe, blæst og regn, oprydning og presenninger, ikke en dag med fokus på menneskerettighederne.

Til gengæld havde jeg den store glæde og ære at optræde sammen med Nader Alkasem til et Spoken World-indslag, som jeg lavede sammen med Nader og Nikolaj Lind Holm. Kaare Olsen skulle også have været med, men desværre var han blevet syg. Denne eftermiddag læste jeg danske versioner op af Naders digte fra digtsamlingen Dobbelt A (skrevet sammen med Claus Nivaa) om og fra det Aleppo, han var nødt til at flygte fra, og det Aalborg, han til sidst endte i.

Der var også musik og mad  – faktisk langt mere mad, end vi troede, der ville være. Vi prøvede forgæves at få maden afsat til Kirkens Korshærs varmestue for hjemløse. Efter mange opkald, hvor ingen svarede, måtte vi tage så meget af den veltillavede mad med hjem, som vi kunne, og resten måtte vi kassere. Det var ingen af os glade for.

På scenen i Aarhus

Mathias Linaa og Jesper Kirkegaard 
Niels-Peter Henriksen

Så har jeg prøvet at optræde til Aarhus Festuge. Jeg var blevet inviteret med til et arrangement ved Zulu Comedy Festival (arrangeret af TV2) i regi af HAPS (Hele Aarhus’ Poetry Slam). Invitationen kom fra Jesper Kirkegaard, der er regerende Aarhusmester i poetry slam, og med var også Mathias Linaa og Niels-Peter Henriksen. Mathias laver poetry slam, mens Niels-Peter laver stand-up og skriver og fremfører digte (uden at det vel egentlig er poetry slam).

Jesper og Niels-Peter (der i parentes bemærket begge er pædagoger i det civile liv) er ligesom jeg midaldrende mænd, og det var da også betragtninger fra dette afsnit af livet, der var i fokus hos os. Mathias (der er kandidat i filosofi og lige nu jobsøgende) tog så fat i de unge år, hvor han stadig selv færdes. Jeg kendte til Jespers tekster – og han er særdeles kompetent og uhyre morsom – men jeg havde ikke hørt Mathias eller Niels-Peter før. Også de er i høj grad værd at lytte til og opleve.

Det er en stående vits i Aalborgs poetry slam-miljø, at man ikke må nævne noget, der er sket for mere end et par år siden, for det vil mange blandt publikum ikke have hørt om. Og mange unge udøvere af poetry slam kredser om nogle bestemte emner, der hører den livsfase til – uddannelsesvalg, kærestesorger, byture osv. Det var godt at opleve en anden vinkel på tingene til en afveksling, og også godt at optræde i Aarhus. Det gør jeg gerne igen, også sammen med de tre herrer fra i aften.

Det talte ords magt

Det er en helt særlig følelse for mig at kunne sige, at jeg i går blev Aalborgmester i poetry slam (og at jeg også blev det sidste år). Jeg kan huske, da jeg for første gang læste om genren i Information og tænkte, at det ville være spændende at overvære og måske endda deltage i.

Hvad skal der til for at få succes som spoken word-performer? Jeg ved det faktisk ikke helt endnu, men noget er vigtigt for mig, nemlig

  • at huske, at den tekst, man laver, skal være nem at fremføre; den skal ligge godt i munden præcis som en sangtekst skal
  • at huske, at den tekst, man laver, er nødt til at være én, man kan forstå i første og eneste gennemlytning; når man læser et digt (og det holder jeg meget af) kan man altid stoppe op undervejs, men i spoken word er det performeren, der bestemmer tempoet
  • at huske, at teksten skal have  en struktur, som kan hjælpe lytteren med at forstå og opleve; det kan være i form af en fortælling eller i form af en struktur med tydelige og interessante gentagelser (en slags omkvæd eller hook, om man vil)
  • at være konkret (show, don’t tell, som man også siger)

Så ret beset er spoken word nært beslægtet med sang og med sangskrivning. Der er en musikalitet ved genren, som jeg faktisk holder meget af og stadig er i gang med at opdage. Og så skal man kunne håndtere at stå på en scene; det er langt fra alle, der kan det.

Desværre er der også “tonedøve” personer, der forsøger sig i poetry slam, og ligesom det er svært at fortælle nogen, at de synger pivfalsk, kræver det stor overvindelse at fortælle nogen, at de ikke har fanget genrekravene. Jeg har oplevet poetry slam-udøvere, der er så synligt og hørligt nervøse, at de knap kan fremføre deres tekster. Det er synd for dem, og trist at de ikke lærer af alle deres dårlige erfaringer.

Noget, jeg stadig arbejder på at blive god til, er at lære mine tekster udenad, så jeg en dag helt kan slippe papiret og koncentrere mig helt om at performe. Problemet er her, at jeg faktisk efterhånden har oparbejdet ret mange tekster.

Min personlige holdning til selve indholdet er, at det ikke må være så privat, at det ikke appellerer godt til den modtager, der altid er. Der er en hel masse poetry slam, der fokuserer på kærestesorger og stævnemøder, præcis ligesom der er en masse sange, der handler om disse eviggyldige emner (og sjældent er præget af særlig megen erfaring). Selv har jeg lavet en del tekster med mere eller mindre politisk indhold, til dels præget af den aktivisme, jeg også beskæftiger mig med. Men begge dele er kun et hjørne af virkeligheden, og der er mere derude. Derfor prøver jeg at  skrive om, nå ja, andre emner også. Men samtidig er der også den udfordring, at poetry slam-publikummet i dag ofte er ungt og forbløffende historieløst. Hvis man gerne vil falde igennem over for et gymnasiepublikum (som uden diskussion er den publikumstype, de fleste poetry slam-udøvere på den anden side af de 20 frygter mest), skal man bare nævne en begivenhed, der fandt sted for mere end halvandet år siden!