Ordkraft 2017

I denne weekend er der Ordkraft-festival i Aalborg, og selvfølgelig er det på Nordkraft. I går var jeg kort forbi for at samle underskrifter for Amnesty International – og jeg blev mødt med megen velvilje (og desværre også af de sædvanlige knotne mennesker, der af en eller anden grund altid synes at tilhøre den ældre generation).

I dag var jeg tilbage på Ordkraft, denne gang sammen med min hustru. Vi hørte bl.a. sidste del af samtalen med de nominerede til DRs romanpris, bl.a. Mich Vraa, Kirsten Thorup (der ikke sagde noget mens vi var der) og Merete Pryds Helle.

Vi fik hørt Signe Gjessings lidt utraditionelle fremførelse af egne digte fra Ideale begivenheder fra i år.

Min hustru fik bagefter en snak med Mads Nygaard fra Venligboerne, som var sikker på at jeg havde ført Ammar fra Syrien og Ann fra Aalborg sammen – de mødte i al fald hinanden til Amnesty Internationals folkevandring for en ordentlig behandling af flygtninge den 20. juni, hvor Mads og Ammar holdt taler.

Poetry slam er også en del af Ordkraft. Det var hyggeligt at gense og snakke med den dobbelte Danmarksmester i poetry slam, Lasse Nyholm Jensen, og hans kollega Peter Dyreborg. Det var efterhånden et par år siden, jeg havde set Lasse, og Peter så jeg sidst til DM i 2016.

Lasse, Peter og engelske Harry Baker, der af uvisse årsager var blevet kaldt “verdensmester i stand-up” i Ordkrafts program – han er tidligere verdensmester i poetry slam! – optrådte senere med deres respektive tekster. Det var en flot og helt uhøjtidelig opvisning i hvad poetry slam kan, og det gjorde bestemt ikke noget at konkurrenceelementet denne gang var fraværende.

Sidste indslag var en oplæsning med elever fra Nordkrafts skriveskole, og teksterne her var meget forskellige. Jeg hæftede mig her især ved Amina Elmi, som også nogle gange har været med poetry slam, og ved en af min hustrus kolleger, Anne Kirstine Mathisen, der fremførte en meget gribende tekst om at have en mor ramt af demens. Netop dét kendte jeg selv kun alt for godt.

Der er masser af muligheder for at købe bøger til Ordkraft. Selv fik jeg kun købt én bog, og det var – en kogebog.

Flattr this!

Der er én, der våger over dig

Her til aften holdt jeg et oplæg ved en af debataftenerne arrangeret af studenterpræsterne i Aalborg under fællestitlen Science & Cocktails. Ovenfor kan I se mine slides; der er nogle små film med, som I desværre ikke kan se her.

Deltagerne ved Science & Cocktails.

Desværre var arrangementet ikke så godt besøgt; vi skulle konkurrere med et foredrag af Svend Brinkmann i Folkekirkens Hus lige ved siden af Studenterhuset og poetry slam nede i den store sal. Men jeg, studenterpræst Christen Staghøj Sinding og de 10 fremmødte fik ikke desto mindre en interessant snak, der førte os vidt omkring. Det er ikke overraskende, at vi igen og igen vendte tilbage til den omfattende dataindsamling, som ikke mindst Facebook, Google og de store webbutikker som f.eks. Amazon foretager. Det er enorme datamængder, som der nu sættes mange kræfter ind på at kunne analysere – og her kommer universiteterne ofte virksomhederne til hjælp ved at oprette nye uddannelser i det, der er kommet til at hedde data science. Vi kom også omkring BAE Systems og deres indsats for at udvikle overvågningsteknologi, som kan eksporteres (og bliver eksporteret) til lande i Asien, der overtræder menneskerettighederne i stor stil.

Nikolaj vinder et poetry slam for anden gang i træk.

Efter lidt over halvanden time sluttede vi, og jeg gik nedenunder til poetry slam, hvor jeg havde meldt mig til og dukkede op i allersidste øjeblik. For anden gang i træk var det Nikolaj Lind Holm, der vandt (og igen var det fuldt fortjent), men selv endte jeg på en andenplads. Og det var slet ikke skidt, alt taget i betragtning.

Flattr this!

Endnu en aften med poetry slam

I aften deltog jeg i poetry slam i Aalborg for første gang i år. Der var nogle rigtig gode folk med, og det er godt at høre de mange forskellige udtryk derude. Nikolaj Lind Holm vandt – og det var særdeles fortjent!

Min egen formkurve er for nedadgående. Nogle gange er jeg i tvivl om jeg har nok på hjerte mere til at kunne fortsætte.

Sidste år vandt jeg hele fem gange, men 2016 sluttede jeg med at ryge ud i første runde i årets sidste poetry slam i Aalborg. I aften gik jeg ud i anden runde. 

Flattr this!

En aften i Hjørring

I aften var der poetry slam i Hjørring for første gang i historisk tid. Rune Klenø, Titken Toft, Mads Bjergen Pedersen og jeg deltog. Det var den lokale helt Runes debut i poetry slam-sammenhæng, og han gjorde det fint. Mads Bjergen Pedersen, der også er fra Hjørring oprindelig, og Titken Toft, der nu er flyttet til Odense, lavede også en god indsats. Vinderen blev – mig. Det er faktisk fjerde gang i år jeg vinder et poetry slam. Utroligt, men sandt.

Flattr this!

Aftenens overraskelse

img_5444
Mads Bjergen Pedersen

Her til aften deltog jeg for fjerde gang i år i poetry slam, og det var faktisk kun anden gang i år, jeg deltog i et poetry slam på Studenterhuset i Aalborg. Der var flere debutanter, men også rutinerede folk som Michael Dyst (tidligere danmarksmester; Michael var kommet helt fra København), Jais Christiansen (tidligere DM-deltager), Mads Bjergen Pedersen (også tidligere DM-deltager) og Thomas Thisted (der ikke bor i Thisted,men på Herning-egnen).

I finalen var det Michael, Thomas og mig, der var tilbage. Og det endte med at blive mig, der vandt. 2016 har været et fuldstændig overraskende poetry slam-år for mig; tre af de fire gange, jeg har deltaget i år, har jeg vundet. Dét har jeg aldrig prøvet før. Måske er det min hustru, der er min maskot – hun har i al fald været med i publikum alle disse gange.

Flattr this!

I rigets centrum

I dag deltog jeg for første gang i poetry slam i København, og det var ved Ofelia Beach ved Skuespilhuset. For nogle år siden var jeg med som publikum samme sted. Dengang var det Peter Dyreborg, der var MC. Peter er stadig arrangør, men han vat i Brønderslev denne weekend (!!), og det var den rutinerede og meget dygtige poetry slammer Dennis Buchleitner der var MC denne gang. Dennis så jeg sidst til DM i Odense tilbage i februar. 

Regnen var en forhindring ved dette friluftsarrangement; da min hustru og jeg ankom til København ved 14-tiden, regnede det temmelig meget og vi var nervøse for om det hele skulle aflyses. Sådan gik det heldigvis ikke, selv om der da faldt en del dråber undervejs. 

Michael Dyst, tidligere Danmarksmester, var den deltager jeg allerede kendte. Derudover var der Maria Isabella og Cecilie Storm Winter fra København og Lovisa Almqvist, der var kommet helt fra Sverige (Malmø via Borås). 

Den ene af de to tekster, jeg fremførte, var den tekst om provinsen som i sin tid havde givet mig en placering som nummer sjok ved DM i 2012. Jeg har altid drømt om at fremføre denne tekst for et københavnsk publikum! 

Og det gik faktisk over al forventning – jeg vandt. Hvem skulle have troet det? 

Flattr this!

Poetry slam – sæsonen er slut

image
Dennis Buchleitner er med som gæst i pausen.

Her til aften var der afslutning på poetry slam-sæsonen i Aalborg, og jeg deltog for første gang siden jeg kvalificerede mig til Danmarksmesterskaberne tilbage før jul. Siden da har jeg været forhindret i at deltage – jeg har simpelthen været bortrejst hver gang, der har været poetry slam i Aalborg her i foråret. Og hvis ikke det var fordi uventede problemer med mosaik i en bruseniche havde gjort det nødvendigt at udskyde flytningen tilbage i vores hus med en uge, ville jeg heller ikke have kunnet være med denne gang.

Men nu sad jeg der. Der var debutanter og flere med erfaring – Claus Nivaa, Mads Bjergen Pedersen, Jais Christiansen og jeg selv har alle været med ved Danmarksmesterskaberne. Jan Nygaard og Titken Toft har været med i Aalborg i et godt stykke tid, og Thomas Thisted fra Herning (men han er oprindelig fra Aalborg) er en erfaren deltager fra poetry slam-scenen i Aarhus. Midt under det hele så jeg fra scenen Dennis Buchleitners karakteristiske silhuet; Dennis, som er en DM-veteran fra den københavnske scene (og snart  bør vinde titlen!), var i Hjørring til en workshop og var blevet inviteret til at optræde i den sidste pause lige inden dommerstemmerne fra finalen blev afsløret.

Trods det at publikum så ud til primært at bestå af gymnasiepiger, var det alligevel tre voksne mænd der nåede frem til finalen, nemlig Claus Nivaa, Thomas Thisted – og mig. Og til min udelte overraskelse blev det faktisk mig der vandt. Min hustru var blandt publikum, og dette var faktisk første gang hun havde set mig vinde et poetry slam.

Flattr this!

En weekend indvarsles

Knud Sørensen læser højt.
Knud Sørensen læser højt.

Det blev til en af de fredage, hvor der næsten skete for meget. Der var vejledermøder med projektgrupper, og bagefter sad jeg og lagde sidste (eller næstsidste) hånd på Horizon 2020-ansøgningen – mens Lone ovre på administrationen fik budgettet lagt på plads. Jeg nåede endda at få en indsigt, som gjorde at jeg kunne designe et logo til ansøgningen på fem minutter.

Og så ind til midtbyen. Først skulle jeg hente mit armbåndsur, som jeg havde indleveret til reparation den 29. marts. Men det var ikke færdigt, skønt jeg var blevet lovet det, og jeg kunne ikke få en god begrundelse. Jeg kunne ikke engang få mit ur med mig så jeg kunne forsøge at få en anden til at reparere det, for jeg havde ikke seddelen med ordren. Jeg blev sur, alt for sur – og senere blev jeg ringet op af urmageren, der havde været til sin vens begravelse. Nu var det ham der var sur, for det var hans kone, jeg havde talt så hårdt til. Men hurtigt gik det op mig, at han var stresset og at det påvirkede ham, at han havde mistet en nær ven. Og han indså, at jeg nok også var stresset og at han jo ikke havde holdt hvad han havde lovet. Vi havde begge handlet uheldigt. Jeg bad ham overbringe en uforbeholden undskyldning fra mig til sin kone og gav ham nogle dage yderligere; han lovede at have mit ur klar engang i den kommende uge.

Dernæst ind til Nordkraft, hvor der i denne weekend er litteraturfestivalen Ordkraft. Jeg var blevet indbudt af 9000 Ord til at læse nogle af mine tekster op; arrangør Lene Høg gav en fin introduktion af mig. Jeg begyndte med at fortælle at mine tekster er spoken word og måske derfor ikke “rigtige digte”, selv om jeg holder rigtig meget af digte.

Efter min korte oplæsning var det veteranen Knud Sørensen, romanforfatter og lyriker fra Mors, der rundede af med nogle af sine eftertænksomme og lunt observerende digte. Knud Sørensen, der er pensioneret landinspektør, er efterhånden 88 år gammel!

Bagefter snakkede jeg lidt med en dame fra publikum, der godt kunne lide min tekst “Det er de arbejdsløses skyld” – hun var selv arbejdsløs og kendte til fornemmelsen af at blive peget ud. Lene Høg fortalte mig at jeg skulle have et gavekort på 500 kroner for min optræden, og dét kom bag på mig. Mens jeg ventede på gavekortet, hørte jeg to forfattere fortælle om det at være småbørnsforældre for børn, der ikke kan sove igennem. (Netop dét var jeg en erindring om, men den har heldigvis fortaget sig en hel del efterhånden.)

Lidt senere var der en anden dame, der hilste på mig. Det var såmænd Lisbeth Rosted, tidligere medlem af AAUs bestyrelse, tidligere tillidsrepræsentant og en af ildsjælene blandt AAUs fagligt aktive i HK. Lisbeth er nu gået på pension, og det var hun faktisk godt tilfreds med. Ligesom jeg har hun et klart billede af at det universitet, vi har været på i så mange år, og som vi har været så loyale over for tidligere, nu med stormskridt er på vej i den helt forkerte retning med en fuldstændigt økonomifikseret og udemokratisk ledelsesstil. Og alle os, der bliver påvirket af det, er så småt ved at resignere. Lisbeth havde hørt Leif Davidsens foredrag, og netop han kom ind på alt det, new public management gør af dårligt ved de offentlige arbejdspladser. Som Lisbeth sagde: Nu flytter DR en masse medarbejdere til Aarhus og Aalborg; ingen brokker sig, for det tør de ikke. Men var det sket for 20 år siden, var der blevet sort skærm!

På vej ud af Nordkraft mødte jeg Mads Nygaard, der er medstifter af Venligboerne, og spurgte om han kunne holde en tale ved den folkevandring for en ordentlig behandling af flygtninge, som Amnesty International afholder den 20. juni. Og ja, det både kunne og ville han.

Bagefter cyklede jeg hjem, rettede de sidste ting til og sendte Horizon 2020-ansøgningen ind. Og hermed indvarsledes omsider weekenden.

Flattr this!

Et interview om poetry slam

poetryslam
Søren Wolff på scenen i Studenterhuset.

I begyndelsen af januar blev jeg interviewet til Studentersamfundets blad Agenda, efter at jeg havde kvalificeret mig til DM i poetry slam som den ene af to repræsentanter for Aalborg. Også Søren Wolff, der blev nummer to i kvalifikationsrunden, blev interviewet. Planen var, forstod vi, at der skulle laves en artikel med os. Ingen af os regnede efterhånden med at artiklen ville komme med alligevel, nu hvor DM i poetry slam for længst er overstået. Men i dag så jeg det nye nummer af Agenda på universitet, og dér var artiklen jo alligevel. Forsiden af bladet var prydet af en af mine unge helte, nemlig Haifaa Awad – og interviewet med hende var blevet til, da hun besøgte Aalborg i efteråret. (Det var forresten et foredrag, hvor jeg selv havde en lille finger med i spillet.)

Artiklen er klippet sammen af brudstykker fra de skrevne interviews med Søren og med mig. Herunder er det oprindelige interview, Maria Boll Hansen fra Agendas redaktion lavede med mig via e-mail.


 

— Hvordan og hvorfor blev du slammer i 2009?

Jeg har skrevet digte gennem mange år, og et enkelt af dem vandt faktisk en præmie i Magisterbladets sommerkonkurrence i 1997! Så kom der en dag, hvor jeg læste en artikel om poetry slam i Information. Uvilkårligt tænkte jeg at det kunne være spændende, hvis nogen ville lave sådan noget i vores by. I 2009 lavede vi en kampagne om Nigeria i Amnesty International, hvor jeg gennem snart mange år har været aktivist, og jeg foreslog at vi skulle lave et poetry slam-arrangement på Huset i den forbindelse. Jeg fik kontakt til nogle gode folk fra Fyn og nogle måske lidt mindre rutinerede folk her fra Aalborg som syslede lidt med poetry slam men mest var lyrikere, og så meldte jeg mig da forresten også selv – bare for at prøve. Dét gav mig blod på tanden, så jeg meldte mig til poetry slam på Transformator (som er Aalborg Teaters helt lille loftsscene) nogle få uger senere. Og så skete det: Jeg vandt! Det var forresten også her, jeg første gang mødte Mads Bjergen Pedersen, der nu sammen med Jan Nygaard og mig efterhånden er den, der har været med længst på poetry slam-scenen i Aalborg.

— ”Det er specielt at tænke på at jeg for et års tid siden var ved at synes, at jeg var gået bag af dansen og ikke havde mere at bidrage med”. Men du startede igen. Hvad skete der?

Jeg fik lyst til at prøve en sidste gang – og jeg fik en andenplads. Da gik det op for mig at jeg måske ikke var gået så langt bag af dansen, som jeg havde troet. Måske havde jeg bare været desillusioneret – der var en periode, hvor det var som om “begrebsdigte” og gymnasiepoesi var blevet publikumsfavoritter. Og det er ikke ligefrem dér, jeg har min styrke. Jeg kan ikke skrive digte om at ville flytte hjemmefra eller om at få mig en kæreste. Min kone ville nok også tage den slags ilde op.

— Hvad betyder poetry slam for dig?

Poetry slam er et anderledes udtryk end mine andre udtryk. Jeg skriver forskningsartikler (med en hel del matematisk indhold), undervisningsmateriale (også ofte med matematisk indhold), ogblogindlæg – og så er der mine poetry slam-tekster. De er et mundtligt og egentlig også kropsligt udtryk, og de er fulde af følelser. Måske tror man ikke dette om en universitetslærer i et naturvidenskabeligt fag, men følelserne fylder meget hos mig. Det er dén side af mig, poetry slam for alvor kan formidle.

— Har du en bestemt slammerstil?

Jeg har haft en tendens til at have min tekst med på et ark papir, men jeg prøver nu mere og mere at frigøre mig fra manuskriptet. Andre siger at de kan høre noget af Dan Turéll i min diktion, og det er nok ikke helt forkert. Turéll er en af mine store inspirationskilder, både tekstligt og hvad angår performance. Jeg var så heldig at opleve ham til et arrangement, da jeg selv gik i gymnasiet for enormt mange år siden. En anden af mine helte er Peter Laugesen, som jeg har været så heldig at lære at kende. Han er ikke så imponeret af poetry slam, og på en måde forstår jeg ham godt. Det er bestemt ikke alt, der er lige fantastisk. Men Laugesen er selv en performer af de gode, og i modsætning til Turéll har han en solid jysk diktion.

— Jeg oplevede, at flere af slammerne læste deres personlige historie op, og den var tit mørk. Hvordan bruger du dine digte?

Jeg har aldrig rigtig inddraget min personlige historie. Den er også ved at være lidt lang efterhånden, men jeg vil da ikke afvise at gøre det en dag, hvis det giver mening. I juli 2015 deltog jeg i et poetry slam på Nuyorican Poets Café i New York, og her var der ganske mange af deltagerne, der fremførte meget personlige tekster om at tilhøre en etnisk eller seksuel minoritet eller om at have været i et voldeligt forhold. Det var for det meste godt at se og høre, men der var endnu mere bekendelseslitteratur over foretagendet end vi oplever det i danske poetry slam-sammenhænge.

— Hvad giver det dig at nedskrive følelser og tanker om emner og fremføre det for fremmede mennesker i konkurrenceøjemed?

Først og fremmest er det sjovt. Konkurrencen er ikke det vigtigste for mig i poetry slam. Det vigtige er selve min performance og det at kunne få mit budskab og mine følelser ud over scenekanten.

– Du skal på om 15 sekunder. Hvad løber igennem hovedet på dig?

“Har jeg nu valgt den rigtige tekst?” Tit er jeg nemlig meget i tvivl. Jeg vil ikke lefle for publikum, men det er heller ikke sjovt at fremføre en tekst, der giver en dårlig respons. De politiske tekster er altid et sats, for det er jo over halvdelen af befolkningen derude, der støtter de borgerlige partier. Første gang jeg var med til DM, kom jeg til at udtale mig satirisk om Lene Espersen. Dét skulle jeg aldrig have gjort!

— Bliver du selv påvirket af de andres digte?

Ja da. Der er nogle gode folk derude, og deres tekster berører mig altid! Hvis der er noget, der ikke påvirker mig positivt, er det “begrebstekster” fyldt med store ord. En god tekst er konkret.

— Er der en tendens til bestemte emner, og hvorfor tror du, det er sådan? F.eks. personlige historier, samfundsdebatterende emner, gengældt eller ugengældt kærlighed?

Nogle synes at jeg har mange politiske tekster, og det er ikke helt forkert. Jeg har lige siden jeg var ung befundet mig på venstrefløjen og er engageret i menneskerettigheds- og miljøspørgsmål. Men der er selvfølgelig også tekster, der tager fat i ting, jeg har oplevet i privatsfæren. Og her prøver jeg at få teksterne til at rumme et vist mål af erfaringer; jeg er trods alt nok (næst efter Jan Nygaard) den ældste poetry slammer i min by.

— Sidder du hjemme med stopur og skærer digtet til eller taler hurtigere for at få det til at passe ind i tidsrammen på 3 minutter og 10 sekunder? Og hvordan påvirker tidsrammen digtet og dets fremførelse?

Jeg har en tommelfingerregel om at en tekst på et A4-ark, skrevet med en bestemt font og i to spalter, kan fremføres inden for tidsrammen. Og som regel har jeg ret. Det er ganske sjældent, jeg går over tiden. En god tekst er ikke for lang, for tilhørerne må ikke tabe tråden. I modsætning til en tekst, man læser, kan man ikke hoppe tilbage i den tekst, man hører. Don’t overstay your welcome, som de siger på engelsk.

– Hvordan har du det med, at det er tilfældige mennesker muligvis uden uddannelse i at vurdere ord og digte, der bedømmer til poetry slam?

Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har alligevel kun én kone, min datter synes jeg er kedelig og tre af mine fire søskende forstår ikke dansk, så ingen af dem ville være gode dommere.

— Der var én kvinde, Amina Elma, repræsenteret den aften, og generelt er det mandenavne, der står på plakaten som deltagere til poetry slam. Hvorfor tror du, det er sådan?

Det er til dels et dansk fænomen. I Danmark er der af historiske årsager kommet tætte bånd mellem poetry slam, hiphop og stand-up, og de to sidstnævnte miljøer er meget mandsdominerede. I USA er tingene anderledes. En af mine absolutte yndlingsperformere i Danmark er Sara Hauge, og jeg er meget glad for at hun blev Danmarksmester (og så endda i Aalborg). Sara er rent ud sagt uovertruffen.

– Hvorfor tror du, at digte i det 21. århundrede stadig er aktuelle og praktiseres på så moderne vis?

Fordi poetry slam ikke er digte som sådan, men spoken word! Poetry slam er en syntese af tekst og performance. En poetry slam-tekst skal fremføres. Den skal ikke bare læses.

— Hvordan blev ‘Fordi du fortjener det’ til?

Før i tiden skrev jeg ikke rimede tekster, men det fik jeg lyst til. Især var det Mads Bjergen Pedersens rimede tekster, der inspirerede mig. Og så var jeg med i et Rap Slam Battle i Århus for nogle år siden, og her skulle teksten være rimet. På en måde er dette en battle-tekst vendt mod en ukendt modtager. Jeg prøvede at fylde så mange uventede rim ind i den, som jeg kunne. Egentlig er det på den måde blevet min Mads-tekst. Og så var jeg vel en af de første, der rimede “Støjberg” på “møgvejr” – men bestemt ikke den sidste!


Her er Fordi du fortjener det.

Flattr this!

DM i poetry slam 2016

Så blev det den dag hvor jeg deltog i DM i poetry slam. Jeg har været med én gang før, i 2012, og da endte jeg som nummer sjok. Også dengang fandt DM-finalen sted i Odense, og også dengang overnattede jeg med familien på Ansgarhus Motel. Også på andre måder blev det et déja vu. Scenen var også den samme som sidst – nemlig Teater Momentum.

Men denne gang røg jeg da ikke ud i første runde. Alene at nå til anden runde var en bedrift for mig, den suverænt ældste af dem alle. Den anden deltager fra Aalborg, Jais Christiansen, røg desværre ud i første runde. Det var ikke helt retfærdigt, men han skal nok klare sig – Jais er trods alt specialestuderende i datalogi.

I finalen så og hørte vi Dennis Buchleitner, Emil Nygaard og Tobias Dalager. Det blev Emil der blev Danmarksmester (han er i forvejen regerende Fynsmester), og det var fuldt fortjent. Tillykke herfra!!

Flattr this!