Kategorier
Blog COVID-19 Sindet Teknologi

De sorte firkanter

Foto: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Tel_Aviv_-Hebrew_Wikipedia%27s_17th_Birthday_celebration-_ZOOM_meeting_due_to_COVID-19_3.jpg (Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International)

Her under pandemien har hver dag sit online-møde, og meget ofte er der ganske mange af slagsen. Der er opstået et nyt fænomen, som mange af os har observeret: Store online-møder, hvor der er mange “sorte firkanter”, dvs. deltagere, der ikke har kamera på – man ser kun deres navn med hvid skrift på sort baggrund. Når man er mødeleder eller underviser, oplever man samtidig ofte, at det sjældent er de “sorte firkanter”, der lader høre fra sig under mødet, og den måde kan de “sorte firkanter” blive en kilde til ærgrelse. Hvis et møde næsten kun består af “sorte firkanter”, kan det blive en meget ensom omgang.

For syv år siden skrev jeg om mine fornemmelser af hvorfor tilhørere til seminarer, forelæsninger mm. sætter sig, hvor de gør, når de kommer ind i et lokale. Jeg skrev dengang at

  • Nogle sidder bagerst…. for på denne måde at være til stede på en uforpligtende måde og nemmere at kunne gå.
  • Andre sidder forrest… for på denne måde at signalere… at de følger med.
  • Atter andre sidder ude til siderne for nemmere at kunne gå.

Oplægsholdere/undervisere kan ofte ikke regne ud, om tilhørerne følger med eller sidder og tænker på noget andet. Det er omkostningsfrit at have en bærbar computer fremme, for ingen kan afvise, at tilhøreren tager notater.

Måske er de “sorte firkanter” et udtryk for tilhørere, der helst vil undgå at lukke andre tilhørere ind i deres privatsfære. Eller er det mon en anden måde at “sidde bagerst på”, nu bare online? Jeg ved ikke, hvad man nemt kan gøre ved fænomenet ud over et bastant krav om at alle deltagere i online-mødet bruger kamera. Om dette er den rette vej frem, tvivler jeg på.

Selv tror jeg, det bedste vil være at skabe en anden online-kultur med korte møder og møder, der ikke (som f.eks. foredrag ofte er det) er præget af af envejs-kommunikation, men giver alle lyst til at “sætte sig forrest”.