Skærmbillede fra Google Street View

Jeg har fået læst Store Kongensgade 23 af Søren Ulrik Thomsen, og noget af bogen læste jeg under mit seneste ophold i København. Først på vej hjem gik det op for mig, at Store Kongensgade 23 ligger få meter fra det hotel i København, hvor jeg har boet. Hvis jeg var gået fordi burger-stedet overfor hotellet og var drejet om hjørnet, ville jeg faktisk stå uden for denne adresse. Formodentlig gik jeg lige forbi, da jeg gik en tur der med min grandfætter under et besøg i august, få uger inden bogen udkom.

Denne korte erindringsbog er i høj grad forfatterens hyldest til sine forældre, og her ikke mindst til moderen Hanne Thomsen, der i syv år led af depression, men kom tilbage til livet takket være den kyndige psykiater Mogens Jacobsen. I sidste del af bogen får vi Thomsens refleksioner over depressioner og psykiatriens tilgang til dem. Diskussionen af om depression skyldes ydre omstændigheder eller problemer i neurotransmitterne dukker også op her, men Søren Ulrik Thomsen vælger klogt nok ikke side. Interessant kunne jeg i dag læse om hvordan en forsker i USA tilsyneladende har kunnet helbrede en yngre kvindes depression ved brug af et elektrisk implantat.

Som ofte før hæfter jeg mig ved Søren Ulrik Thomsens skrivestil, præget som den er af særdeles omhyggelige ordvalg og en hyppig brug af omfangsrige helmeninger. Også i denne prosabog mærker man at vi har med en erfaren lyriker at gøre. Ofte kan der være endog særdeles langt mellem to på hinanden følgende punktummer. Man skal vel vænne sig til dette skriftlige udtryk, men for mig er det uløseligt forbundet netop med ham.