Fjerritslev Gymnasiums 40-års jubilæum

I år er det 40 år siden, jeg begyndte på Fjerritslev Gymnasium, der ligger i det, der i dag hedder Jammerbugt kommune. 1979 var samtidig det år, gymnasiet blev grundlagt, så jeg kommer faktisk fra den første årgang studenter nogensinde fra Fjerritslev – og det er derfor også i år, skolen kan fejre sit 40-års-jubilæum. Jeg og 31 andre fra den gamle studenterårgang 1982 deltog i den stort anlagte fest sammen med gamle elever fra alle de andre årgange – og nuværende og tidligere ansatte også. Ikuro Aiba, der var udvekslingsstuderende fra Japan i 1979-1980 og nu er en anerkendt fotograf i sit hjemland, var der også. En mere kompetent hoffotograf kan man næppe ønske sig.

Jeg fik kørelejlighed med Kirsten Bakholm fra den gamle b-klasse og vi ankom så tidligt, at vi fik det sidste af receptionen for de særligt indbudte med. Forpersonen for Fjerritslev Gymnasiums Venner hævdede i sin tale, at hendes årgang fra 1984 var den første rigtige studenterårgang fra gymnasiet, da bygningerne først blev indviet i 1981. Den slags fake news krævede selvsagt en replik, og jeg besteg da også talerstolen.

Men ellers forløb festen i god ro og orden. Det var et godt og bevægende gensyn med alle de gamle fra årgangen og med de gamle lærere (ikke mindst vores gamle rektor Henning Galmar), og jeg tror roligt, jeg kan sige, at vi alle glæder os til at ses igen. Anders Bilgram fra den gamle y-klasse er kendt for sine polarsejladser og for sin produktion af gin mm. og lovede os et besøg på sit destilleri engang ved lejlighed. Det glæder vi os også til.

Tak! – tanker ved endnu et palindrom

I dag blev min alder igen palindromisk. Jeg skal lige vænne mig til at være femoghalvtreds, men skrevet med bogstaver er det faktisk ikke så kompliceret at vænne sig til. Her til aften kom kolleger fra AAU, gamle venner fra gymnasietiden, tidligere studerende og gode bekendtskaber fra Aalborgs poetry slam-scene forbi og mødte hinanden i mit hjem. Vi fik snakket sammen, spist suppe og lyttet til min medfødselar David Bowie. En stor tak til alle for en god og hyggelig aften og også en stor tak til alle, der har sendt mig hilsener på mail og via Facebook. Hvad var jeg uden alle jer? Jeg ved det ikke, og det er godt at vide, at I er derude og tænkte på mig i dag.

Min brogede baggrund

Verdenskort over mit DNA.

Jeg har egentlig aldrig tænkt over slægtsforskning for alvor før i tiden, men når man har nået en vis alder og er blevet forælder, sker der noget. For et godt stykke tid siden bestilte jeg (som så mange andre før mig) en DNA-test på nettet, der kunne fortælle mig om min genetiske etniske baggrund. Sent i aftes kom resultatet så, og det førte til at jeg kom sent i seng. Det var nemlig spændende læsning.

Næsten to tredjedele af min arvemasse er udenbys fra. Men hvis jeg ser syd- eller mellemeuropæisk ud (som jeg måske gør), er det falsk reklame. 36,6 procent af min arvemasse er skandinavisk, herunder dansk. Min mormor og morfar var vendelboer fra henholdsvis Hallund og Sæby.

Det meste af resten, 46,8 procent, er asiatisk. Det kommer selvfølgelig ikke bag på mig, når nu min farmor og farfar var fra Ludhiana i Indien. Der er også centralasiatisk og vestasiatisk arvemasse. Det er til gengæld overraskende, at der er så lidt tysk arvemasse i mit DNA; mit navn er tysk, for min tipoldefar er tysk.

Faktisk optræder der mere DNA fra de baltiske lande og fra Irland, Skotland og Wales. Måske har der været en spændende skotsk-usbekisk romance i en fjern fortid? Det får jeg dog formodentlig aldrig at vide. Min farbror, som var den eneste pålidelige kilde til oplysninger om den asiatiske side af familien, døde for nogle år siden.

Min familie fra Vendsyssel er der helt anderledes styr på. Nu er jeg begyndt at opbygge et stamtræ på nettet, og jeg kan se at min mormor og morfar dukker op i andre brugeres stamtræ som fjerne slægtninge til dem. Jeg opdager også, at der er er en vis uenighed om hvorfra i det sydlige Tyskland, min tipoldefar egentlig kom. Under alle omstændigheder er det interessant, at en person fra et sted midt i Europa (enten Sachsen eller Bayern) ender med at blive fisker i Sæby.

Min nærmeste genetiske slægtning blandt de andre, der har taget samme test, er i øvrigt Esther Jytte Jensen, 70 år gammel og ifølge testen min kusine i 1. led forskudt 2 generationer eller en kusine i 3. led forskudt 1 generation. Der er dog næppe nogen overhængende risiko for, at hun og jeg vil blive forvekslet med hinanden.