Tak! – tanker ved endnu et palindrom

I dag blev min alder igen palindromisk. Jeg skal lige vænne mig til at være femoghalvtreds, men skrevet med bogstaver er det faktisk ikke så kompliceret at vænne sig til. Her til aften kom kolleger fra AAU, gamle venner fra gymnasietiden, tidligere studerende og gode bekendtskaber fra Aalborgs poetry slam-scene forbi og mødte hinanden i mit hjem. Vi fik snakket sammen, spist suppe og lyttet til min medfødselar David Bowie. En stor tak til alle for en god og hyggelig aften og også en stor tak til alle, der har sendt mig hilsener på mail og via Facebook. Hvad var jeg uden alle jer? Jeg ved det ikke, og det er godt at vide, at I er derude og tænkte på mig i dag.

Min brogede baggrund

Verdenskort over mit DNA.

Jeg har egentlig aldrig tænkt over slægtsforskning for alvor før i tiden, men når man har nået en vis alder og er blevet forælder, sker der noget. For et godt stykke tid siden bestilte jeg (som så mange andre før mig) en DNA-test på nettet, der kunne fortælle mig om min genetiske etniske baggrund. Sent i aftes kom resultatet så, og det førte til at jeg kom sent i seng. Det var nemlig spændende læsning.

Næsten to tredjedele af min arvemasse er udenbys fra. Men hvis jeg ser syd- eller mellemeuropæisk ud (som jeg måske gør), er det falsk reklame. 36,6 procent af min arvemasse er skandinavisk, herunder dansk. Min mormor og morfar var vendelboer fra henholdsvis Hallund og Sæby.

Det meste af resten, 46,8 procent, er asiatisk. Det kommer selvfølgelig ikke bag på mig, når nu min farmor og farfar var fra Ludhiana i Indien. Der er også centralasiatisk og vestasiatisk arvemasse. Det er til gengæld overraskende, at der er så lidt tysk arvemasse i mit DNA; mit navn er tysk, for min tipoldefar er tysk.

Faktisk optræder der mere DNA fra de baltiske lande og fra Irland, Skotland og Wales. Måske har der været en spændende skotsk-usbekisk romance i en fjern fortid? Det får jeg dog formodentlig aldrig at vide. Min farbror, som var den eneste pålidelige kilde til oplysninger om den asiatiske side af familien, døde for nogle år siden.

Min familie fra Vendsyssel er der helt anderledes styr på. Nu er jeg begyndt at opbygge et stamtræ på nettet, og jeg kan se at min mormor og morfar dukker op i andre brugeres stamtræ som fjerne slægtninge til dem. Jeg opdager også, at der er er en vis uenighed om hvorfra i det sydlige Tyskland, min tipoldefar egentlig kom. Under alle omstændigheder er det interessant, at en person fra et sted midt i Europa (enten Sachsen eller Bayern) ender med at blive fisker i Sæby.

Min nærmeste genetiske slægtning blandt de andre, der har taget samme test, er i øvrigt Esther Jytte Jensen, 70 år gammel og ifølge testen min kusine i 1. led forskudt 2 generationer eller en kusine i 3. led forskudt 1 generation. Der er dog næppe nogen overhængende risiko for, at hun og jeg vil blive forvekslet med hinanden.