Flere sprog på arbejdspladsen

På min arbejdsplads Aalborg Universitet er der nu mange ansatte, der ikke kan tale eller forstå dansk, og derfor er der en del kommunikation, der bliver på en form for engelsk. Jeg har længe haft en fornemmelse af at dette gør noget ved  den måde, vi kommunikerer på.

Der bliver selvfølgelig forsket i dette emne, blandt andet i forbindelse med det såkaldte DYLAN-projekt ved universitetet i Basel. Resultaterne fra dette projekt peger bl.a. på at hvis man kun må tale engelsk på arbejdspladsen, da kan der blive skabt en følelsesmæssig distance hos dem, der ikke kan bruge deres eget sprog. Hvis man derimod udnytter flersprogligheden, kan det føre noget godt med sig både for den enkelte og for organisationen.

Det, der er interessant, at jeg har samme oplevelse – det er sjældent samtalerne på engelsk, der fører os sammen – det er det, at der er en kerne af medarbejdere, der kan tale og forstå dansk, der i sidste ende binder instituttet sammen. Den undervisning, jeg selv er gladest for at holde, er den, jeg kan holde på dansk. Selv om jeg egentlig taler et nogenlunde habilt engelsk, falder det mig stadig meget lettere at udtrykke mig på dansk. Og jeg ved, at nogle af mine udenlandske kolleger drager nytte af ikke at være den eneste på instituttet, der kan tale f.eks. græsk eller tysk. Når man tænker over det, er det egentlig lidt paradoksalt, at mangfoldigheden skal opnås ved at alle taler samme sprog altid.

Flattr this!

Om at fortælle kort og klart

I dag har jeg haft en bedring af min influenza (den kedeligste, men synligste hverdagssygdom jeg kender!) med lavere feber; så jeg har da nu igen kunnet læse. Derfor fik jeg i dag omsider læst Små ord om store spørgsmål af den norske kriminolog Nils Christie, der døde i 2015 i en alder af 87. Ikke af alderdom, men da han på cykel blev ramt af en sporvogn.

Vi har at gøre med en kort bog på kun 126 sider, men den har et vigtigt budskab, som den udtrykker forbilledligt enkelt og præcist: At gode og klare fortællinger er vejen til en ordentlig kommunikation mellem eksperter og “lægfolk”, herunder de mennesker på samfundets bund som ingen lytter til – også de helt ordløse. I denne henseende er Nils Christies bog forbilledlig.

Christies insisteren på fortællinger er det stik modsatte af populisme. Man kunne måske frygte en lang tirade om “eksperter og smagsdommere”, men nej – det er tværtimod det gode møde mellem eksperter og lægfolk, der ligger ham på sinde. Det vigtige for Christie er at eksperter inden for samfundsforhold lærer at kunne kommunikere uden “store ord”, dvs. knudrede sætninger og masser af terminologi. Ifølge ham vil man kunne kommunikere præcist om samfundsforhold ved brug af “små ord” – deraf bogens titel.

Sidste kapitel i den lille bog består af en lang række begrundede råd til hvordan man skriver, og her er det skriveprocessen, der er i fokus. Dette kapitel er i sig selv værd at læse.

Men hvorfor ikke læse hele Små ord om store spørgsmål? Den er det værd og er hermed anbefalet.

Flattr this!

Den tvivlsomme kunst at slå i stykker

Begreberne forklaret på http://ordnet.dk/ddo

Jeg vender tit tilbage til de underlige og ufrugtbare diskussioner rundt omkring på Internettet. Det er her, de store følelser dukker frem og sjældent bliver forløst. Nogle gange er det særdeles frustrerende.

De fora på nettet, der gør det muligt for mennesker at tale med hinanden, gør det nemt at diskutere. Men der er en forskel mellem dialog og diskussion.  Den amerikanske forfatter Peter Senge forklarer denne forskel således: I en diskussion, bliver de modsatrettede synspunkter optrukket og forsvaret, og deltagerne i diskussionen vil have at de andre deltagere accepterer deres synspunkter. Det er vigtigere at vinde end at lære. En diskussion ryster og slår i stykker.

I en dialog udforsker deltagerne en problemstilling, lytter til hinanden og tilsidesætter deres egne synspunkter for at komme tættere på en sandhed. Her er det vigtigere at skabe nyt og lære nyt. Det handler ikke om at andre skal bringes til at acceptere det synspunkt, man selv har, men om at udforske hver enkelt mulighed og nå en enighed om hvad der bør gøres. En dialog er en samtale.

Hvordan kan vi skabe fora på nettet, hvor der er dialog? Det virker tydeligvis ikke at overlade os til os selv, for vi begynder næsten altid at diskutere i stedet for at tale sammen. Hvis Facebook og kommentarfora på nyhedsmedier brugte moderatorer, der ikke bare slettede stødende kommentarer, men aktivt prøvede at facilitere en dialog, kunne det måske være en vej frem.

Flattr this!

Stadier af misforståelse

I år underviser jeg nu igen om kurset Syntaks og semantik, og her er et af emnerne automatteori – til ikke-datalogikyndige læsere kan jeg oplyse at dette emne er helt fundamentalt inden for datalogi. I automatteori er et af de helt centrale begreber en tilstand. I sandsynlighedsteori (specielt i teorien for stokastiske processer) og rundt omkring i fysik taler man også om tilstande. Jeg har været nødt til at anvende en lærebog på engelsk, og det engelske ord for tilstand er state.

Men allerede til første kursusgang opdagede jeg at studerende i stedet var begyndt at tale om “stadier”. Jeg aner ikke, hvor dette ord kommer fra. I alt mit undervisningsmateriale – podcasts, websider og opgavesæt – og i al min mundtlige kommunikation bruger jeg selvfølgelig helt konsekvent ordet tilstand. Nogle studerende bliver ved med at tale om “stadier”, også efter at jeg gentagne gange har fortalt dem, at de bruger et ikke-eksisterende “fagudtryk”! Den hjemmelavede pseudo-terminologi er på dette tidlige tidspunkt i undervisningsforløbet åbenbart så indgroet hos nogle studerende, at de ikke kan holde op med at bruge den. Det er virkelig underligt (og træls) at opleve.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvor så mange studerende får netop denne misforståelse fra. Nogle misforståelser i naturvidenskab skyldes at en naturvidenskabelig forklaring strider mod den dagligdags forklaring – og så forsøger den lærende at forene de forklaringer på ukorrekt vis (Kirsten Paludan har skrevet en rigtig god bog om dette).

Men her er tale om blot et enkelt ord. Nogle studerende forsvarer sig her med at de er så gode til engelsk, at de blot oversætter fra lærebogen, der er på engelsk. Men det engelske ord for “stadie” er stage! Så på den måde er de pågældende studerende jo ikke så gode til engelsk endda. Måske ender de studerende med at “gå i skoven” sammen, hvis de taler om automatteori med hinanden. Én af dem bruger ordet “stadier”, de andre opsnapper det og forsvinder derefter sammen ud i den fælles skov af misforståelser.

Som sagt: Jeg ved ikke, hvor “stadier” opstår. Måske er der tale om en “folkeoversættelse” som er oplagt, hvis man har dansk som førstesprog. Måske viser eksistensen af “stadier” noget om hvordan der foregår en uformel læring i fællesskaber af studerende (den berygtede skov findes måske?); en undersøgelse af det ville være en øvelse i antropologi! Hvis jeg havde tid nok, ville jeg i al fald undersøge det systematisk. Og jeg ville meget gerne finde ud af hvordan jeg kan slippe af med de forbandede “stadier”.

Flattr this!

Engelsk er videnskabens sprog (??)

english-only-zone

I dag sluttede BETTY-mødet med endnu en samling foredrag. Der var fire personer til stede, hvis oprindelse var i lande med engelsk som officielt sprog. Den suverænt største gruppe var italienere fulgt af portugisere. Men alle talte vi engelsk sammen.  Jeg var blandt dem, der holdt foredrag – og det var selvfølgelig også på engelsk.

Det har ikke altid været sådan at videnskabens sprog til kommunikation var engelsk. Den russiske logiker Glivenkos berømte artikel fra 1928 om oversættelse mellem klassisk og intuitionistisk logik var på fransk. Den norske matematiker Thues artikel om ordproblemet for Thue-systemer var på tysk. Den amerikanske videnskabshistoriker Michael Gordin har en interessant artikel om udviklingen frem mod engelsk (og Gordins artikel er selvfølgelig også på engelsk).

Selv kan jeg ikke publicere på dansk. Der er ingen publikationskanaler for mit område på dansk, og det hjemlige publikum af dansksprogede forskere til mine publikationer ville formodentlig indskrænke sig til en snes stykker. Det er nødvendigt at kunne nå en stor kreds af modtagere, og derfor er engelsk vigtigt.

Men nogle gange ærgrer det mig, at vi er så dårlige til andre fremmedsprog i videnskabernes verden (og vel egentlig også til at formidle på vores modersmål). På dén måde er engelsk kommet til at stå i vejen. Der er selvfølgelig masser af mennesker verden over, der lærer et fremmedsprog i disse år, men der er ikke ret mange af dem, der befinder sig i de lande, der har engelsk som hovedsprog. Det, der især ærgrer mig, er at vi for sjældent får muligheden for at formidle vores viden på vores eget sprog – og det ironiske er, at netop denne forventning om formidling er blevet endnu et krav til vore dages forskere.

Flattr this!

Talmennesker og sprogmennesker

Oversigt fra Discover Magazine

For mange år siden, da jeg gik i gymnasiet (det almene gymnasium, i vore dage af nogle kendt som STX), var der to linjer: Den matematiske linje og den sproglige linje. På begge disse linjer var der så nogle grene.

Men er det egentlig den vigtige skelnen, den mellem matematikkundskaber og sprogkundskaber?

I USA har man de såkaldte GRE, som er adgangsgivende prøver til masters- og PhD-uddannelserne på universiteterne. I GRE-testen måler man både matematiske kompetencer og sproglige kompetencer, og der findes en oversigt over GRE-resultater grupperet efter hvilken uddannelse, man søger ind på. Figuren ovenfor (der er hentet fra et blogindlæg hos Discover Magazine) viser dette.

Det er ikke overraskende, at kommende matematikere er gode til matematik, men måske er det overraskende at de også har gode sprogfærdigheder. Kommende dataloger er til gengæld ikke helt så gode til matematik og heller ikke helt så gode til sprog. (Personligt synes jeg at det er rigtig ærgerligt. Og jeg skulle være blevet ved matematikken.)

Et godt stykke ude i tredje kvadrant, der hvor der er lave færdigheder inden for såvel matematik som sprog, finder man – de kommende idrætslærere og socialrådgivere! (Måske forklarer det, hvorfor det aldrig var lærerne i dét fag, der gjorde noget godt indtryk på mig i min skoletid? Jeg var elendig til idræt, men noget bedre til sprog og til matematik.)

Måske tyder dette på at man skal tænke anderledes på kompetencer, end tilfældet traditionelt har været. Matematik er også et sprogfag, og sprogfagene har et strukturelt aspekt, der faktisk er beslægtet med det strukturelle aspekt der findes i matematik.

Flattr this!

Lo siento, pero no hablo castellano

dekanikkeengelsk

Jeg sad her til aften og så Sporløs sammen med familien. Det er et elementært spændende program, og jeg kan af helt personlige grunde sætte mig ind i hvad de personer, der leder efter deres familie i udlandet, føler.  

Men når vi følger rejsen til udlandet, lægger jeg mærke til én ting: Hvor fanget danskerne er af sproget engelsk. Aftenens afsnit  førte os til Guatemala, hvor hovedsproget er spansk – et sprog, der er lige så udbredt som engelsk. Men den danske vært kunne kun tale engelsk og var nødt til at bruge tolk.  Da aftenens hovedperson skulle møde sin længe savnede mor og de søskende, han ikke anede at han havde, prøvede den danske vært at berolige moderen, der selvfølgelig var meget bevæget – på engelsk.  Her blev det rigtig kluntet.

Jeg kan kun en smule spansk, som jeg har lært mig selv, og jeg mindes uden nogen stolthed den aften i Buenos Aires hvor jeg forgæves prøvede at fortælle den unge mand på caféen, at jeg gerne ville have min mad varmet. Og jeg husker andre underlige stunder i Madrid, hvor jeg kun havde gringo-sproget at kommunikere på.

Fra dansk tv husker jeg interviews med ambassadører og andre fremtrædende mennesker fra Tyskland og Frankrig (vore to nære naboer og næsten-naboer) – på engelsk. Der er megen tale om internationalisering, men meget af det handler egentlig mest om i hvilket omfang danskere skal tale engelsk, og om en stiltiende forventning om at folk i andre dele af verden skal tale engelsk til danskere.

Det ironiske er at Danmark som sit primære fremmedsprog vælger sproget fra Storbritannien og USA, der er to lande i verden, hvor man også i vor tid ofte har vægret sig ved at lære fremmedsprog ud fra en forventning om at “engelsk er nok”.

Flattr this!

Et helt neutralt ord

lundelarsenespersen

I disse dage er der igen diskussion af ordet “neger”, som nogle fremtrædende danske politikere insisterer på fortsat at ville bruge om bestemte mennesker, selv om de pågældende mennesker ikke selv vil bruge det og ikke bryder sig om ordet. Esben Lunde Larsen og Søren Espersen er blandt dem, der gerne vil kalde mennesker for “negre”. Argumentet er at ordet egentlig bare er neutralt og har en helt uskyldig betydning. Derfor bør ingen blive kede af at høre det, selv om det i dag lyder som et levn fra tidsaldre med kolonialisme, slaveri og undertrykkelse.

Der er som bekendt også andre ord, der ændrer betydning med årene. I det Nye Testamente betegner det græske ord idiotes et almindeligt menneske uden særlige forudsætninger. Siden er der sket en ændring i ordets betydning. Men den oprindelige betydning er helt neutral og uskyldig, og jeg formoder derfor at de fremtrædende danske politikere ikke vil have noget imod at jeg bruger dette ord om dem.

Flattr this!

Matematik som jargon

math10

Nogle gange dukker matematisk terminologi op helt uden for matematiske sammenhænge, nemlig som “smart” jargon. Et amerikansk websted viser en række eksempler på hvordan denne uvane ytrer sig på engelsk. Billedet ovenfor er taget derfra.

Jeg kender også denne form for jargon fra min egen arbejdssammenhæng. Især før i tiden var der personer på mit institut, der talte om de muligheder som et forslag udspænder (et begreb fra lineær algebra) eller om en beslutnings randbetingelser (et begreb fra differentialligninger) eller om en afvigelse på et epsilon (et begreb fra reel analyse). Det har som regel været dem, der ikke selv har brugt matematik i deres akademiske virke, der har været glade for disse ord, og de kommer typisk fra bestemte steder i matematikken. Således har jeg aldrig hørt nogen tale om f.eks. naturlige transformationer (det kunne man nok ellers godt).

Jeg har altid undgået den slags jargon, for i min verden (og jeg bruger matematik stort set hele tiden i mit akademiske virke) betyder disse ord noget bestemt.

Nogle gange hører jeg matematikere bruge matematisk terminologi uden for matematik, men i de sammenhænge bruger de den faktisk korrekt (f.eks. når jeg hører dem tale om en “nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse”).

Min fornemmelse er at den pseudomatematiske jargon er et forsøg på at lyde præcis uden at være det, dvs. det stik modsatte af hvad der er tilfældet i matematik, hvor tilsyneladende dagligdags ord tildeles meget præcise og veldefinerede betydninger. Måske er det derfor, jeg er så lidt glad for jargon, som jeg er.

Flattr this!

En sprogrøgters sjælekvaler

wordle

Tilbage i 2014 skrev jeg et indlæg om min selvidentificerede status som sprogrøgter. Jeg er bestemt ikke alene om at føle mig som en sådan.

Forfatteren Susanne Staun har i de seneste år kastet sig over det danske sprogs dårlige tilstand; det er der kommet to bøger ud af, og senest er det bogen Kort & Cool. Dén bog vil jeg have fat i (og når jeg så har fået den, vil jeg formodentlig sidde og nikke hovedet af led mens jeg læser). Jeg kommenterer nemlig så godt som altid dårlig sprogbrug. Det er også tilfældet, når jeg læser arbejdsblade fra de studerende, jeg vejleder. Deling af sammensatte navneord og manglende nutids-r er altid kilder til ærgrelse for mig, og uklare formuleringer er om muligt et endnu større irritationsmoment for mig.

Men bør man kritisere dem, der har problemer med sproglig kompetence? Det er et delikat spørgsmål. Jeg ved at nogle bryder sig ikke om at få deres sprogbrug kritiseret, og nogle føler sig gået for nær. Der findes da også mennesker som er ordblinde eller ikke har dansk som førstesprog – men det er ikke nogen af disse grupper, man skal eller bør have fokus på. En lødig kritik bør derimod tage udgangspunkt i at påpege den sproglige kompentence, der kunne og burde være til stede, men ikke er der.

Staun siger i et interview til Politiken

Jeg er ikke sprogpolitiet, som vil bestemme, hvad folk må skrive. Folk må da alt. Jeg siger bare: Prøv lige engang at se på dine sætninger. Kunne de blive smukkere? Ville de stå skarpere, hvis du fjernede lidt fedt?

Jeg har det på samme måde: Sproglig kompetence er et spørgsmål om at kunne mestre æstetik og præcision. Det, der er uklart formuleret, er som regel også uklart tænkt. Derfor er sproglig kompetence vigtig på videregående uddannelser, og det er derfor jeg påpeger de problemer, der er i disse sammenhænge.

Flattr this!