Kategorier
Blog Undervisning

Hvorfor skal vi have det?

Et af de tilbagevendende problemer på mange uddannelser er det, man kalder for legitimationsproblemet: Hvorfor er der undervisning i bestemte discipliner? I grundskolen og gymnasiet stiller nogle elever dette spørgsmål om fag, som de oplever som irrelevante. Hvorfor skal man have matematik, hvis man har valgt en sproglig linje på gymnasiet? Hvorfor skal man have dansk, hvis man er elev i det tekniske gymnasium? Hvorfor skal alle undervises i oldtidskundskab?

På videregående uddannelser dukker det samme spørgsmål op. På mange samfundsvidenskabelige uddannelser er der fag som statistik, og på teknisk-naturvidenskabelige uddannelser er der fag som er samfundsvidenskabelige. På mange uddannelser af alle slags er det ofte teoretiske fag, der bliver årsag til spørgsmålet, for hvis man er motiveret af et fags praksis, kan teorien virke som unødvendig spekulation. I alle tilfælde kommer spørgsmålet: Hvad skal vi dog med de fag? med en antagelse om, at der er tale om noget, man aldrig skal bruge, når man engang får et arbejde. Det underlige er, at de, der spørger om dette, endnu ikke er færdiguddannede og som oftest ikke har arbejdet inden for fagområdet endnu.

Når man selv har mange års erfaring som fagperson, har man typisk indset, at alle fagområderne på en uddannelse faktisk har deres berettigelse, også selv om man ikke selv beskæftiger sig med dem. Men det tager tid og erfaring at nå til den erkendelse. Derfor kan det være svært at formidle det til nogen, der endnu har til gode at opdage, at det forholder sig sådan. Det er ikke nok blot at postulere at “det her får I brug for en dag, og det ved vi fagfolk”, for det er ikke andet end en simpel appel til lærerens autoritet. Man kan også appellere til almen dannelse, men den slags overbeviser langt fra altid dem, der følger en specialiseret uddannelse. Nogle skal vel lære dette, men hvorfor skal jeg? vil de spørge.

Hvad gør man så? Mit bud er, at det ikke kun skal være undervisernes ansvar at levere svaret. Man bør gøre det til en øvelse i undervisningen at bede om et modsvar, hvor de, der lærer et fag, som de opfatter som irrelevant, får en større øvelse, hvor de får til opgave at finde svaret selv. På den måde skal de være djævelens advokat hvad angår deres egne holdninger. F.eks. kunne man bede sproglige gymnasieelever om at finde et matematisk problem, der er relevant for også deres faglighed eller bede dem, der følger en uddannelse, som de opfatter som “praktisk”, om at forklare i et essay, hvorfor fagets teoridannelser er relevante.