Det nyeste højhus ved broen (der i dette tilfælde er jernbanebroen/kulturbroen).

Indtil for få år siden vidste alle i Aalborg, hvad højhuset ved broen var for et hus. Det var byens første højhus, opført i 1956 på sydvestsiden af Limfjordsbroen, lige inden Vesterbro. Huset blev kaldt Kollektivhuset. Ikke at huset var ét stort kollektiv i nyere forstand; ideen var, at højhuset var beregnet på dem, der ville slippe for at have for meget bøvl med madlavning, rengøring og tøjvask. Der var en restaurant i huset, og man kunne faktisk få maden serveret i sin lejlighed. I dag er de 93 lejligheder for længst udstykket til ejerlejligheder.

I dag er “højhuset ved broen” ikke en bestemt beskrivelse i Bertrand Russells forstand, for der er højhuse på begge sider af Limfjordsbroen og på begge sider af jernbanebroen/kulturbroen. I det hele taget er der i de seneste få år kommet påfaldende mange nye højhuse i Aalborg. Man begrunder dette med at der vil ske en befolkningstilvækst i Aalborg, ligesom det er tilfældet i Odense, Aarhus og København. Men ligesom motorveje ikke er aflastning, men faktisk fører til mere trafik, sådan er højhusene heller ikke en aflastning. Alle storbyer i USA er i dag plastret til med højhuse, og de fleste af disse storbyers befolkningstal er vokset støt. Højhusene fører til mere og mere urbanisering.

Samtidig er højhusene en slags statussymboler og signaler om vækst og velstand; at Kollektivhuset i Aalborg blev til netop sidst i 1950’erne er ikke et tilfælde. Alle lande (også og i høj grad diktaturer), der vil signalere vækstpotentiale, bygger imposante højhuse. Og det er heller ikke et tilfælde, at det uhyggelige terrorangreb i New York i 2001 netop gik efter at ramme USAs selvforståelse ved at ødelægge de højeste højhuse i byen med store rutefly (der er endnu et symbol på vækst og velstand).