Jeg har taget initiativ til fremstilling af en t-shirt, som man kan købe. Teksten på t-shirten er inspireret af udtalelsen

Vi må tale med dem, der lige nu er fanget af medfølelse for de mennesker. Hvis man reelt mener, at mennesker, der er kommet hertil med midlertidigt beskyttelsesbehov, aldrig skal hjem, er det det samme som at sige, at alle, der kommer hertil, skal have lov at være her permanent.

fra en socialdemokratisk borgmester.

Budskabet på t-shirten er et forsøg på at kapre formuleringen “Fanget af medfølelse”, for medfølelse kan aldrig været noget negativt.Nu er t-shirten klar og kan købes. I kan se den herunder.

Selve blusen er lavet af økologisk bomuld og distribueres af MakerShirt, der også laver merchandise for Amnesty International, så det er erfarne folk og t-shirten er fra Neutral og dermed af høj kvalitet og produceret på etisk ansvarlig vis. Her er Neutrals certificeringer:

Farven er en smuk, dyb kongeblå, og størrelserne går fra S til 3XL. Stykprisen afhænger af hvor mange t-shirts, der bliver bestilt i alt. Fristen for at bestille er 3. august kl. 23.59. Bestillinger er bindende (sådan er livet). Hvis mere end 100 bestiller, er prisen 192 kr. pr. stk. Derunder er prisen 252 kr. Hvis du vil bestille t-shirts, så send en mail til fangetafmedfoelelse@gmail.com. Derefter får du et autosvar. Mailen indeholder et hemmeligt link til et regneark, hvor du skal indtaste dine oplysninger – navn, adresse, mailadresse, telefonnummer og størrelse. Telefonnummeret skal kun bruges af GLS for at du kan få en SMS fra dem, når din forsendelse er på vej til dig.

Du kan sagtens bestille flere t-shirts i forskellige størrelser, men da skal du angive én linje pr. t-shirt. Pas på at du ikke kommer til at rette i linjer, der ikke har med din bestilling at gøre.

DU KAN IKKE KONTAKTE MIG PÅ OVENSTÅENDE MAIL – i autosvaret er min rigtige og personlige mailadresse angivet. fangetafmedfoelelse@gmail.com er udelukkende til bestillinger.

Når jeg har alle bestillingerne, ved jeg også, hvad stykprisen (inkl. forsendelse) bliver, og så får du en mail med stykpris og MobilePay-nummer. Jeg sender regnearket til MakerShirt, og en dag inden så længe derefter får du din/dine t-shirts sendt med GLS til nærmeste pakkeshop.

Hele t-shirt-produktionen skal hvile i sig selv, dvs. jeg vil hverken tjene på dette eller sætte penge til.. Budskabet er det vigtige – lad os sprede det vidt og bredt.

(Visited 405 times, 1 visits today)